Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Piskefløde. Madredaktøren er enig i, at vi skal holde igen på det umættede fedt. Men hun vil hellere bruge ren fløde end de fedtfattige alternativer.
Foto: RUNE PEDERSEN

Piskefløde. Madredaktøren er enig i, at vi skal holde igen på det umættede fedt. Men hun vil hellere bruge ren fløde end de fedtfattige alternativer.

Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Madredaktøren: Derfor er fed fløde bedre end alternativerne

Annette Nyvang sværger til 38 procent-fløde i sin madlavning.

Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det kan siges meget enkelt:

Hvorfor begynde at købe blandingsprodukter med mærkelige ingredienser, du ikke kan udtale – eller produkter med ingredienser du selv har ved hånden – når du har nem og billig adgang til den rene vare?

Det har tit undret mig, at forbrugerne kan lokkes til at købe især lightprodukter, hvor fedtet er erstattet af vand og en hob af emulgatorer eller andre stoffer, der skal få vandet til at opføre sig som fedt. Fedtfattige alternativer til fløde er et godt eksempel.

Uhhmm, 100 procent fløde – indeholder sine 38 procent fedt og et energiindhold på 360 kcal pr. 100 gram. Enhver diætists og kostrådseksperts mareridt. Jeg anerkender, at der er en fedmeepidemi, og, ja, vi skal alle holde igen på den mættede fedt, men det er den ’løsning’, der stilles til rådighed i køledisken ved siden af fløden, jeg anfægter.

LÆS ARTIKEL

For eksempel: Arlas ’Dansk madlavningsfløde 8 procent’ og Unilevers ’Milda Cremefine til madlavning 7 procent’.

Arlas er den mindst slemme. Det er fløde 8 procent iblandet hvedemel (holdbarhed som den fede fløde). Det sænker næringsindholdet til 115 kcal pr. 100 gram. Men hvorfor købe fedtfattig fløde med hvedemel, når du nærmest gratis kan blande vand og mel med fløde derhjemme?

Cremefine fra Unilever er mere gusten med 14 forskellige ingredienser, hvoraf ingen kvalificerer sig til at blive kaldt for fløde, hvorfor produktet da også beskrives som ’mælkebaseret blanding fremstillet af vegetabilsk fedt’. Den vigtigste ingrediens er vand, som holdes på plads af tre forskellige stabilisatorer og en emulgator. Produktet indeholder 85 kcal pr. 100 gram, det holder i evigheder, til 10. juli for den jeg købte i sidste uge – og er et par kroner dyrere end almindelig fløde.

Jeg kan høre flødeerstatningsbrugerne derude sige: ’Men det smager lige så godt’.

Nej, det gør det ikke. I tirsdags lavede jeg en lille blindsmagning for familien med fire produkter: Fløde 38 procent, en hjemmerystet melflødeblanding (1 dl fløde, 1 dl vand og 1 spsk. mel), Arlas madlavningsfløde og Cremefine. Jeg stegte bacon af på panden til carbonara i fire omgange og kogte ’fløderne’ op på skift. Alle, børn som voksne, var enige om, at fløde 38 procent var den bedste. Madlavningsfløden fra Arla og min egen ’madlavningsfløde’ smagte påfaldende ens, men ikke nær så godt som de 38 procent.

Smagen var mere fad (og ja, de var kogt op for at fjerne melsmagen). Cremefine dumpede: Meget fad smag, helt ligegyldig. Jeg smed den ud. Den ægte fløde var også den eneste, der ikke straks kogte op til en klistret masse.

Så hvad skal du gøre, hvis du gerne vil spare kalorier på din fløde? Mit råd lyder: Begræns din brug af fløde til det vigtige. Lad være med at spise så meget flødemad. Man kan sagtens spise fantastisk mad i dagevis uden at hælde en dråbe fløde i.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden