Foto: Cult

Ny YouTube-dille: 1.000 kr. i drikkepenge

Uventede gode gerninger for fremmede mennesker er det nye sort på YouTube. Bevægelsen kommer nu til Danmark som modsvar til nettets ofte hårde tone.

En tallerken nachos-rester, lidt brødkrummer og usædvanlig mange drikkepenge.

En tjener ryddede for nogle dage siden bordet efter et par cafégæster ved Åen i Aarhus og fik sig en overraskelse: 1.000 kroner for god service. Et andet sted i Aarhus sad to gademusikanter, en saxofonist og en kontrabassist, og spillede jazz på fortovet. En forbipasserende kastede 1.000 kroner ned i pengekassen som tak for musikken. En mand bestilte togbillet til Horsens, men fik at vide, at han ikke skulle betale, da det var ordnet af kunden før ham. Samme besked fik den lange kø foran frozen yogurt-butikken, der alle fik en gratis is.

Julemanden er kommet til Aarhus. Eller? Nej, ikke helt. Vi er derimod med til tilblivelsen af en kommende online-reklamefilm for sodavanden Cult Cola, der forsøger sig med den populære genre prank it forward. Som fænomenforklaring optræder der i denne artikel en hel del kursiverede begreber fra den engelske dictionary.

Inspireret af pay it forward-tanken om at gøre en uventet god gerning for fremmede mennesker, hvorefter glæde og gode gerninger vil brede sig, er prank it forward-film lige nu populære på YouTube.

Der ligger en del amerikanske videoer med for eksempel såkaldt reverse pickpocketing’, altså omvendt lommetyveri, hvor man stjæler folks punge, putter penge i dem og forsigtigt sniger dem tilbage i folks lommer. Der er videoer, hvor politibetjente på patrulje stopper ængstelige bilister, der i stedet for en bøde får at vide, at det er dejligt, at de er så gode til at køre bil og har husket selen. Eller et center for hjemløse, der omdannes til fin restaurant med hvide duge og lækker filet mignon på menuen.

En så hyggelig genre kan naturligvis omsættes til cash og markedsføring, hvad en del virksomheder er begyndt at opdage. Det kaldes goodvertising’, når firmaer bevidst smykker sig med deres gode handlinger, fortæller Thomas Kolster, forfatter til bogen ’Goodvertising’ og direktør i The Goodvertising Agency.

»Den såkaldte millennium-generation er vokset op med stor social ansvarlighed. De er en generation, der ser og erkender, at verden er fucked, og at kapital ikke altid bare er godt. Derfor connecter de spontant med virksomheder, der gør noget godt og udviser social ansvarlighed«, siger Thomas Kolster.

Som når Coca-Cola opstiller en arkademaskine i Indiens slum, hvor man ved indkast af en tom colaflaske får et gratis video game for på den måde at opfordre folk til at indsamle flasker til recycle. Eller når Levi’s lancerer deres waterless-jeans-kollektion, som vil minimere vandforbruget. Eller Dove hylder naturlig kvindelig beauty i stedet for det medieskabte skønhedsideal.

»Der er kommet en stor positivbevægelse på nettet, og hvis man ser på, hvad vi deler på nettet, viser et studie, at både nyhedshistorier og reklamer bliver delt tre gange oftere, hvis de indeholder et positivt, hjertevarmt budskab. Derfor er det positive en måde for virksomheder at differentiere sig på via reklame«, siger Thomas Kolster.

Forærer 100.000 kroner væk

Tilbage i Aarhus forsøger Cult-folkene at få spredt det glade budskab om en ny slags cola. Online-marketingkoordinator Rune Iversen gør sig i viral video-marketing og står for det første danske forsøg med prank it forward-genren. Han har besluttet sig for at bruge hele reklamebudgettet, 100.000 kroner, til uddeling i Aarhus’ gader og filme folks reaktioner. Det tager tid at dele så mange penge ud i portioner a 1.000 kroner, men tre dage inde i eksperimentet tror Rune Iversen på det.

»Folk bliver meget overraskede! Det er sjovt at prøve at påvirke folk til at få en bedre dag. Folk er blevet så dygtige til at fange det, når noget er falsk eller kynisk på nettet, derfor prøver vi at være ærlige omkring, at det er reklame, men at der ikke stikker noget under. Der er ingen skuespillere her, det er bare folk, der bliver glade«, siger han.

Rune Iversen har skrevet speciale om virale videoer, hvor det virale hit ’Chatroulette Love Song’, der har 10 millioner hits på YouTube, var en del af specialet.

»Man kan være så ond på nettet, der er så mange trolls, og jeg tror, den her bølge af positivitet er en slags modsvar. Men det skal berøre og ramme noget i folk, ellers bliver det ikke delt«.

I flere år var det de såkaldte flash mobs, hvor en stor gruppe mennesker ud af det blå gav sig til at danse synkront på en plads eller spille musik i metroen, der var en stor viral trend i den hyggelige genre. Herhjemme fik vi filmen ’Mukhtars fødselsdag’ om en Arriva-buschauffør, der helt uventet blev fejret af sine passagerer og folk på gaden. Filmen har 4,8 millioner visninger på nettet.

»Overraskelsesmomenter virker stærkt i de her film. Det skal være svært underholdende for at fungere viralt. Mange film på nettet handler om folk, der falder og slår sig eller bliver forskrækket. Men nu kommer denne her random act of kindness-bevægelse, hvor det handler om at gøre noget godt for andre«, fortæller Jacob Klintrup, kreativ direktør i Kadaver, der stod bag ’Mukhtars fødselsdag’.

Han fortæller, at der også er en del cafeer, hvor man kan betale for to kopper kaffe, og så vil cafeen forære kop nummer 2 til en anden – eksempelvis en hjemløs. Fænomenet kaldes suspended coffee.

»Men i reklameøjemed er det nyt i Danmark. Man kalder også trenden prankvertising, men det dækker ofte over de ondskabsfulde og uhyggelige film. Nu vinder de bløde og menneskelige værdier frem efter den økonomiske krise, og medmindre du sælger nervemedicin, er det altså smartere at associere dit produkt med noget positivt end med zombier og spøgelser«, siger Jacob Klintrup.

Om det vil lykkes Cult at få os til at associere deres sodavand med gavmildhed og gratis penge, er endnu uvist. Indtil videre er Cult i reklamesammenhæng mest kendt fra noget med klager over sexistiske reklamer med afklædte babes.

»For mig at se står Cult rent markedsføringsmæssigt for alt andet end det positive. Jeg tror ikke, at målgruppen vil hoppe på den. Det bliver for modstridende«, siger goodvertising-manden Thomas Kolster.

Trods voldsomt forbrug af slang i denne artikel ejer det engelske sprog heldigvis ikke et bedre ord for hjertevarme end det danske. Så hermed en afsluttende opfordring til, med eller uden kapitalistiske interesser, at begå lidt hjertevarme.

Publiceret 6. juni 2014

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce