Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Bøfhus. Der er masser af plads på Steak Royal på en hverdagsaften. Forretten var en uheldig Fish Taco, mens hovedrettens oksefilet var virkelig velsmagende.
Foto: Melissa Kühn Hjerrild

Bøfhus. Der er masser af plads på Steak Royal på en hverdagsaften. Forretten var en uheldig Fish Taco, mens hovedrettens oksefilet var virkelig velsmagende.

Anmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Anmeldelse: Bøffen på Regnbuepladsen er besøget værd

Madklubbens Steak Royal minder om et amerikansk steakhouse, og der bydes på spændende og velsmagende kombinationer - dog er ikke alle lige vellykkede.

Anmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det omskiftelige vejr med kraftige byger og stærk sol, som har været dominerende denne sommer, giver gode æbler og en særlig puls til byen: Gaderne tømmes af regnen og begynder at myldre igen, når solen kommer frem.

Fliserne var stadig mørke af nedbør, da jeg storkede hen over Rådhuspladsen på vej mod mit reserverede bord på Steak Royal, der ligger på Regnbuepladsen og er den nyeste af Madklubbens restauranter.

Det var en arkadespilsmæssig udfordring at navigere over pladsen med dens cyklister i fart, turister med skyklapper på, hastende lokale og folk fordybet i franske hotdogs; det hele med underlægningsmusik af den såkaldte ponchobande, panfløjteorkestret med den frimodige blanding af nord- og sydamerikansk indianer-folklore. Jeg elsker Rådhuspladsen, stor og grim som den er, og kommer der desværre for lidt.

Jeg havde ringet og sagt, jeg var en halv time forsinket, men det viste sig ikke at være nødvendigt: Steak Royal er en stor restaurant i to etager, som ikke lige bliver fyldt op en hverdagsaften. Indretningen mindede om et amerikansk steakhouse med skandinaviske undertoner, og et stort glasparti ud til køkkenet lyste op.

Klientellet bestod af en god del turister, nogle af dem havde fundet vej fra Palace Hotel et stenkast væk. Det pågældende hotel plejede at have en lille oase af en bar, som nu er blevet maltrakteret fuldstændig af en ombygning, men lidt af den samme følelse af at være i en anden by genfandt jeg på Steak Royal.

Kød med meget smag

Til forret bestilte jeg en Fish Taco, som ikke var særlig god. Den friturestegte torsk virkede tør, og tortillaen var kold – på trods af, det hele blev serveret i et opvarmet lille smedejernsfad.

Men bøffen jeg fik til hovedret, en New York Strip, det vil sige et stykke kød med fedtkant skåret fra den midterste del af oksefileten, var besøget værd. Sådan en udskæring er ikke den allermøreste, men til gengæld har den meget smag.

Jeg var blevet nysgerrig efter at prøve en belgisk vaffel med stegte kantareller og flødesovs, da det lød tilpas skørt. Smagsindtrykket viste sig at være en gribetang ned i erindringen

Jeg fik pomfritter og bearnaise til, og derudover satte jeg mig for at prøve endnu et par sideorders: Jeg gamblede med en portion Pimientos de Padron – små, stegte peberfrugter, der er kendt for, at cirka en ud af ti er stærke, hvorimod resten er milde. I min portion var der ikke gevinst.

Og så prøvede jeg en mac 'n' cheese med sort trøffel i. Mac 'n' cheese er en simpel og uprætentiøs ret, som bare smager godt, og jeg fattede ikke helt, hvad sorte trøfler har at gøre her andet end at lave ballade med ostesmagen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men truffled mac 'n' cheese er ikke noget, kokken har fundet på i et ostedelirium. Retten eksisterer og serveres på visse amerikanske steak houses, så vi er ovre i en smagsdom. Der var dog alt for meget kedelig gratinering i forhold til ost og makaroni, og det gjorde det til en tør og ikke særlig cremet omgang. Og mac 'n' cheese må frem for alt ikke være tør.

Det er herligt at drikke cocktails til maden, og jeg overvejede at fortsætte med en ny, efter at den hippe og friske Contratto spritzer løb tør, men tænkte, jeg burde smage vinen også, og fik et glas Californisk Gravel Bed Red fra 2013 til min bøf. Den er lavet på en bourdeaux-agtig drueblanding med cabernet sauvignon som basis, var afrundet og behagelig, men alligevel med en stor smag, der myldrede af nuancer.

Vaflen vakte erindring

Det var en lidt ærgerlig fornemmelse med den fiske-taco, og da jeg spiste alene, besluttede jeg mig for at prøve endnu en forret inden desserten.

Jeg var blevet nysgerrig efter at prøve en belgisk vaffel med stegte kantareller og flødesovs, da det lød tilpas skørt. Smagsindtrykket viste sig at være en gribetang ned i erindringen: Jeg blev sat tilbage til barndommen på ødegården i Sverige, hvor jeg fik serveret ristet brød med smør og flødestuvede kantareller på, mens jeg sad på slagbænken i stuen.

Kantarelsmagen på Steak Royal var ikke nær så overvældende som dengang, og det skyldes ikke kun, jeg er blevet ældre, men at kantareller smager af mere, når de bliver bragt direkte hjem fra skoven og stegt med det samme. Men til 75 kroner for en portion kan man ikke forvente, at kokken selv har været ude og plukke råvarerne samme morgen, og der blev kompenseret med svampe i rigelige mængder. Vaffeldejen var usødet og tilsat estragon, og der var strøet skalotteløg og bredbladet persille over. Det var en fin ide med den vaffel, det gav retten et twist samtidig med, at essensen af svampe på toast var bevaret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Afslutningen var et stykke cheesecake med den karakteristiske kombination af sødme, syre og salt, som jeg elsker, og ellers er der kun tilbage at sige, at da jeg betalte, fik jeg en hurtig snak om hummer med tjeneren. Steak Royal har også frisk, canadisk hummer på menuen, men ikke noget hummerakvarie stående synligt. Vi blev enige om, at det vist opfattes som lidt gammeldags. Måske en smule dekadent? »De, der skal dø, hilser dig«.

En anden ting, al den regn fører med sig, er svampe, og lige nu er det sæson. Finder du kantareller, lyder rådet, at de skal steges, til de knitrer, det fjerner den bitterhed, de ellers kan have. På Rådhuspladsen var fliserne tørret, mens jeg havde spist, ponchobanden forduftet og lyset ved at aftage.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden