Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Ivan Riordan Boll

Gammel krigsmekanik får det til at krible i Gillelejegruppens fingre

I en nedlagt gartnerihal uden for Gilleleje bor en stor del af de rekvisitter, som har optrådt i danske Anden Verdenskrigs-film – blandt andet bæltekøretøjer, motorcykler, våben, radioer, uniformer og et komplet feltlazaret. Bag samlingen står Gillelejegruppen – 13 mænd med håndværkerhænder og en helt særlig interesse for at bevare historien – som siden 1990’erne har istandsat materiel fra Anden Verdenskrig til glæde for filmrekvisitører, museer og det danske forsvar. Det hele begyndte med et tilfældigt småskænderi i en boghandel

Det er en lørdag formiddag i 1992. John Hansen har fri. Han arbejder som elektromekaniker på Toms Chokoladefabrik, men i dag behøver han ikke bekymre sig om at reparere maskiner. I stedet vil han en tur hen til Nyboder Boghandel. Han skal have fat i bogen ’Tyske fly i Danmark’, som han har haft kig på længe. Nyboder Boghandel er specialiseret i sjældne bøger om mekanik, teknik og militærhistorie og er et skattet sted for bogsamlere af samme interesser.

Og ’Tyske fly i Danmark’ er åbenbart populær. Køen til at få fat i den snor sig næsten helt ud af butikken, da John Hansen ankommer. Han stiller sig op og venter. Foran ham i køen står en mand, der præsenterer sig som Frank Jensen. Han er også på udkig efter ’Tyske fly i Danmark’, fortæller han. Det irriterer John Hansen. I et venligt, men bestemt tonefald fortæller han, at han altså også skal have den bog. Frank Jensen tager det køligt.

Så må vi jo se, hvem der kommer først, lyder hans svar.

Mens de venter, fortæller Frank Jensen om sin ven Henrik Mortensen, der driver et stort gartneri uden for Gilleleje. Den gale gartner, bliver han kaldt. Han og Frank er i gang med at samle en kopimodel af et tysk Messerschmitt Bf 110 krigsfly fra Anden Verdenskrig i en af gartneriets nedlagte haller. Flyet skal bygges ud af originale reservedele fra krigen, som de er ved at indsamle og sætte i stand, fortæller Frank Jensen.

Det kribler i John Hansens mekanikerfingre. Han vil med i det projekt.

En måned senere er de to på vej til gartneriet, der ligger på en mark mellem Græsted og Gilleleje. Henrik Mortensen møder dem foran de nedlagte gartnerihaller, der bruges som værksted og udstillingshal. Hans negle er flere centimeter lange. Han bruger dem til at klippe stilke og rødder over med i stedet for en plantesaks. Den gale gartner virker som et passende kaldenavn, tænker John Hansen.

De bygger på Messerschmitt-flyet uafbrudt. Først instrumentbrættet, så sædet, så resten af cockpittet. Derefter skal flyets radar monteres.

Det er langt ud på natten, da John Hansen går omkuld under Henrik Mortensens billardbord.

[billedhjul]

7.000 timer senere

24 år efter natten under billardbordet er de tre mænd stadig venner og flyet for længst samlet.

Det tog ti år og mere end 7.000 timers arbejde. Med en længde på 12 meter og et vingefang på 16 meter fylder flyet det meste af udstillingshallen, hvor det holder parkeret og manifesterer sig som gruppens helt store stolthed.

I mellemtiden er trioen vokset til 13 mænd, der i dag kalder sig Gillelejegruppen. Gruppens samling tæller alt fra bæltekøretøjer, motorcykler, lastvogne, våben, radioer, reservedele, uniformer og advarselsskilte fra militærområder til et komplet feltlazaret og officerskontor med mahogniskrivebord og originale flyvekort og uskoddede cigarer i askebægeret.

Gillelejegruppen tager sig af alt fra restaurering af Tøjhusmuseets bæltekøretøj og istandsættelse af forsvarets M10 Tank Destroyer fra 1943 til assistance på danske filmset.

Særligt gruppens køretøjer er eftertragtede af filmrekvisitører og har blandt andet medvirket i ’Kun en pige’, ’Flammen og Citronen’, ’Hvidsten Gruppen’ og ’Under sandet’.

Senest har gruppen bidraget med gamle motorcykler og biler til den danske Anden Verdenskrigsfilm ’Fuglene over sundet’, der havde premiere 27. oktober. Filmen, der har Danica Curcic, David Dencik og Jakob Cedergren i de bærende roller, fortæller historien om en dansk-jødisk familie, der i oktober 1943 må tage en livsfarlig flugt til Sverige for at undgå deportation. Med hjælp fra danske modstandsfolk hjælpes de over Øresund i små fiskerbåde.

Ingen romantisering

Gillelejegruppens frokoststue ligger som en smal lomme i den ene side af udstillingshallen. Et langbord i træ fylder det meste af lokalet, og fra loftet dingler sorte værkstedslamper og sender en kølig belysning ud i rummet. ’Blindgänger! Lebensgefahr!’ advarer en plakat på væggen i versaler.

»Første gang, jeg var heroppe, havde jeg fotografiapparat med. Jeg regnede ikke med at se stedet mere end den ene gang. Men jeg blev jo klogere«, siger John Hansen, der i dag er 74 år og Gillelejegruppens næstældste medlem.

Det er en solrig lørdag eftermiddag, og udenfor er de andre i gang med at gøre et bæltekøretøj rent. Senere skal de arbejde på en minerydder, som skal gøres klar til en kommende udstilling på det nye Tirpitz Museum ved Blåvand i Vestjylland. Museet, der åbner til foråret 2017, er tegnet af Bjarke Ingels Group og skal omkranse en stor ruinbunker fra Anden Verdenskrig, der ligger i klitlandskabet langs den gamle Atlantvold.

En af museets første udstillinger skal handle om de minerydninger, der foregik langs den jyske vestkyst efter krigens afslutning. Her fik tyske værnepligtige, de fleste af dem helt unge drenge, den livsfarlige opgave at støvsuge sandbankerne for nedgravede landminer, som var blevet placeret for at forpurre en eventuel invasion fra vandsiden.

Interessen for teknik og mekanik har John Hansen altid haft. Men interessen for Anden Verdenskrig kom først for alvor senere, fortæller han. Da hans søn var helt lille, forærede John Hansen ham et legetøjsfly. Det var en engelsk model, og bag på samlesættet var en lille notits om flyets historie. Sønnen fik hurtigt smadret legetøjsflyet, og så havde John Hansen pludselig en god undskyldning for at købe et nyt. Denne gang en tysk model.

»Den var endnu mere interessant, fordi den var sjælden. De allierede fly kunne man finde informationer om alle steder. Men ikke de tyske. Derfra købte jeg så mange bøger, jeg kunne finde om tyske fly, og så greb det om sig«.

For John Hansen er det den tekniske del af gruppens arbejde, der trækker. At han får mulighed for at gennemskue de gamle maskiner. Sætte medtaget og ofte kompliceret materiel i stand og få det til at fungere igen.

»For andre i gruppen er det primært det historiske, det er spændende. At stå med historien mellem hænderne. Man kan nemt komme til at se Anden Verdenskrig i et lidt nostalgisk skær så mange år efter. Men det er meget, meget vigtigt for os at understrege, at vores interesse intet har med romantisering eller forherligelse at gøre. Eller tyskersympatisering for den sags skyld«, siger John Hansen.

Tænker du på, at nogle af de ting, I ordner, har været med til at slå folk ihjel?

»Ikke så meget. Jeg tænker som sagt mere over al den teknik, der ligger bag. Jeg stod og rodede med en kanon for et stykke tid siden. Affyringssystemet er drevet af en motor, der ikke er større end en symaskinemotor. Men den løber næsten 20.000 omdrejninger i minuttet. Det er da utroligt fascinerende. Men som våben i sig selv siger den mig ikke noget«.

En gammel kanon

Udenfor på grusvejen bag gruppens udstillingshal står gruppens M10 Tank Destroyer kampvogn fra 1943 parkeret. Den blev udlånt for ti år siden af Hærens Kampskole, der ville have den restaureret af de helt rette folk. Siden er den blevet stående. Nu skal den testkøres, og dens kanon skal gøres rent.

»Temperaturen svinger maksimalt med cirka fire grader inde i førerrummet. Hvis du trådte derned lige nu, ville du mærke, at det er lige så koldt som en vinterdag dernede. Det er ikke lige dernede, man skal bo permanent«, siger Bent Jessen. Han står i kedeldragt foran kampvognen og ryger en cigaret.

Gillelejegruppen mødes cirka en gang om måneden og arbejder på deres projekter. I travle perioder, som foråret, er det for det meste oftere, forklarer Bent Jessen. Cigaretten hopper op og ned i mundvigen, når han snakker.

Gruppens medlemmer spænder aldersmæssigt fra 30-årige Niels Vegger, der arbejder som ingeniør, til John Würfel, der er 82 år og pensioneret støbemester.

»Der kommer nødhjælpskassen!«, udbryder John Würfel. Kampvognens rensesæt er ved at blive båret ud af lageret i en stor trækasse. Rensebørsten er i metal og ligner en forvokset toiletbørste.

»Det her rensesæt er tysk kram, som skal bruges til noget gammelt engelsk møg«, konstaterer medlem Jens Henning Jensen, mens han bærer børsten hen til kampvognen.

Det kan godt være, at meget af det her materiel har gjort nogle forfærdelige ting, men derfor er de netop endnu vigtigere at bevare. Fordi alt det grumme også skal fortælles, så den del af historien forhåbentlig aldrig gentager sig

»Vi plejer for det meste først at tage hjem ved 1-2-tiden om natten. Men jeg er alligevel fyldt 82 år, så jeg skal ikke længere så sent hjem«, fortæller John Würfel, mens han kigger på rensningsarbejdet. Børsten er for lille til kanonen, viser det sig.

»Kom, nu skal vi altså lave noget! Vi ender med at komme på plejehjem alle sammen, inden vi er færdige«, kommanderer Jens Henning Jensen.

Han er 62 år og arbejder til daglig som politibetjent. Han har været med i Gillelejegruppen siden 2006 og fungerer som gruppens for- og talsmand. Svaret på, hvad det er, der får ham og de andre til at investere timevis af fritid i Gillelejegruppen, er enkelt, mener Jens Henning Jensen.

»Helt grundlæggende gør vi det, fordi vi ikke kan lade være. Det lyder plat, men sådan er det. Der er ikke mange som os, og vi er nogle af de bedste i landet til lige præcis det, vi laver. Det er fedt at kunne bidrage med. At alle, lige fra filmfolk til forsvaret, kan få noget ud af vores passion, ekspertise og samling«.

Afgørende historiefortælling

Et par hundrede meter fra kampvognen står John Vengum, der er et af gruppens nyere medlemmer. Han er i gang med at give rammen på gruppens Opel Blitz et frisk lag matsort maling.

Han sluttede sig til Gillelejegruppen for at bruge sin interesse for teknik og historie til noget håndgribeligt. At restaurere historien, i bogstaveligste forstand.

Og det er vigtigt at bevare »de her helt konkrete ting«, så kommende generationer også bliver bekendt med historiens gang, mener John Vengum.

Hvorfor tror du, Anden Verdenskrig bliver ved med at fascinere og være aktuel?

»Det er lige meget, om du tager til Italien eller Norge, du vil kunne tale med borgere i alle lande, som på en eller anden måde har været berørt af den krig«.

»Der er ikke nogen af os i gruppen, der synes, Anden Verdenskrig var god, eller som generelt er krigsglade. Overhovedet. Det kan godt være, at meget af det her materiel har gjort nogle forfærdelige ting, men derfor er de netop endnu vigtigere at bevare. Fordi alt det grumme også skal fortælles, så den del af historien forhåbentlig aldrig gentager sig«, siger han.

Anden Verdenskrig og besættelsestiden i Danmark tjener også som et vigtigt vidnesbyrd om medmenneskelighed. Om mennesker i en forfærdelig situation, der ofrer sig for hinanden. Den medmenneskelighed kan det danske samfund lære meget af i dag, mener John Vengum.

Derfor er den »Anden Verdenskrigs-trend«, der har været i dansk film inden for de seneste år, meget tiltrængt. Når fiktionens verden kan være med til at berette om vores fælles virkelighed, giver det en særlig gennemslagskraft:

»Det er ekstremt vigtigt at blive ved med at fortælle de historier. Især så også den helt unge generation får øjnene op for dem. At vi som gruppe kan bidrage til, at de historier bliver fortalt, er det, som gør vores arbejde det hele værd«.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce