Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nødder. Olien, der bliver udvundet af disse nødder, er blevet meget populær blandt en stor gruppe mennesker.
Foto: Thomas Borberg

Nødder. Olien, der bliver udvundet af disse nødder, er blevet meget populær blandt en stor gruppe mennesker.

Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Klumme: Kokosolie er hverken rigtig sundt eller lækkert

Men mange nye kogebøger om sund mad roser olien til skyerne.

Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Næsten uanset hvilken kogebog om sund mad du åbner i år – og dem er der mange af – er der et eller andet, der skal steges i eller bages med kokosolie. Uanset om det hedder palæo, LCHF, 5:2 eller alkaline, bruger man f.eks. 100 gram kokosolie i kokoskugler, steger grøntsager i en halv dl kokosolie eller tilsætter 1 spsk. olie i en chokolademousse.

Jeg er, for at sige det pænt, skeptisk over for kokosolie. Den glimrer ved at have op mod 93,5 gram mættede fedtsyrer per 100 gram olie, og hvis ellers du har hørt efter i ernæringstimen, er det temmelig meget mættet fedt, meget mere end der er i almindeligt smør, og mættet fedt er noget, vi skal passe på. Indeholder kosten for meget mættet fedt, udvikler man risiko for hjerte-kar-sygdomme.

LÆS ARTIKEL

I de sundhedskogebøger, der overhovedet har sat plads af til forklaringer om de særlige produkter, de putter i deres sunde mad (kokosolie er en af flere), bliver der ikke gjort meget ud af det. I bogen ’En sund balance’ står der f.eks.: »Ergo indeholder (...) kokosolie, foruden valnødde-, hasselnødde- og olivenolie, alle sammen sundt fedt«. »Det er bedst at stege i kokosolie, fordi den tåler høj varme bedst. Og den er basisk«, lyder det i bogen ’Alkalinekuren’. »Når vi taler fedt som smør, kokosolie og olivenolie, er det svært at spise for meget«, skrives der i ’LCHF året rundt’.

Bøgernes holdning til kokosolie står i skærende kontrast til snart sagt alle offentlige myndigheder. På Fødevarestyrelsens ’Alt om kost’-hjemmeside anbefales det at spare på kokosolien; på den svenske Livsmedelsverkets hjemmeside skriver de, at »mættet fedt er mindre nyttigt og findes i eksempelvis smør, palmeolie og faktisk også i kokosolie, hvilket mange ikke tror«; den britiske National Health Service opfordrer til, at man lader kokosolien stå på supermarkedshylden; og WHO skriver, at det umættede fedt er at foretrække frem for den mættede (herunder kokosolie).

Jeg er klar over, at de offentlige kostråd har en tendens til at være konservative – og måske vil der en dag være forskning, som entydigt viser, at kokosolien trods sit mættede udgangspunkt er sundere end andre olier. Indtil da skal der for mig være overordentlig gode grunde til at spise kokosolie – f.eks. kunne en rigtig god grund være, at det smagte fantastisk.

Det gør det så ikke. I ugens løb købte jeg et glas med 425 ml smagsneutral økokokosolie til 60 kroner og afprøvede en opskrift på kokoskugler med 100 gram kokosolie. I konsistens og smag mindede kokosolien rigtig meget om sin udskældte kusine, palminen, som er varmebehandlet kokosfedt, hvor kokosolien er koldpresset. Derfor smagte kokoskuglerne også hen ad kiksekage bare med kokosmel i stedet for kiks – det var ingen fornøjelse – og ligesom med kiksekage nåede jeg meget hurtigt et punkt, hvor jeg havde fået mere end nok. Jeg kommer til at gemme resten af glasset til en kiksekage til jul eller til at koge klejner i – for ja, kokosolie er sundere end palmin. Men det er hverken rigtig sundt eller lækkert.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden