Mad kan rumme kultur og historie, helhjertet tanke og fup og fidus. Man kan føre politik på mad, skabe venner og fjender og krig og fred. Man kan erklære sin kærlighed med et måltid, og man kan være uforskammet med et. Mad kan gøre én syg, men i andre tilfælde kan det give én dyb velvære, som varer i lang tid og mærkes i hele kroppen. En velvære, der har samme urmenneskekarakter som den, man føler, når man varmer sig ved et bål.
I de lokaler, hvor Eldorado før lå, har bornholmerne fra Kadeau nu åbnet Nabo, en uhøjtidelig restaurant i bistroklassen, der også serverer morgenmad og frokost. Dagen efter min kone og jeg havde spist der, sad måltidet stadig i os som en varme, og jeg tænkte på det, mens jeg vaskede op, og mens jeg stod under bruseren.
Sjovt, som tingene gerne må have et anstrøg af det frastødende, før vi finder dem rigtig delikate. Sådan var det med min kones første vin – vi valgte begge stedets fireretters menu med tre glas vin til, hun fik fisk og jeg kød. Det var den eneste vin den aften, der smagte som fuldbyrdet naturvin, resten var mere konventionelle, og det første, hun bemærkede, var, at den lugtede af ost. Smagen var dog ikke af ost, men af riesling med syre og gær, der vakte mindelser om cider – også fordi sådan en er så frugtig.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage
Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.
Læs videre nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
