0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Mandel Ngan/Ritzau Scanpix
Foto: Mandel Ngan/Ritzau Scanpix
Ifølge de seneste meningsmålinger forkaster et flertal af amerikanerne nu Trumps håndtering af krisen. Foto: Mandel Ngan/AFP
Nyhedsbrev - Amerikas Splittede Stater

Sorte amerikanere dør. Imens udpeger Trump WHO til syndebuk

Mange flere sorte end hvide amerikanere dør af covid-19 i USA.

Nyhedsbrev - Amerikas Splittede Stater

Jeg skrev egentlig til min ven Mike i Brooklyn for at få lidt medlidenhed.

Jeg havde brugt weekenden på at forberede mig på at tage tilbage til New York City – to timer fra hvor jeg befinder mig nu ude på landet i staten New York. Min chef havde spurgt, om jeg kunne rapportere fra byen i den uge, myndighederne forudsagde ville minde om 11. september eller Pearl Harbor. Formodentlig den værste uge under coronakrisen.

Jeg havde skaffet to masker og plastikhandsker fra min svigermor, der er sygeplejerske, spurgt venner til råds, skændtes med min mand om, hvor længe jeg burde isolere mig, før jeg kom tilbage. Gjort min mor i Danmark bekymret.

Nu var turen aflyst. Avisens sikkerhedspolitik var blevet opdateret, og de bad mig nu om at blive af hensyn til min egen og andres sikkerhed. På min og Mikes chat-tråd på Facebook skrev jeg om alle de forgæves bekymringer.

»Hvordan går det med dig denne uge«, spurgte jeg endelig efter tre selvmedlidende beskeder i træk.

»Jeg har det ikke for godt«, skrev Mike, og jeg kunne mærke hans bekymring gennem skærmen.

»Min mor er syg, og jeg ved ikke, hvad der er galt. Hun siger, at hendes lunger gør ondt, at hun er træt og har ondt i kroppen«, skrev min ven.

Jeg kender Mike fra New York gennem fælles venner. Han arbejder på et amerikansk universitet, hvor han forsker i, hvordan klimaforandringer rammer sorte og minoritetsamerikanere hårdere end andre borgere. Mike er selv afroamerikaner og oprindelig fra Chicago, hvor hans forældre stadig bor.

»Hver gang, jeg snakker med min mor, lyder hun værre og værre«, skrev han.

Også hans faster og kusine var syge. I Chicago sker over 70 procent af coronadødsfaldene blandt sorte amerikanere, selv om de kun udgør knap en tredjedel af byens beboere. Det er et billede, der gør sig gældende over hele USA.

Jeg skriver om, hvordan mange flere sorte end hvide dør af covid-19 i USA. Om min ven Mike Harrington, om hans opvækst i Chicago, vores mødre, og om hvordan coronakrisen trækker dybe – historisk betingede – uligheder i det amerikanske samfund frem i lyset. Du kan også høre Mike selv fortælle sin historie i podcasten ’Du lytter til Politiken’.


I Washington D.C. holder præsident Trump daglige pressemøder, der ses af millioner på tv. Da præsidenten lukkede USA ned i midten af marts og de daglige møder begyndte, steg hans popularitet i meningsmålingerne – også blandt uafhængige vælgere og demokrater.

Men ifølge de seneste meningsmålinger denne uge forkaster et flertal af amerikanerne nu Trumps håndtering af krisen.

Mandel Ngan/Ritzau Scanpix
Foto: Mandel Ngan/Ritzau Scanpix

Samme uge meddelte Trump, at han vil standse USA’s bidrag til verdenssundhedsorganisationen WHO. Et forsøg på at fjerne opmærksomheden fra sig selv med en velkendt taktik: at udpege en syndebuk, når han selv bliver kritiseret, som jeg skriver i denne analyse. Det har før vist sig at virke glimrende.

På sit pressemøde torsdag fremlagde præsident Trump en strategi for genåbning af USA i tre faser. Han vil blandt andet lade det være op til de enkelte delstater selv at vurdere, hvornår og hvordan de vil dæmme op afhængigt af, hvor stor succes staterne har med at hindre spredningen af coronavirusset.


»Jeg er sikker på, at folk vil være glade for at få en stor, fed check med mit navn på den«

Præsident Trump om den hjælpecheck, der snart bliver sendt ud til mange amerikanere med hans navn på. En ændring han selv har udbedt sig, og som kritikere siger kan forsinke afsendelsen.



Fra Californien skriver min kollega Jens Lenler om, hvordan USA’s folkerigeste stat nærmer sig en genåbning. Og han giver nogle svar på, hvorfor Californien, som har dobbelt så mange indbyggere som staten New York og masser af turister, kun har 800 coronadødsfald mod mere end 10.000 i New York.

Robyn Beck/Ritzau Scanpix
Foto: Robyn Beck/Ritzau Scanpix

I Los Angeles skal borgerne nu bære tørklæde eller maske for munden og må kun gå - eller køre - ud, hvis de har nødvendige ærinder eller vigtige samfundsfunktioner.

I New York forlængede guvernør Andrew Cuomo denne uge statens bliv hjemme-ordre til 15. maj og gjorde det samtidig obligatorisk at bære maske, hvis man går ud og ikke kan holde sig to meter væk fra andre. Undlader man at gøre det, kan politiet udstede bøder.

Men også i New York er en genåbningsplan kommet nærmere. Antallet af smittede er dalende, har guvernøren sagt på flere af sine daglige pressemøder. Rigtig mange dør endnu på hospitalerne, men også antallet af indlagte er dalende. Staten har nok respiratorer til at klare det, som det ser ud nu, og man er ikke på vej mod italienske tilstande med sygehuse, der ikke kan følge med.

»Vi har kontrolleret bæstet. Vi har bragt stigningen i hastigheden af smitte ned«, sagde guvernør Cuomo denne uge.

Onsdag havde man det laveste antal døde i 10 dage i New York. Alligevel døde 606 newyorkere på bare ét døgn den dag. Over hele USA var dødstallet mere end 2.000 i døgnet. I staten Illinois var dødstallet torsdag det højeste nogensinde med 125 døde på et døgn.


Der er kun knap otte måneder til amerikanerne går til valg. Lige nu ville delstater efter tur have stemt i primærvalg, men valgene er udskudt. Men på en måde fortsætter valgkampen alligevel. Joe Biden, demokraternes kandidat, forsøger at tale til amerikanerne fra sin kælder i Delaware. Denne uge fik han en længe ventet støtteerklæring fra sin tidligere rival Elizabeth Warren og ikke mindst fra sin tidligere chef præsident Barack Obama.

Olivier Douliery/Ritzau Scanpix
Foto: Olivier Douliery/Ritzau Scanpix

Støtten faldt på et tørt sted. Samme uge kom det frem, at en tidligere ansat beskylder Joe Biden for et seksuelt overgreb. Joe Biden afviser, at det skulle have fundet sted.

Det peger frem mod valgkampen 2020 mellem præsident Trump og Joe Biden, som er den første siden #MeToo-bevægelsen begyndte i 2017. Donald Trump blev som bekendt beskyldt af adskillige kvinder for overgreb i valgkampen 2015-16 og blev kort før valget afsløret i på bånd at prale med at »gribe fat i kvinders fisse«. Måneden efter blev han valgt som USA’s præsident. Spørgsmålet er, om noget har ændret sig på den front.

Men måske kan coronakrisen ændre selve fundamentet for afstemningen i november. Min kollega Jens Lenler har talt med en professor i valglovgivning, som advarer om, at virussen kan give Trump undskyldninger for helt at omstøde resultatet af præsidentvalget til november.


Onsdag skrev jeg sammen med min ven Mike igen. Det var endnu en dårlig dag for ham, skrev han. Han havde netop talt med sin far i Chicago. Farens søster var død af covid-19 den morgen. Det skete, mens hendes datter endnu var i koma på hospitalet. Jeg skrev, at det gjorde mig ondt. Hvad hed hun, spurgte jeg og Mike sendte mig et sorthvidt billede, hvor fasteren smiler bredt sammen med sin bror.

»Hun hed Frances«, skrev han.

Hvorfor dør så mange sorte af corona i USA?


Interview


Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts