0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Hvad sker der for Ellemann? Mens Mette Frederiksen forandrer nationen, ligner han en konge, der ikke kan finde sin tronstol

En ny politisk sæson er i gang igen.

Kære alle

Så er den politiske sæson i gang igen. I de seneste dage og uger har Folketingets partier holdt deres sommergruppemøder, hvilket blot endnu engang har understreget det aktuelle, helt og aldeles ulige styrkeforhold i dansk politik.

Mens Mette Frederiksen med succes præsenterede det udspil til tidlig pension, som alle på forhånd har dømt umuligt, brugte Jakob Ellemann-Jensen Venstres sommergruppemøde på at sige stort set lige præcis ingenting. Jeg har i denne klumme forsøgt at optegne afstanden mellem vinder og taber i dansk politik. Sjældent har den været større.

Når det kommer til regeringens udspil til tidlig pension, så mener jeg, at der er tale om en både rigtig og rimelig ordning, hvor de, der har givet mest til velfærdssamfundets opbygning, får mulighed for en værdig seniortilværelse. På en historisk skala gør det Mette Frederiksen til en ferm lappeløser for fremtidens synder snarere end visionær samfundsingeniør, hvilket jeg har skrevet i denne leder om udspillet, der faktisk tyder på – stik imod de fleste politiske kommentatorers prognoser – at kunne realiseres

Jeg har selv haft stor glæde af at læse disse udlægninger af Arne-reformen. Politisk kommentator Kristian Madsen trækker her de store socialdemokratiske perspektiver, mens Noa Redington er noget mere skeptisk i denne klumme. I den mere muntre ende, er her Ole Rasmussens ugesatire, ’Sket i uge’.

Her er tre andre store læseoplevelser, som de seneste dage har gjort stort indtryk på mig:

- Politikens Bo Søndergaard og Mads Nissen har været på reportagerejse i det Brasilien, hvor coronaen stort set har fået frit spil af en præsident, der fortsat kalder epidemien ”en lille influenza”, mens 100.000 landsmænd er døde. Læs her om, hvor galt det kan gå, hvis et land ikke tager coronaen alvorligt.

- Politikens Gudrun Marie Schmidt har talt med den 30-årige grønlandske forfatter Niviaq Korneliussen, om hendes nye roman, ’Blomsterdalen’. Den handler om Grønlands kolossale problemer med selvmord, og det er virkelig oprivende læsning. Læs med her.

- Der er opsigtsvækkende sager, der i øjeblikket kommer for en dag under afhøringerne i den Instrukskommission, som i øjeblikket undersøger den forhenværende udlændingeminister Inger Støjbergs (V) ulovlige instruks om at tvangsadskille unge asylpar. På Politiken følger vi sagen, som vi selv var med til at rejse, tæt. Her er referater af to vigtige afhøringer af Udlændingestyrelsens vicedirektør Lene Vejrum og kontorchef i Udlændingestyrelsen Ditte Kruse Dankert.

Mange vidner venter endnu, og dem dækker vi selvfølgelig også både på pol.dk og i printavisen.

Må I alle få en god – og oplyst – uge.


Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden