0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Bengt Oberger
Foto: Bengt Oberger
Den svenske kritiker Åsa Beckman skriver i Dagens Nyheter om at være barn af en forfatter.
Nyhedsbrev - Politiken Bøger

Hvordan er det at leve sammen med en forfatter?

Beckman, Saalbach og Genet

Nyhedsbrev - Politiken Bøger

Kære læser!

Hvordan er det at leve sammen med en forfatter – som datter, søn eller partner? Det fortæller svenske Åsa Beckman om i et opsigtsvækkende essay i Dagens Nyheter. Hun beskriver forholdene i familien, hvor alt var domineret af hendes far, forfatteren Erik Beckman, som havde enorme ambitioner. »Allerede som niårig vidste Åsa Beckman, at hendes opgave var at lytte, støtte og opmuntre, for hans skiftende sindsstemninger føltes som noget farligt. Han kunne være nærværende, men når han vendte sig indad, forsvandt han både mentalt og fysisk ind i arbejdsværelset, hvor hans manuskriptsider på rad og række var hængt op med klemmer. Det på en gang foruroligende og lokkende rum var midtpunktet i familien Beckmans hjem«, skriver Carsten Andersen, som ser frem til den dag store selvbiografiske forfattere som Knausgård og hans ekskone Linda Boström, der har fire børn, måske får belyst deres liv af et skrivende afkom. Her kan du læse hele artiklen om forfattere og deres børn.


Der er også andre måder at nærme sig forældres og bedsteforældres liv på. I 1989 arvede Astrid Saalbach en pose med breve fra sin mormor. Først 30 år senere læste hun dem. De fortalte en ny og skæbnesvanger historie om mormorens ægteskab og mormorens moster. Over den historie har Saalbach skrevet en roman »med alt, hvad det medfører af unøjagtigheder og forskydninger, sløring og digt«, som der står i efterskriftet. Astrid Saalbachs nye roman er mere berettende end indlevet, men den udvikler sig til et stærkt drama om forgudelse og had, skriver Lilian Munk Rösing i en anmeldelse, der er kritisk over for første del af bogen, men glæder sig over de sidste to dele, hvor slægtshistorien bliver interessant og udfolder sit potentiale som tragediestof. Her er hele anmeldelsen.


Den franske forfatter Jean Genet er mest berømt for ’Tyvens dagbog’, som handler om at være vagabonderende trækkerdreng i tredivernes Europa. Lige nu er han aktuel med en samling lejlighedstekster, skrevet mellem 1949 og 1985. De taler lige ind i vores tid, mener vores anmelder, og henviser til de nylige krigshandlinger mellem Palæstina og Israel og årsdagen for George Floyds død i USA. Du kan læse hele anmeldelsen af Genets bog her.


Engang skulle man minde sig selv om, at læsere også er lyttere, men sådan er det ikke mere, og Bogfolk, vores podcast om litteratur, har nu seks år på bagen. I den seneste udgave gæster Dan Gilding Kragelund programmet. Han er chef for Boghallen, Politikens boghandel på Rådhuspladsen i København, og han fortæller om, hvad der skal til for at sælge bøger i en verden, hvor der findes netboghandler, og de gamle naturlove i bogbranchen er brudt op.

Og så kommer han med en lang række boganbefalinger til den forestående sommer. Den samtale kan du høre her.

God læselyst!


FLERE HISTORIER FRA BOGREDAKTIONEN: