0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn
Nyhedsbrev - Politiken Bøger

Den perfekte sommerferiebog

Er du til gys, romantik eller fordybelse?

Nyhedsbrev - Politiken Bøger

Kære læser!

Lige nu siler det ned udenfor mit vindue, og det passer fint, for ferien er på vej, og sådan er det jo: Byger der går og kommer, det er den danske sommer. Jeg glæder mig til familien skal på højskole, for så skal vi synge Thøger Larsens pragtfulde sommersange, og de duer i al slags vejr.

Men ok, regnvejr er ikke det vejr, man ser frem til i juli. Slet ikke. Overhovedet ikke. Men hvis det absolut skal regne (og man har lov at håbe på at DMI og YR tager fejl), så er det skønt, at ’Bøger’ i lørdags udkom med den store sommerliste over anmeldernes bedste bøger. Der er noget for enhver smag blandt de 21 titler og hør her, hvad Alexander Vesterlund skriver om svenske Lydia Sandgrens debutroman ’Samlede værker’ om den kriseramte forlagsmand Martin, om knuste kunstnerdrømme og forsvundne mødre:

Det er »en af de mest velskrevne og underholdende bøger, jeg indtil videre har læst i år, på samme tid ulideligt opstyltet og vidunderligt uprætentiøs. Historien er stor i slaget og har noget næsten megalomant over sig, men sætning for sætning er den spydig, sjov og præcis. Den perfekte kloge feriebog«. Her er hele anmeldelsen.

Også Lise Garsdal peger på en nordisk bog:

»Sjældent har en svensk ødegård været så øde som i Alex Schulmans psykologiske sommergyser ’Overleverne’. Og sjældent er balancegangen mellem trygt og utrygt, normalitet og vanvid beskrevet bedre. Romanen er en intens og overrumplende historie om en familie, der falder fra hinanden, mens den mellemste dreng, Benjamin, ser til«. Lises anmeldelse kan du læse her.

Bjørn Bredal fremhæver ’Midlertidig opvartning’, Sissel Bjergfjords seneste:

»Læs højt for hinanden. Det samler sommerhuset, gør familien smukkere og parforholdet sjovere. Læs selvfølgelig ’Sommerbogen’ af Tove Jansson hver eneste sommer, men prøv i år også den fine lille ny novellesamling af Sissel Bergfjord. Hun samler verden i en kolonihave, ligesom Jansson samler verden på en ø i skærgården. Man skal dyrke sin have, sin højtlæsning og sin kolonihave, især om sommeren«. Her er hele anmeldelsen.

Lilian Munk Rösing anbefaler Yoko Tawadas ’Udsendingen’:

»Romanen fascinerer med sin fabulerende fantasi, som ikke er uden humor, og bevæger med sin skildring af den gamle stærke oldefars kærlighed til sit smukke bløddyr af et oldebarn«. Her er hele anmeldelsen.

Her er hele listen over de 21 sommerbøger.

God læselyst og god sommer!


FLERE HISTORIER FRA BOGREDAKTIONEN: