Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
LINE ØRNES SØNDERGAARD
Foto: LINE ØRNES SØNDERGAARD

Knoldet. Kartoflen har fået et dårligt ry i visse kredse, og så synes folk også, at den er besværlig.

Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er hysterisk at undgå den sunde kartoffel

Kommentar. Kartoflen er langsomt på vej ud af middagsbordet, og det huer ikke madredaktør Mette Mølbak.

Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hver uge gør jeg mit til at holde forbruget af kartofler oppe. Jeg smider flere bakker og poser med kartofler i indkøbskurven. Veksler mellem forskellige sorter og størrelser, og jeg går sjældent ned på kartofler. De kommer på middagsbordet de fleste af ugens syv dage. Men jeg er åbenbart en undtagelse.

En ny undersøgelse fra Madkulturen, der afdækker, hvad danskerne spiser, viser, at kartoflen er på vej ud af middagsbordet. Særligt hos den bedre uddannende del af befolkningen. Blandt dem med videregående uddannelse kommer kartofler på bordet i 37 pct. af ugens aftensmåltider.

Til sammenligning er det 54 pct. af dem med grundskole som højeste uddannelse, der sætter kartofler til aftensmaden. Og blandt den yngre del af befolkningen (26-34 år) er vi helt nede på 28 pct.

Nu siger undersøgelsen ikke noget om, hvorfor det forholder sig sådan, men jeg kunne godt få den mistanke, at flere års fokus på at undgå alt, hvad der indeholder stivelse, har sendt kartoflen ud af middagsbordet. Et budskab, der har haft godt tag i den veluddannede del af befolkningen, som er bedst til at huske det med motionen og sundheden.

Problemet er bare, at det ikke er et officielt kostråd at skære ned på kartofler. Og særligt dem med en gymnasial uddannelse eller højere burde faktisk vide bedre end ukritisk at have taget det her forkvaklede sundhedsbudskab til sig. Kartofler, ris og pasta er nemlig ikke det samme.

Ligesom hvidt brød og rugbrød heller ikke er det samme, selv om begge dele kan karakteriseres som kulhydrater. Ser man på kalorieindholdet, indeholder kartofler omkring 342 Kj per 100 g, mens ris og pasta indeholder cirka 615 Kj per 100 g i kogt tilstand vel at mærke, og ser man på næringsindholdet, får man både fibre og vitaminer fra kartoflen.

Men på en eller anden måde er den viden gået tabt. Hvis du nu skulle være en af dem, der har afskrevet kartoflen, går vi heldigvis snart ind i en sæson, hvor den danske kartoffel viser sig fra sin bedste side. Nemlig når de nye kartofler om et par måneder er klar til opgravning.

Skrub dem rene, og kom dem i en gryde med godt saltet vand. Tilsæt en spiseske korianderfrø og en stilk løvstikke, og lad vandet koge op. Træk dem af blusset, når vandet er kogt op, og tjek, om de er møre efter ca. 10 min. Hæld vandet fra, og server med koldt smør. Så er lykken nogenlunde nær. Lige indtil næste dag, hvor de nu kolde kartofler skæres i skiver og spises på rugbrød med en god mayo, frisk purløg og et godt drys peber.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Mad, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden