Foto: Line Thit Klein
Opskrifter

Solbærkugler med hvid chokolade og pistacie

Opskrifter

En skøn og nem julekonfekt, dejligt krydret med solbær, rom og hvid chokolade. Hvis du ikke er i humør til at trille en masse marcipan-kugler, så lav i stedet et stort solbærmarcipanbrød og overtræk det med chokolade og drys med nødder eller krymmel. Lad chokoladen stivne og skær stykker af konfekten ved servering.

Ca. 12-14 stk.

Ingredienser

250 g marcipan

2 spsk. god solbærmarmelade

1-2 spsk. rom

100 g hvid chokolade

2 spsk. finthakkede pistaciekerner

½ tsk. revet appelsinskal

Sådan gør du:

  1. Skær marcipan i grove stykker, og ælt det sammen med solbærmarmelade og rom.
  2. Hak den hvide chokolade, og smelt den i en skål over vandbad. Husk, at hvid chokolade er varmefølsomt og skal smeltes ved stille varme.
  3. Del marcipanen til 12-14 kugler, og tril dem til kugler. De er lidt klistrede.
  4. Dyp solbærkuglerne i smeltet hvid chokolade, sæt dem på bageplade med bagepapir, og drys med hakkede pistaciekerner samt lidt revet appelsinskal.
  5. Lad chokoladen stivne, og opbevar konfekten i æske med låg.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce