Der er ikke noget som et glas gløgg til at varme de vinterkolde hænder på.
Foto: Michael Mottlau

Der er ikke noget som et glas gløgg til at varme de vinterkolde hænder på.

Opskrifter

Varmer i kulden: Imponer gæsterne med Bo Bechs hjemmelavede gløgg

Julen hænger unægteligt sammen med gløgg - her er Bo Bechs opskrift.

Opskrifter

Man kan ikke sige jul, uden at sige gløgg. Supermarkedernes udgaver er ikke helt det samme som en god hjemmelavet gløgg, der får varme fra skønne julekrydderier.

Her får du Bo Bechs opskrift på urgløgg, så du kan imponere dine julegæster med en hjemmelavet version.

Ingredienser:

10 stk. kanelstænger

30 stk. sort peberkorn

20 stk. allehånde

10 stk. nelliker

40 stk. rønnebær

15 stk. enebær

20 stk. spidskommen

5 stk. stjerneanis

40 stk. fennikelfrø

20 stk. slåenbær

60 stk. korender (tørret)

3 stk. svesker (tørret)

3 stk. figen (tørret)

2 liter rød portvin

2 liter rødvin

500 gram brun farin

Sådan gør du:

  1. Vigtigt: Alle krydderier er hele, ellers bliver gløgg meget støvet i sin smag. Ristes på en tør pande for at genoplive dem lidt, ingen fedtstoffer på panden, tak. Det tager et par sekunder.
  2. Nu kommes alle ingredienser i en gryde, hvorefter essensen simrer i små 2 timer, eller indtil der kun er cirka 300 g væske tilbage. Sigt væsken igennem et kaffefilter straks efter kogning, ellers suger krydderierne noget af væsken i sig igen.
  3. Nu har du grundessens til gløgg, som kan fryses eller opbevares på køl indtil brug. Når dagen så kommer, skal den blot fortyndes med lidt rødvin, snaps, vodka, eller hvad man nu lyster.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce