0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Jonathan Ernst/Ritzau Scanpix
Foto: Jonathan Ernst/Ritzau Scanpix
Nyhedsbrev - Amerikas Splittede Stater

Sidste nyt før sommeren: Vil Trump gå frivilligt?

To californiske byer er i chok, fordi sorte mænd er fundet hængt i træer. Amerikanerne mener, at Trump gør racespændinger værre. Men nu frygter både demokraterne, kommentatorer og eksperter, at Trump ikke vil gå frivilligt, hvis han taber valget.

Nyhedsbrev - Amerikas Splittede Stater

Kære læser

Victorvilles bibliotek ligger ved en stor parkeringsplads, hvor asfalten slår revner i den californiske sol, og palmer og grønne træer rager til vejrs. Da jeg stod der tidligere på ugen, var området mennesketomt, for biblioteket holder lukket på grund af coronaepidemien. Kun et par fugle sad på en postboks til bogaflevering og halvsov.

Kunne dette fredelige sted nordøst for Los Angeles være åstedet for en forbrydelse?

Det er der mange, der tror. For knap tre uger siden blev den 38-årige sorte mand Malcolm Harsch fundet hængt i et træ ved biblioteket klokken lidt over 7 om morgenen. Han boede i en teltlejr for midlertidigt hjemløse i nærheden. Politiet konkluderede umiddelbart, at det var selvmord.

Onsdag i sidste uge, i den nærliggende by Palmdale, blev en anden sort mand, 24-årige Robert Fuller, også fundet hængt i et træ. Det var lidt før klokken 4 om morgenen i nærheden af byens rådhus.

Robert Fuller Family/Malcolm Harsch Family
Foto: Robert Fuller Family/Malcolm Harsch Family

Robert Fuller (tv.) og Malcolm Harsch.

Heller ikke her fandt politiet spor efter en forbrydelse. Men siden har de to byer stået på den anden ende. Mens jeg var i Victorville, protesterede en større gruppe demonstranter uden for byens rådhus for at kræve dødsfaldene undersøgt til bunds. Det har borgere i Victorville og Palmdale gjort i dagevis. For som en af dem sagde:

»Sorte mænd hænger ikke sig selv i træer«.

I nogle af de mest uhyggelige perioder af USA’s historie har Ku Klux Klan lynchet sorte mænd, netop ved at hænge dem i træer. Demonstranterne tror simpelthen ikke på, at to sorte amerikanere ville vælge at begå selvmord på den måde, endda med få dages mellemrum.

Nogle af demonstranterne i Victorville mistænkte ligefrem politiet for at stå bag dødsfaldene. Andre mente, at ordensmagtens hurtige konklusion om selvmord var endnu et eksempel på, at sortes liv ikke bliver regnet for noget. Og nogle var simpelthen nervøse for, at white supremacists stod bag, og at de selv kunne blive det næste offer.

Valerie Macon/Ritzau Scanpix
Foto: Valerie Macon/Ritzau Scanpix

Nu er FBI, det amerikanske justitsministerium og andre myndigheder gået ind i sagerne, som har vakt opsigt i hele USA. Men uanset, hvad undersøgelserne ender med at vise, er reaktionerne et billede på, hvor meget nationen stadig er oppe at køre over racespørgsmål. Du kan læse historien her.


Hvis man spørger amerikanerne, bærer præsident Trump sin del af ansvaret. Nyhedsbureauet AP har netop offentliggjort en meningsmåling, hvor 54 pct. af amerikanerne vurderer, at Trump har gjort situationen i USA værre siden politidrabet på den sorte mand George Floyd i Minneapolis. Kun 12 pct. siger, at han har forbedret tingene.

Så kan vælgerne jo bare stemme på demokraternes mand, Joe Biden, ved valget 3. november, tænker du måske. Men helt så enkelt bliver det måske ikke. Alene af den grund, at det ikke er sikkert, at Trump vil gå frivilligt, hvis han taber.

Jim Watson/Ritzau Scanpix
Foto: Jim Watson/Ritzau Scanpix

Det lyder måske vanvittigt, men det er et skrækscenarie, som både demokraterne, politiske kommentatorer og forskere nu helt alvorligt forbereder sig på frem mod valget 3. november. Den anerkendte juraprofessor Lawrence Douglas har lige udgivet bogen ’Will he go?’, hvor han overbevisende redegør for, at Trump systematisk og rutinemæssigt som den første amerikanske præsident i historien stempler den demokratiske valgproces som svindel. Og desuden erkender Trump aldrig et nederlag.

Desværre tager USA’s forfatning og valglove ikke højde for præsidenter, der nægter at acceptere et valgresultat, forklarer Lawrence Douglas omhyggeligt i sin bog.

»Jeg vil jo helst ikke skræmme folk, men det er ret skræmmende«, siger professoren i et større interview, jeg har lavet med ham, som du kan læse her.


Et særligt problem ved præsidentvalget denne gang er også, at mange flere end normalt formentlig vil vælge at brevstemme på grund af coronaepidemien. Reglerne for brevstemmer er forskellige fra stat til stat, og nogle steder skal stemmesedlen blot være poststemplet på valgdatoen. Derfor kan der gå dage eller måske uger, før der foreligger et endeligt valgresultat. Og dermed er der tid til at skabe kaos – blandt andet ved at hævde, at brevstemmer er fulde af valgsnyd, som Trump allerede nu gør det.

Nicholas Kamm/Ritzau Scanpix
Foto: Nicholas Kamm/Ritzau Scanpix

Joe Biden har sagt, at han forventer, at militæret fjerner Trump fra Det Hvide Hus, hvis præsidenten nægter at gå. Det er i sig selv en vild udtalelse. Jeg ringede til den erfarne demokrat David Skaggs, som blandt andet er formand for Kongressens etiske kontor i Washington, og han fortæller i denne artikel om, hvordan demokraterne forbereder sig på situationen.


Hvis du har brug for mere førstehåndsviden om Donald Trump, før du afgør med dig selv, om du tror, at han kunne finde på den slags, leverede en af Trumps nærmeste rådgivere i denne uge sin version.

Eller rettere sagt: Den tidligere nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton skulle egentlig først udgive sin bog om at arbejde i Trumps inderkreds på tirsdag. Men Trump-regeringen forsøger af alt magt at stoppe udgivelsen med den begrundelse, at Bolton afslører klassificerede oplysninger, og flere amerikanske medier har i denne uge derfor skyndt sig at få fat i eksemplarer af bogen og skrevet om indholdet.

Kort fortalt bekræfter John Bolton de fleste af de ting, rigsretssagen anklagede Trump for at have gjort. Og han tegner et lammende kritisk portræt af en præsident, som angiveligt tror, at Finland er en del af Rusland, og som ifølge Bolton nærmest tryglede Kinas præsident Xi Jinping om at opkøbe amerikanske landbrugsvarer, fordi det vil øge Trumps valgchancer.

Men Trump klarede sig jo igennem rigsretssagen og mange andre problemer. Så har han noget at frygte? Det har jeg prøvet at give et bud på her.

Og du kan få et overblik over afsløringerne i John Boltons bog her.


Du vil sikkert støde på en masse amerikanske meningsmålinger de næste uger, og der vil kun komme flere, jo mere vi nærmer os valget 3. november. Joe Biden fører lige nu stort i de fleste. Men hold øje med, om målingerne er for USA eller for enkelte stater. De fleste forventer, at Biden henter flere stemmer end Trump på landsplan – sandsynligvis endnu flere end de næsten tre millioner, Hillary Clinton overgik Trump med i 2016 (som ifølge Trump skyldtes »millioner af illegale stemmer«). Men i det amerikanske valgsystem vinder man som bekendt staterne enkeltvis. Derfor kan svingstater som Michigan og Wisconsin som sædvanlig blive afgørende.

Carlos Barria/Ritzau Scanpix
Foto: Carlos Barria/Ritzau Scanpix

I 2016 var problemet, at meningsmålingerne i den slags svingstater både var færre og mere upræcise – blandt andet, fordi de havde svært ved at indfange de hvide arbejderklassevælgere, som udgør en del af Trumps stemmegrundlag. Det problem er muligvis ikke løst, fremgår det af denne artikel i Politico, som er et af de gode steder at holde øje med amerikansk politik.

Det måske bedste overblik over styrkeforholdet mellem kandidaterne finder du hos det statistikbaserede medie Fivethirtyeight.com. Netop i går lancerede chefredaktør Nate Silver det vægtede gennemsnit af stort set alt, hvad der kan graves frem af amerikanske meningsmålinger. Her fører Biden på landsplan med 9 procentpoint og har også stærke tal i mange svingstater. Men som chefredaktøren understreger, er der længe til november.


Som antydet i emnefeltet på nyhedsbrevet, holder vi nu en sommerpause. Men der vil selvfølgelig være masser af USA-dækning på Politiken.dk.

Min kollega på østkysten, Sandra Brovall, har for eksempel lige forladt New York og er på vej ud i Trump-land i bil for at undersøge, hvordan præsidentens kernepublikum ser på alt det, der er sket i de seneste turbulente måneder. Det bliver spændende at følge.

Når nyhedsbrevet vender tilbage til august, er vi på vej ind i de to partiers konventer, der formelt udpeger Donald Trump og Joe Biden. Og så går valgkampen for alvor ind i sin slutfase. Det kan blive både grimt, nervepirrende og afgørende for verdens fremtid. Vi glæder os til at skrive om det hele.

Hvis du kan lide dette ugentlige nyhedsbrev fra Politikens USA-korrespondenter, så send endelig mailen videre til en, du kender, som også gerne vil læse mere fra USA. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet ’Amerikas splittede stater’ her.

Mere USA fra Politiken




Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts