Fedt. Time Magazine opfordrer nu folk til at spise fedt, som smør. 20 år tidligere var det dog ikke de samme kostråd magasinet gav læserne.
Foto: Martin Lehmann

Fedt. Time Magazine opfordrer nu folk til at spise fedt, som smør. 20 år tidligere var det dog ikke de samme kostråd magasinet gav læserne.

Klummer

Madklummen: Vi har glemt, hvad rigtig mad er

Skal man tage Time Magazines kostråd med et gran salt?

Klummer

Der var nok nogle læsere, der fik skummetmælken og Nestlé Fitness-flagerne galt i halsen, da de så ugens udgave af det prestigiøse Time Magazine.

’Eat butter’ – ’Æd smør’, stod der på forsiden over en enorm, krøllet skive smør. Budskabet fra Time er, at forskerne i årtier stemplede fedt som ondt – men de tog fejl. At myndigheder og organisationer hoppede på en halvkvædet videnskabelig vise og bad folk spise på en måde, der i sidste ende skabte en epidemi af overvægtige og tyndfede prædiabetikere.

LÆS ARTIKEL

Det ironiske er, at det var selv samme Time Magazine, der tyve år tidligere bragte den ikoniske forside ’Cholesterol – and now the bad news’, hvor en sur smiley stirrede på læseren med spejlæg som øjne og en vrængende mund lavet af bacon.

Budskabet var dengang, at forskningen entydigt pegede på, at kolesterol i fedt og æg er hovedårsagen til de epidemiske niveauer af hjertesygdom. Stil de to forsider over for hinanden, og man forstår hurtigt, at man skal tage Time med et gran salt, også denne gang.

Selvfølgelig har det været uheldigt, at myndigheder, sundhedsorganisationer og diætister rådgav folk til at spare så ekstremt på fedtet gennem 1980’erne og 1990’erne. Men det er også stærkt ansvarsforflyttende at kaste skylden på fødevaremyndighederne, sådan som Time gør.

Godt nok fulgte vi i høj grad rådet om at skære mængden af fedt fra 44 pct. af energien i 1985 til 35 pct. af energien i dag, men den efterfølgende fedmeepidemi og diabeteseksplosion har andre oplagte grunde: Det stillesiddende arbejde, den stillesiddende fritid, et madmiljø, hvor alting altid er tilrådighed, forøgelsen af stress og mangel på søvn.

For det andet har nogle af myndighedernes andre råd været korrekte, men blot ikke efterlevet. Vi spiser mindre fisk end i 1985, vi spiser langtfra de grøntsager, vi burde, selv om fisk og grønt er de klare fællesnævnere for sunde madkulturer. Vi gider det bare ikke. Nej, der hvor de sidste tredive års kosttænkning gik fejl, var ikke på enkeltstående råd.

Det var, da stat, forskere, opskriftsudviklere, diætister og medier glemte madkvalititeten og madkulturen til fordel for smagløshed og ersatzprodukter, et oprindelsesfrit og historietomt fusionskøkken skåret ud i hytteost, avokadoer og brune pastaskruer, og dermed skabte en næringsrig grobund for en samfundsdækkende spiseforstyrrelse.

Det var en madtænkning, hvor hver en ingrediens i hvert et måltid individuelt skulle overholde kostrådene med garanti for, at hvert måltid blev så blodfattigt og dødssygt, at det krævede smags-kompensation senere, i ens svage eller festlige øjeblikke.

Og mens myndighederne måske nok mente, at de anbefalede hele, gode råvarer, så hørte industrien noget andet og erstattede fedtet med cellulosegummi og polysaccharider, fløden med håndfulde af emulgatorer og stabilisatorer og naturlige æg fra høns med industrielt modificeret majsstivelse.

Vi åd bløde boller fra Schulstad fyldt med klid, men uden tyggemodstand. I vores forsøg på at spise rigtigt endte vi med at glemme, hvad rigtig mad er.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden