Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Joachim Adrian
Foto: Joachim Adrian

Fund. Vindervinen er i den billige ende af skalaen.

Vin
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ugens vintest: Vindervinen er kraftfuld og mørk

Ugens bedste vintilbud er en Duoro Dois fra Portugal. Saftig og med mørke, fuldmodne bær.

Vin
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ugens vin:

Douro Dois Vales 2013 Seis Quintas 12,5 % Duriense, Portugal, Vinspecialisten, 1 fl. for 40 kr.

Kraftfuld vin med mørkt, fuldmodent frugtpræg og en markant parfumeret duft. Saftig med blåbær- og boysenbærtoner, men også lidt tannin i afslutningen.

30-70 kroner

Casas Pinot Noir 2013 Casas del Bosque 14 %

Casablanca Valley, Chile, Philipson Wine, 50 kr. v 12 fl.

Let, saftagtig og bærpræget vin med urtekrydret præg. Blød i stilen, men med god friskhed, om end syren ikke er helt integreret. Lille syntetisk, slikagtig tone i afslutningen.

Ribera Del Duero Pata Negra Roble 2014 Viña Arnaiz 13,5 %

Castilien y Léon, Spanien Føtex, 2 fl. for 120 kr.

Middelfyldig vin med røde bær-toner og et krydret, træagtigt præg med en ristet, kokoslignende tone. God, saftig start, men slutter en anelse vandigt og tørt.

Zinfandel 2015 Globus Wine 14 %

Apulien, Italien Meny, 3 l. (BIB) for 159,95 kr.

Fyldig, sødmefuld og bærpræget vin med let syntetisk tone af slikbutik og et krydret strejf. Alkoholen mærkes i afslut-ningen, der er overraskende tør.

Sylvaner 2015 Arthur Metz 12,5 %

Alsace, Frankrig Fakta, 1 fl. for 45 kr.

Enkel, middelfyldig vin med tuttifruttitone og lidt blomsterpræg. Blød og venlig – og noget intetsigende. Den vil hverken genere eller ophidse nogen.

70-120 kroner

Isola dei Nuraghi Montessu 2014 Punica 14,5 %

Sardinien, Italien Philipson Wine, 120 kr. v. 12 fl.

Relativt kraftfuld vin med krydret tone og kerne af solmoden, men dog frisk frugt. God intensitet, men knap harmonisk med tør afslutning og alkohol, der varmer.

Rosso San Pietro 2015, Guerrieri Rizzardi 13,5 %

Veneto, Italien Vinspecialisten, 1 fl. for 79 kr.

Enkel, saftig og relativt let vin med o.k. tæthed. Friske kirsebær-toner blander sig med et mere rustikt landligt præg og en krydret, tobaksagtig tone. Giv den luft.

Haut-Médoc 2012 Château du Cartillon 13 %

Bordeaux, Frankrig Føtex, 1 fl. for 109 kr.

Relativt stram vin med pænt koncentreret mørk frugt og ristet let sødmefuldt fadpræg, der overdøver en smule. Anelse bitter. O.k. til rødt kød nu, men gem gerne lidt.

Albariño 2015 Bodega Garzón 14,5 %

Uruguay Løgismose, 1 fl. for 99 kr.

Middelfyldig, relativt afdæmpet vin med modne frugttoner i ananas-genren og et salt, lidt stenagtigt præg. Lille aromatisk blomstertone dukker op. Savner lidt intensitet.

Dr. L Riesling Dry 2015 Loosen Bros 12 %

Mosel, TysklandMeny, 3 fl. for 250 kr.

Frisk, relativt let og tørstslukkende vin med citrustone. En opkvikker med o.k. balance, men noget enkel og uden større dybde eller længde.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden