Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: Cathrine Ertmann/ERTMANN CATHRINE

Søges: Den rigtigste danske familie

Kunsthal Aarhus leder sammen med Statens Museum for Kunst og DR efter ’En rigtig dansk familie’. Et panel i et tv-show skal derefter udpege den rigtigste familie. Som foreviges 1:1 i bronze på en offentlig plads.

På det ene gadehjørne tilbyder BR ’Halloween-kostumer fra 99,95 kr.’, på det andet lokker Thiele med gratis synsprøve, og på torvet frister Café Cocio med tørvejr og Thy-burgere. Men det er et lille firkantet telt, der får folk til at standse op.

Indenfor kan man skimte en DR-fotograf, der bakser med fotolamper og bagvæg. Udenfor er der skilte og foldere om ’En rigtig dansk familie’, og det er her, det opsigtsvækkende tilbud dukker op:

»Skal du have din familie støbt i bronze og udstillet til evig tid?«

En familie kan være hvad som helst. Singlen, regnbuefamilien, kernefamilien, den sammenbragte familie

Christian V og IX og X og Frederik II og V og VII og flere til er foreviget som rytterstatuer, og kongelige geledder af regenter og magtmagere er støbt i sten og bronze i halv og hel figur. Men familien Hansen eller Jensen i bronze? Al-Ahad, Yilmaz eller Brun Bjerg Poulsen i fuld skala på en offentlig plads i København? Som en lokal slagteriarbejder, Klaus Hove, forbløffet siger, da det går op for ham, at det er ramme alvor:

»De må da ellers ku’ finde noget pænere end mig at kigge på i København«.

Men han lader sig alligevel prøvefilme til kunstprojektet ’En rigtig dansk familie’, som Kunsthal Aarhus står bag sammen med Statens Museum for Kunst og Danmarks Radio.

»Med projektet vil vi have en dialog med folk på gaden om, hvad en moderne familie er i dag, hvor de traditionelle familiemønstre er i opløsning«, siger leder af Kunsthal Aarhus Jacob Fabricius.

Og i disse dage har DR slået teltet op rundt i landet, i dag på Store Torv i Thisted, hvor forbipasserende kan blive prøvefilmet og skrive deres svar på spørgsmålet: Hvad er en rigtig dansk familie for dig? Blandt de omkring 500 familier, som prøvefilmes, udvælges 10 forskellige familier. De kommer næste år med i tre ’X Factor’-lignende udsendelser, som ender med, at en familie udpeges. Den familie støbes i bronze af kunstneren Gillian Wearing. Ikke som en bagatel til sofabordet, men i skala 1:1 og på en endnu ikke udpeget offentlig plads i Københavns Kommune, der støtter projektet.

En af de første til prøvefilmning i Thisted er en mand med langt skæg og lilla fleecetrøje. A.C. Rosmon, præsenterer han sig som, og skulle han støbes med sin familie, skulle det være med en eller to af de flygtninge, som bor på samme gang som ham selv i Thisted, siger han, inden han forsvinder ind i teltet og bliver fotograferet.

På spørgeskemaet bagefter forklarer han, at familieliv for ham er livet med de flygtninge, der bor på værelserne ved siden af hans egne.

»Vi deltager i hinandens højtider, vi smager hinandens mad, og er der problemer, beder vi hinanden om hjælp« siger A.C. Rosmon.

Rosmon, der selv er kunstner, kunne godt se sig selv som bronzeskulptur, funderer han:

»Der skulle en af de flygtninge med, som jeg bor med. Og jeg kunne være klædt ud som troldmand og få en af dem med, som jeg spiller rollespil med. Så har jeg de mennesker med, jeg er tættest på«, lyder hans familievision.

Et tv-show

Jacob Fabricius fik ideen til kunstprojektet med en rigtig dansk familie, da han som leder af kunsthallen i Malmø for fem-seks år siden var i Birmingham, hvor han stødte på kunstneren Gillian Wearing. Dengang ledte hun efter en rigtig Birmingham-familie, og foran byens hovedbibliotek står i dag resultatet: to søstre med hver sit barn – i bronze.

Tidligere har kunstneren støbt en italiensk familie i Trento. Den statue var baseret på statistik og viste en gennemsnitlig familieform, men i Birmingham var ideen, at folk skulle i dialog om, hvordan en rigtig Birmingham-familie var, og nu gælder det »en hel nation«, som Jacob Fabricius siger.

Sammen med kunstneren sammensætter DR og Kunsthal Aarhus et dommerpanel med kunsthistorikere og stemmer i køns- og familiedebatten, fortæller producent Bjarke Ahlstrand fra DR.

Hvorfor skal DR tage patent på, hvad en rigtig dansk familie er?

»Det gør vi heller ikke. Vi sørger for, at mange forskellige familieformer vil være repræsenteret, men vi opstiller ingen regler for panelet og blander os ikke i, hvem de vælger. Vi håber på åbne snakke, der vil afspejle, at verden er anderledes end for ti år siden«.

Statens Museum for Kunst planlægger en udstilling om ’En rigtig dansk familie’ op til offentliggørelsen af skulpturen, fortæller overinspektør og seniorforsker Marianne Torp.

»Familiebegrebet har været under revurdering de senere år, og vi vil gerne være med til at diskutere, hvad en familie er for en størrelse i et moderne samfund. Familien er med til at forme os som personer, og for en kunstner som Gillian Wearing er dette projekt ikke bare en gimmick. Hun har beskæftiget sig med familierelationer siden midten af 1990’erne«, siger Marianne Torp.

Gillian Wearing selv synes, det er interessant, at en familie i dag ikke nødvendigvis består af far, mor og børn.

»En familie kan være hvad som helst. Singlen, regnbuefamilien, kernefamilien, den sammenbragte familie ... Det kan være blodets bånd, der binder, eller en tæt vennerelation. Hele dette projekt handler om at undersøge de relationer, vi bygger vores liv på«, siger Gillian Wearing, der selv lever sammen Michael og hunden May på 7.

Bare kattene er med

Oppe foran teltet i Thisted har de udsendte fra DR og Kunsthal Aarhus shanghajet Mads Heegaard, 35. Han kom bare forbi på gågaden og havde ikke hørt om projektet, men hvorfor ikke, spørger han.

Hvis han vinder, vil Mads Heegaard blive billig i bronze: Han stiller op som single. Det kan kollidere med den klassiske opfattelse af en rigtig dansk familie med far, mor og børn, men Heegaard har statistikken med sig: Singler udgør over halvdelen af alle danske familier.

»Kernefamilien hører Morten Korchs tid til. Hvis jeg bare har mine katte, er jeg glad«, siger Mads Heegaard, inden han går til casting.

Næste mand i teltet er fra Tæbring på Mors. Han har en hel slægtshistorie med sig. Sammen med sin kone flyttede han først i 1990’erne ind på den fædrene gård og installerede sig med sin farfar, sin far og mor, sin faster og den første af familiens to sønner. Farfaren er død, og sønnen er »sluppet væk«, men Korsgaard og konen bor stadig på gården, nu med yngste søn og hans kæreste plus altså stadigvæk Sørens forældre og faster.

»Vi har døre, der kan lukkes. Men vi spiser sammen, og vi har aldrig haft brug for barnepige«, fortæller Søren Korsgaard.

For ham handler dansk familieliv om at holde sammen og styrke hinanden på tværs af generationer.

Foto: Cathrine Ertmann

Lule Abdul bliver prøvefilmet med sønnen Adnan på 4 og datteren Samia på 2. På spørgsmålet om, hvad der gør hendes familie til en rigtig dansk familie, svarer den somaliske kvinde, at hendes børn er født i Danmark.

»Det er sammen med den danske befolkning, at vi føler os hjemme«, siger Lule Abdul, som meget gerne ville have en statue af sig selv og familien rejst et sted i København, hvis det skulle blive hende, der blev udpeget.

Nok konger og krigsherrer

Og det kunne det sagtens blive, siger Jacob Fabricius fra Kunsthal Aarhus.

Vil en flygtningefamilie, støbt i bronze som en rigtig dansk familie, ikke risikere at udløse rasende debat?

»Men det er netop debatten om familiestrukturer, der er interessant i dette projekt. Vi lever i en moderne globaliseret verden og har et hav af forskellige familieformer. I debatten om det har kunsten en rolle at spille«, siger Jacob Fabricius.

Så skulle jeg da stilles op derovre sammen med alle kongebusterne. Det ville fan'me være fint!

Han ser som kunsthistoriker frem til sammenstødet mellem den klassisk ophøjede bronzeskulptur og den helt almindelige hverdagsfamilie.

»Det er sjovt at afspejle samtiden og de moderne måder at leve sammen på – samtidig med at vi får et slutprodukt, der er supertraditionelt. Vi kender rytterstatuer og H.C. Andersen-skulpturer. Her får vi en skulptur af en helt-nede-på-jorden-almindelig familie, udvalgt blandt flere hundrede andre familier til et tv-show«.

Gillian Wearing selv understreger også »ideen om et monument for hverdagslivet«.

Der er vel en ide i, at vi netop laver statuer af dem, vi hylder?

»Ja, og vi har masser af statuer for krigshelte, konger og politikere, men det er på tide, at vi hylder hverdagen«.

Et par veninder stiller op i teltet i Thy som familie sammen med den enes baby, Nathalee. Veninderne kender hinanden så godt, at de er som familie for hinanden, forklarer de.

Lidt senere kommer Harald la Cour forbi. Han er født i Tyskland, har tysk mor og amerikansk far og bor i Vilsund med kone og datter, men har lidt svært ved at skrive til DR’s castere, hvad en rigtig dansk familie er. Han når frem til, at det er »en, hvor man passer godt på sig selv og hinanden«.

»Men det er også en, der byder fremmede indenfor. Eller – sådan burde det være. I 1960’erne var det sådan noget, der kendetegnede den her del af verden, men jeg mærker desværre et skifte i det politiske landskab«, siger Harald la Cour, mens han tygger på kuglepennen.

En af de sidste, der runder teltet, er Kristian Petersen. Fra sin elektriske kørestol betragter han teltsceneriet med en vis interesse, og han spørger, hvad der er gang i. Det er, da vi når til, at hele showet skal ende med en skulptur i København, at Petersen spærrer øjnene op.

»En statue??!!«, udbryder han. Så vifter han med hånden i retning over mod Thisteds kongelund:

»Så skulle jeg da stilles op derovre sammen med alle kongebusterne. Det ville faneme være fint!«

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce