0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Saul Loeb/Ritzau Scanpix
Foto: Saul Loeb/Ritzau Scanpix
Nyhedsbrev - Amerikas Splittede Stater

Presset på Joe Biden stiger efter anklage om overgreb

Demokraternes præsidentkandidat Joe Biden har haft en svær uge med nye kilder, der understøtter en tidligere ansats anklage om seksuelt overgreb. Alligevel fører han lige nu i målinger over præsident Trump. Samtidig har han fået Rufus Gifford med på sit hold.

Nyhedsbrev - Amerikas Splittede Stater

Kære læser

Sidst jeg mødte Rufus Gifford, gik det elendigt for den demokratiske præsidentkandidat Joe Biden.

Det var i New Hampshire til demokratisk primærvalg i februar. Staten var dækket af sne, og Joe Bidens præsidentkampagne virkede nedfrossen. Den erfarne, tidligere vicepræsident var presset af den unge Pete Buttigiegs nylige sejr i Iowa og af Bernie Sanders venstreorienterede revolution, der syntes at have vind i sejlene.

Maud Lervik
Foto: Maud Lervik

Alligevel var Joe Biden allerede dengang den tidligere ambassadør Rufus Giffords foretrukne kandidat. Det skulle vise sig at være klogt.

Efter flere jordskredssejre måneden efter stod det klart, at Joe Biden var demokraternes kandidat mod præsident Trump.

I går blev det så offentliggjort, at Rufus Gifford har fået en nøglerolle som vicekampagnechef for Biden-kampagnen med fokus på finansiering. Gifford havde en lignende finansiel nøgleposition i Barack Obamas to præsidentkampagner, inden han fik den eftertragtede post som Danmarks ambassadør. Udnævnelsen blev rapporteret som et scoop for Joe Biden i amerikanske medier.

Men Giffords udnævnelse kommer i en tiltagende svær uge for Joe Biden, som jeg skriver i denne analyse af, hvilke fire akutte udfordringer Gifford skal hjælpe Biden med. Der er manglen på penge, at han sidder i sin kælder uden at kunne føre valgkamp og hans skandaleombruste søn. Men den nok mest akutte er anklagen om et seksuelt overfald i 90’erne fra Tara Reade, en af Bidens tidligere ansatte.

I denne uge bekræftede to nye kilder, at Tara Reade fortalte dem, at Biden overfaldt hende seksuelt allerede dengang, hun siger det skete. De nye oplysninger øger Reades troværdighed, og anklagen diskuteres lige nu intenst både i medier og af demokrater og republikanere.

Joe Bidens kampagnehold har afvist Reades anklage. Selv har Joe Biden forholdt sig tavs. Men allerede nu bruger Trump og republikanere sagen til at udstille Joe Biden som overfaldsmand og hykler. Det sker ganske vist uden snak om de mindst 12 kvinder, der anklager Trump for overfald og voldtægt. Men som man så i 2016 – hvor Trump blev valgt måneden efter »tag-kvinder-i-fissen«-båndet kom frem – så var det ikke afgørende for Trumps vælgere.

Det kan det derimod være for de vælgere, Joe Biden er afhængig af kommer ud og stemmer på ham. Presset på Joe Biden stiger på at udtale sig. Anklagen bliver helt sikkert et tilbagevendende emne i valgkampen mod Trump frem til 3. november.


Alligevel så fører Joe Biden lige nu over Trump i nye målinger.

Biden har overhalet Trump i stater som Michigan og Pennsylvania – stater der var afgørende for Trumps sejr over Clinton. Selv i Florida, hvor mange demokrater har givet op på forhånd, fører Biden marginalt.

Lidt overraskende med tanke på dels anklagen, der har taget fart, men også at Joe Biden lige nu sidder i sin kælder i Delaware på grund af corona-epidemien. Rimeligt skjult, langt væk fra virkeligheden og fra at føre valgkamp.

Imens taler præsident Trump hver dag på tv til millioner af amerikanere på sine corona-pressemøder.

Pool/Ritzau Scanpix
Foto: Pool/Ritzau Scanpix

Dét er der dog flere af Trumps partifæller, ansatte og allierede, der i nogle uger har bedt præsidenten om at lade være med. De daglige møder anses af mange for at gøre mere skade end gavn lige nu. Særligt efter præsidenten sidste uge foreslog, at indtagelse af desinficeringsmiddel kunne være en kur mod corona. I weekenden holdt Trump pause med møderne og aflyste til en begyndelse sit møde mandag.

Det fik flere til at forudsige, at præsidenten ville gøre noget, han ellers kun gør sjældent: Lytte til råd fra andre og vende ryggen til millioner af seere. Sådan skulle det nu heller ikke gå. Mandagens pressemøde blev sat på skemaet igen. Møderne er som kokain for præsidenten, som jeg skriver i denne analyse.

Og muligvis er det til Joe Bidens fordel. Måske har Bidens føring i målingerne lige nu mere at gøre med Trumps optræden på tv, end med hvad Biden selv gør og lader være med at gøre fra sin kælder.


Men som man kender det fra Donald Trumps politiske karriere, så kan tingene hurtigt ændre sig igen. Det er værd at bemærke, at Hillary Clinton på det her tidspunkt i 2016 førte over Trump med større margin end Biden gør nu.

Og Trump og hans kampagne er på flere måder allerede gået i gang med at angribe Biden. Som min kollega Jens Lenler skriver, så er en af de mest iøjefaldende strategier lige nu, at gøre en kritik af Kina til centrum for valgkampen. Dels ved at angribe Kina for at have underspillet og skjult alvoren i coronavirussen. Dels ved at iscenesætte sig selv som præsidenten, der endelig skruede bissen på over for USA’s største økonomiske konkurrent. Joe Biden, har derimod fået rollen som symbol på den gamle Obama-regering, der ikke satte ’Amerika først’ og lod kineserne få overtaget.

Desuden florerer adskillige konspirationsteorier – mange af dem bragt til torvs af præsident Trump selv, blandt andet om at Kina har skabt virussen som et biologisk våben. Videnskabelige undersøgelser fastslår, at virussen er naturligt skabt. Men som New York Times skriver i denne undersøgende artikel, så presser flere fra Trumps administration på for at få den amerikanske efterretningstjenestes spioner til at finde link mellem virussen og et laboratorium i Wuhan.

Fire af ti konservative republikanere tror på, at Kina har skabt virussen som et biologisk våben, viser en måling fra Pew Research Center.


Nogle af dem mødte jeg til en af de seneste ugers mange antikarantæne-demonstrationer. Jeg var i New Yorks hovedstad Albany, hvor cirka hundrede fremmødte var vrede over ikke at kunne arbejde og komme i skole på grund af karantænen.

Stefani Reynolds/Ritzau Scanpix
Foto: Stefani Reynolds/Ritzau Scanpix

Fælles for denne og de mange andre anti-karantæne-demonstrationerne er en dyb mistro over for de statslige forbud, en frustration over coronakrisens økonomiske konsekvenser og for mange af dem en dyb skepsis over for, hvor farlig virussen egentlig er. Hvis den da overhovedet eksisterer, som flere af dem tvivlede på.

Men endnu en ting, de har til fælles, er, at mange af demonstrationerne ifølge amerikanske mediers undersøgelser ikke udelukkende er opstået på græsrodsniveau, men bliver hjulpet på vej af magtfulde konservative grupper med forbindelse dybt ind i Det Hvide Hus.

I dag fredag 1. maj foregår en helt anden slags demonstration over hele USA. Demonstrationen har, som det venstreorienterede medie The Intercept kritiserer her, fået en del mindre opmærksomhed end antikarantæne-demonstrationer, der har fået massiv mediedækning. Demonstrationen er en såkaldt #rentstrike, den største huslejestrejke i tæt på et århundrede ifølge The Intercept. Amerikanere i flere stater over hele landet vil deltage. I New York har 9.500 tilmeldt sig. Hvis det står til troende altså mange tusinde flere end de cirka hundrede demonstranter, jeg så i Albany.

Det er nogle af de amerikanere, der er hårdt ramt af den økonomiske krise, epidemien har kastet USA ud i. Her den første i måneden har mange ikke længere råd til huslejen, som Wall Street Journal beskriver i denne artikel, hvor de har talt med beboere fra Queens, der deltager i strejken. I denne uge slog USA endnu engang rekord i arbejdsløse med 30 millioner, der har meldt sig ledige på blot seks uger.

Mere USA fra Politiken



Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden