Foto: Ditte Ingemann
Opskrifter

Så bliver du mæt: Hippie-bowl med boghvede og søde kartofler

Masser af mæthed fra boghvede og søde kartofler og farverige grøntsager.

Opskrifter

4 personer

Ingredienser

2 dl boghvede

4 søde kartofler

olivenolie

salt og peber

2 avocadoer

2 rødbeder

75 g rucola

4 spsk. spirer, f.eks. karse

Dressing:

50 g usaltede cashewnødder, udblødt 1 time

1 fed hvidløg

saft fra 1 citron

skal fra ½ citron

1 tsk. tørret dild

1 tsk. løgpulver

½ dl vand

1 spsk. olivenolie

salt og peber

Topping:

4 spsk. solsikkekerner

1 spsk. soja

Sådan gør du:

  1. Skyl boghveden, og kog den mør i usaltet vand i ca. 15 minutter. Dræn vandet fra, og lad boghveden køle af.
  2. Skræl kartoflerne, og skær dem i små tern. Vend dem med olie, salt og peber, og bred dem ud på en bageplade med bagepapir. Bag kartoflerne ved 200 grader, varmluft, i ca. 20 minutter.
  3. Skær avokadoen i tern eller lange strimler. Skræl rødbederne, og skær dem i tynde skiver – enten på et mandolinjern eller med en skarp kniv.
  4. Skyl rucola og spirer.
  5. Dræn cashewnødderne, og kom dem i en blender sammen med de øvrige ingredienser, og blend det til en cremet dressing – smag til. Tilsæt mere vand, hvis du ønsker en tyndere dressing.
  6. Rist solsikkekernerne på en tør varm pande, til de begynder at få farve – tilsæt soja. Lad dem køle af. Fordel alle ingredienserne i fire skåle og top med dressing og solsikkekerner.

Tip: Boghvede har intet med hvede at gøre, men er faktisk et lille frø og har en god nøddeagtig smag. Hel boghvede kan købes i større supermarkeder eller i helsekostbutikker. Kan du ikke skaffe boghvede, så brug quinoa eller brune ris i stedet.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden