0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Prøv Politikens nye grønne madmagasin Læs mere

Mette Mølbak
Foto: Mette Mølbak

Det' sørme', det' sandt december. Og der skal risengrød på bordet.

Opskrifter
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Verdens nemmeste måltid: Risengrød, der ikke brænder på

Ingen december uden risengrød. Lad den koge under et tykt tæppe. Det er klimavenligt, og så undgår du, at den brænder på.

Opskrifter
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Risengrød er en decemberklassiker. Elsket af mange. Hadet af få.

Hjemme hos os har vi indført, at vi får risengrød hver søndag i december. Så er der ingen åh-hvad-gør-vi-med-aftensmad, når hele eftermiddagen er blevet brugt på at lave konfekt, bage kager, drikke gløgg eller at være til et af decembers utallige arrangementer.

Risengrød er måske ikke det mest næringsrigtige måltid, men hva’ filan, der er undtagelsestilstand i køkkenet i december, og sundheden er i forvejen kørt i grøften.

Til gengæld er det nok verdens nemmeste aftensmad, hvis du følger den her metode, min mor har lært mig, hvor risengrøden koger under en dyne. Da jeg var barn, var det altid spændende, om det blev min seng, der blev udvalgt til at blive kogt risengrød i. Det var det vist altid.

Metoden er den gammeldags høkasssemetode, hvor maden passer sig selv uden for komfuret. Her er høkassen bare skiftet ud med et tæppe og en dyne, og fordelen er, ud over at du sparer energi, at du undgår, at grøden brænder på. Grøden koger nemlig selv videre pakket ind i tykke tæpper. Denne portion rækker til to voksne og to mindre børn. Er I flere eller ekstra sultne, er det bare at gange op.

Sådan gør du:

  1. Tag 2 dl grødris, som du skyller et par gange for urenheder, og lad dem dryppe af i en sigte.
  2. Kom risene i en gryde, og hæld vand på, til det dækker. Kog det op, og lad det koge et par minutter.
  3. Hæld 1 liter mælk på – jeg bruger sødmælk, men du kan også bruge halv letmælk eller halv sødmælk. Lad det lige akkurat koge op.
  4. I mellemtiden har du fundet et tæppe, som er halvt lagt sammen. Pak tæppet omkring gryden (pas på, at gryden ikke vælter), og stil det i en seng, og pak en dyne godt omkring tæppe og gryde.
  5. Sig til børnene, at de under ingen omstændigheder må hoppe i den seng, hvor grøden koger.
  6. Efter nogle timer kan du pakke din gryde ud. Nu er risengrøden stort set færdig. Måske er den gul i overfladen og skal have lidt mere mælk. Varm den forsigtigt op under konstant omrøring, så den ikke brænder på.
  7. Smag til med salt, og server og med sukker, kanel, smørklat og en kold juleøl.

Tip:Du kan også lave risengrøden om morgenen, inden du går ud ad døren, og vupti, så er der nem mad, når du kommer hjem en sen december eftermiddag efter klippe-klistre i børnehaven eller på fritidshjemmet.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden