Foto: Tækker Group

Tag med til fremtidens by: »Tanken om, at hver mand skal have sine egne 1.000 kvadratmeter, er vi nødt til at gå væk fra«

Uden for Aarhus kommer en. En anden er på vej ved Frederikssund. Nye byer skyder op fra bar jord, fordi byerne ikke kan blive ved med at lægge lag på lag uden på sig selv. Målet er bæredygtighed - og ingen private haver.

I den grå, trøstesløse martsregn er det svært at se lyset og få øje på noget, der skal »bære ind i fremtiden«, som man siger om den forblæste mark her.

Men her kommer en by. En helt ny by, tænkt fra tegnebrættet, med stationsbygning, frisørsaloner og boliger. Alt skal tænkes forfra, her er ikke skyggen af en byhistorie eller en middelalderkerne at læne sig opad.

Alene stednavnet vidner om den manglende historie: Nye.

De snoede stiforløb med vandløb, man kan se på arkitekttegningerne, træbroerne over de små søer og husene med vilde blomster og højt græs trukket helt ind til hovedtrapperne skal selv vokse til og blive til by.

Mens lands- og provinsbyer vånder sig rundt i landet i en åreladning af fraflyttere, planlægger man her nord for Aarhus en by med syv bydele for skønsmæssigt 10-15.000 beboere. På en bar mark, 8 kilometer fra Aarhus’ centrum.

Det kan ligne et paradoks, hvis man tager de landsdækkende briller på, men de nye byer er ikke landsbyer ude på landet, som skal erstatte de landsbyer på landet, som folk flytter fra. De er egentlige bysamfund, placeret tæt ved storbyer og med den opgave at opsluge storbyens voksende befolkning.

»Jeg kan sagtens se paradokset i, at nogle byer lukker, og andre bygges op, men vi kan konstatere, at folk trækker mod de store byer«, siger bygherren bag Nye, Jørn Tækker, som sætter fingeren på landkortet og dermed på problemets kerne:

[billedhjul-2]

Nye - og Nyes pendant Vinge uden for Frederikssund – ligger begge nær storbyer som København og Aarhus. Det er ikke i Vestjylland eller på Lolland, at de nye byer dukker op. Nye ligger ikke rigtig på landet, og Jørn Tækker mener ikke, at han anlægger en ny landsby, mens andre forbløder. I stedet kan han notere sig, at han ikke til dato har set landspolitiske tiltag, der har vendt de seneste års massive udflytning fra land til by:

»Hvis det havde været nemt at flytte arbejdspladser og befolkning, havde man gjort det. Men vi har en anden situation, og det er den situation, vi griber. Det er grunden til, at Nye bliver bygget«.

Værdierne på stedet hedder liv mellem boligerne, balance i de naturlige kredsløb samt ikke mindst variation, så man får forskellige beboere ind i forskellige boligtyper.

»Vi tillader for eksempel ikke, at et almennyttigt boligselskab sætter 200 boliger op. Vi blander små og store boliger og forestiller os en beboersammensætning, hvor den gamle kan få lidt flæskesteg af dem, der levnede lidt inde ved siden af, eller hvor børnefamilien kan få passet et barn et par timer af den unge studerende ovenpå. Går man ind i en opgang vil der måske være almennyttig bolig i stuen til venstre, ejerlejlighed i stuen til højre og familielejlighed ovenpå«.

Alt for meget af samme slags

Netop blandingen af boligformer vil være afgørende for, at man undgår en boligørken, siger professor ved Kunstakademiets arkitektskole Jens Kvorning, som forsker i byudvikling og har set boligområder som Vollsmose og Gellerup, der som Nye og Vinge var tænkt idealt, men har udviklet sig til socialt belastede områder.

»Her byggede man for meget af det samme på én gang«, siger Kvorning og refererer til arkitekten Le Corbusier, som i modernismens første år var hovedtaler for, at der fandtes en ideal boligform, der var bedst for alle.

»I Vollsmose og Gellerup gik man ud fra den tanke, og der er masser af gode tiltag begge steder, men man fik en masse ens lejligheder for den samme slags mennesker på samme sted. Det har skabt problemer, og i dag har man lært, at det ikke er godt at operere med så stor en grad af ensartethed«.

Uden at være i nærheden af de nye asiatiske byer, som i disse år opføres til megabefolkninger hundreder af kilometer ude i ørkener eller øde landområder, er Nye og Vinge de tætteste eksempler på nye byer, Danmark har. Dertil kommer bydele som Nordhavn og Ørestad i København, som også blev opført og tænkt helt forfra med skoler, erhverv og S-tog, samt for eksempel Køges havneområder eller Aarhus Ø.

Jens Kvorning ser både fordele og ulemper ved de nye byer.

»Ulempen er først og fremmest, at alt skal skabes forfra, men selv om folk måske ikke får gamle bygninger at forholde sig til, får de måske attraktive landskaber og fællesskaber i stedet«, siger han.

»Man kan godt spørge, hvorfor man ikke bare bygger til kanten af den eksisterende by. Men problemet er, at gør man det, får de, der bor yderst, efterhånden så langt til bus eller tog, at de fravælger kollektiv trafik. I de her nye områder har de fleste få minutters gang til stationen – når altså stationen kommer«, siger han og peger på en afgørende forudsætning for, at de nye byer eller bydele får liv: Det er dyrt at bygge en station, og trafikselskaberne lader ikke tog og letbaner holde, før der er en »fornuftig mængde« passagerer.

»Det så man, da man anlagde Køge Bugt-byerne. Folk ventede så længe på, at S-banen kom, at de vænnede sig til at tage bilen, og bagefter var det svært at ændre den kultur«.

Global megatrend

Et par kilometer uden for Frederikssund ligger noget, der foreløbig ligner det mudrede forarbejde til en landingsbane, men det er ikke fly, der skal lande i Vinge. Det skal i stedet op mod 20.000 borgere, som vil få adresse i det, der i dag er kørespor for bulldozere. S-toget skal efter planen stoppe midt i Vinge, som skyder op af jorden for efterhånden at blive en by med skole, idrætshaller og grønne områder.

Men hvorfor bygger Frederikssund på en bar mark i stedet for at skabe liv i eksisterende landsbyer eller bysamfund?

»Fordi der stort set ikke er forladte landsbyer inden for den zone, Frederikssund kan udvide i. Du kan sige, at vi byudvikler i Vinge af nød«, siger chefplanlægger i kommunen Peter Ryborg med reference til hovedstadsområdets fingerplan, der fastsætter, hvor der kan byudvikles, og hvor der ikke kan.

[billedhjul]

»Frederikssund er vokset enormt og vokser stadig. De eksisterende rammer er udfyldt, så for os har det været et naturligt skridt at skabe et helt nyt område. Det er et led i en global megatrend, hvor folk drages af byerne. Vi er nødt til at følge med den udvikling«.

Der har lokalt været diskussion af, hvad man skal med en ny by, men Frederikssund Kommune kan konstatere, at de første grunde et par kilometer uden for den eksisterende by er solgt, og de er især solgt til lokale børnefamilier.

Eller er de overhovedet byer?

Nye byer er navnet til trods et gammelt fænomen, fortæller professor emeritus i geografi ved Københavns Universitet Christian Wichmann Matthiessen.

»Enhver by har været ny engang. Tænk på Nyborg og Nykøbing. Men fænomenet blev aktiveret ved 1900-tallets begyndelse, hvor arkitekter og byplanlæggere, især i England, begyndte at bygge byer ud fra ideale forestillinger om, hvilken struktur en by skulle have«, fortæller han.

I Vollsmose og Gellerup gik man ud fra den tanke, og der er masser af gode tiltag begge steder, men man fik en masse ens lejligheder for den samme slags mennesker på samme sted. Det har skabt problemer

Efter Anden Verdenskrig havde slum og bombardementer aktualiseret behovet for nye boliger, og byggeriet tog fart:

»Der var brug for beboelse, men man var træt af, at byerne voksede ved hele tiden at lægge løgring på løgring på løgring uden på. Gør man det, ødelægger man til sidst muligheden for at bruge naturen og det åbne land, så derfor opstod tanken om gamle og nye byer, som havde grønne områder mellem sig og blev forbundet med for eksempel S-tog«, siger professoren.

Han har svært ved at afgøre, om Nye og Vinge er nye bydele eller egentlig byer. Ude på kogene i Hollands digeområder har han besøgt den nye by Lelystad, der skød frem fra mellemkrigstiden og nogle årtier frem.

»Den blev lavet for at være en by i egen ret, men er stadig ikke blevet det. Det er en rigtig ny by, og der bor vel omkring 80.000 mennesker i dag, men de pendler, og stedet er blevet lidt af en beboelsesørken. Hvis en ny by ikke skal blive en soveby, skal den have arbejdspladser og service. Det er den blanding, der skaber livet«, siger Christian Wichmann Matthiessen.

I Dansk Arkitektur Center i København stiller arkitekt og administrerende direktør Kent Martinussen sig det samme spørgsmål som Christian Wichmann Matthiessen: Hvornår er en ny by en egentlig by? Begrebet bruges i flæng, og i Danmark er de nye byer snarere bydele i en større byudvikling, mener han:

»Hvis man ser på landkortet, er steder som Vinge og Nye koblet til eksisterende byudvikling. De er danske svar på en urbanisering, hvor stadig flere mennesker ser byen som ramme for deres liv, og der kommer pres på byerne for at skabe nye boligområder. Nordhavn er på den ene side en ny by, men på den anden side en fortætning af den eksisterende by«, siger Kent Martinussen.

Man skal ud i verden for at se nye byer, der virkelig vil noget:

»Indien og Kina bygger byer til 5-600.000 mennesker og helt op til en million mennesker over ti år. Der tænker jeg nye byer«.

For Kent Martinussen går skellet mellem ny by eller ej ved, om byen ligger i en byregion eller ej, og det gør de nye byer i Danmark, også fordi loven forhindrer bybebyggelse helt ude på landet.

En stor matrikel

Hvordan man end definerer eller betegner, giver de nye steder plads til eksperimenter, betoner Kent Martinussen, og Nye er et eksempel.

Her på den åbne mark 8 kilometer fra Aarhus’ centrum vil letbanen holde om få år, og der vil stå Nye på de digitale trafiktavler. Den studerende, pensionisten, børnefamilien eller singlen vil få minutter kunne gå fra stationen hjem til lavenergi-klyngehuset eller -lejligheden og åbne for det rensede regnvand eller sætte sig uden for i fælleshaven og tale med naboen. Arkitekterne bag byen er valgt og præmieret efter, om de har formået at tilpasse deres bydele til helheden, og der er tænkt i nærhed og fællesskaber.

Posten kommer ikke til den enkelte dør, skraldespanden kan ikke tømmes lige udenfor, ingen biler kan køre helt ind, og når man forlader sit hus, træder man på fælles land: Ingen ejer anden jord, end den jord, deres sokkel står på.

Man var træt af, at byerne voksede ved hele tiden at lægge løgring på løgring på løgring uden på. Gør man det, ødelægger man til sidst muligheden for at bruge naturen og det åbne land, så derfor opstod tanken om gamle og nye byer

»Du kan sige, at det hele bliver én stor matrikel«, forklarer bygherren Jørn Tækker, som også tidligere har markeret sig i Aarhus med sociale initiativer og som mæcen for kulturlivet.

»Typisk henvender man sig med nye grunde til en række investorer, som hver især køber en firkantet matrikel og bygger rækkehuse eller punkthuse, og så flytter folk ind. Her har vi brugt måske 1-2 år på at udvikle boliger, men 8-9 år på at udvikle mellemrummet mellem husene, hvor folk mødes. Det er i mellemrummet, der sker noget, og den prioritering fortæller meget godt om tankegangen bag det her byggeri«.

Risikerer man ikke at skabe en gold satellitby uden historie, når man bare bygger på en mark?

»Det er da klart, at vi ville have givet meget for, at der lå et vandløb eller en gammel kirke at bygge en fortælling op om, men når vi nu ikke har det, har vi været nødt til at tænke i helt andre baner. Her bliver værdien i stedet, at man får en følelse af at bo et sted, som ved fælles indsats kan blive noget helt særligt«, siger Jørn Tækker, der også peger på, at det er nemmere at skabe en bæredygtig idealby forfra end at lappe på gamle skavanker.

Jørn Tækker taler uden at blinke om Nye som »en af verdens mest bæredygtige byer«. Det gælder ikke kun ressourcer som energi og vand. Når man undlader at udstykke traditionelle parceller og anlægge private haver, sparer man naturen, mener Tækker:

»Vi kan ikke blive ved med at plastre vores friarealer og marker til med villaområder og store grunde. Den her tanke om, at hver mand skal have sine egne 1000 kvadratmeter, er vi simpelthen nødt til at gå væk fra. Det fylder alt for meget«.

Nye er i høringsfasen, og Vinge har sat grabberne i jorden. På landet kan man have sin murstensvilla til salg i måneder og år. I Vinge er de første huse solgt, før de er bygget ...

Publiceret 31. marts 2016

Redaktionen anbefaler:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    På søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce