0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Patrick Bolger
Foto: Patrick Bolger
Nyhedsbrev - Politiken Bøger

Mit liv rager ikke nogen

Sally Rooney, Peter Øvrig Knudsen og Marcel Proust

Nyhedsbrev - Politiken Bøger

Kære læser,

Bemærkede du at ’Bøger’ er blevet shinet op? Bogredaktør Lise Garsdal og gode layout-kolleger har givet vores bogsektion en ansigtsløftning, og efter sommerferien er redaktionen nu tilbage på fuld styrke.


I første nummer af Bøger efter sommerpausen skrev vi bl.a. om Marcel Proust. Hvis du også er en af dem, der gennem årene er blevet skræmt af hans kæmpeværk ’På sporet af den tabte tid’, har jeg godt nyt, for to drevne og kloge eksperter er netop nu aktuelle med virkeligt gode indgange til de 3500 sider, og en af dem præsenterer ovenikøbet en smutvej.

Det er Neal Ashley Conrad og Judy Gammelgaard, jeg hentyder til. Conrad er aktuel med ’Sandhed og intet andet end sandhed’, hvis undertitel er ’Lille encyklopædi om Marcel Proust og På sporet af den tabte tid’. Den henvender sig både til nye og erfarne Proust-læsere. De første 45 sider præsenterer de vigtigste personer og temaer samt den grundlæggende ’handling’ forbilledligt klart, og så udpeger han 13 steder i værket som rummer de »intense sanseåbenbaringer og erindringsåbenbaringer«, som spiller en så afgørende rolle for Proust. Det er denne liste, der er ’smutvejen’, fordi den giver mulighed for at læse sig ind i værket på en anden måde end gennem den slaviske, som begynder på side 1 og kæmper sig fremad.

For de lidt mere øvede er Judy Gammelgaards ’I skyggen af hvidtjørnen’ en gave. I ni essays skriver hun om angst, seksualitet, drift, perversion, begær, kærlighed, sublimering og kunstnerisk skabelse med udgangspunkt i Proust og sin erfaring som psykoanalytiker. Her kan du læse min anmeldelse af de to udgivelser.


I næste uge udkommer en af vor tids mest læste forfattere, og sete, bør jeg tilføje, irske Sally Rooney med sin tredje roman ’Skønne verden, hvor er du?’. Hendes to første romaner er blevet læst af rekord mange, og tv-serien, der er lavet over ’Normale mennesker’, er et kæmpe Netflix-hit. Rooney er ligesom Proust også en mester i at skildre følelser, men jeg skal love for det er med et nutidigt udtryk.

Hendes egne følelser, fortæller hun om i et stort interview med The Guardian, som er et af de medier, der har fået lov til at forstyrre forfatteren. Jeg skriver forstyrre, fordi hun er enormt træt af at skulle mene noget – også om sine egne følelser! – ’bare’ fordi hun er god til at skrive romaner. Det kan du læse mere om i Carstens Andersens ’Efter bogen’ i lørdagens bogtillæg.

Vor egen Christian Johannes Idskov har ikke noget imod Sally Rooney men frygter ikke desto mindre at alt for meget litteratur, ligesom hendes bøger, kommer til at handle om den verden som veluddannede, venstreorienterede, unge kvinder lever i. Han citerer kulturskribenten Susannah Goldsborough fra avisen The Telegraph, som skrev: »Det må være på tide for britisk og irsk litteratur at bevæge sig væk fra Rooneys kvindebillede. I Storbritannien er der i de seneste år udkommet en lind strøm af romaner, som portrætterer unge kvinder i samme stil, som Rooney gør. De er fulde af ufuldkomne sympatiske unge kvinder og følelsesmæssigt forkrøblede, ulidelige mænd«. Goldsborough, der helst ser, at de unge forfattere tager afsked med egne erfaringer fra universitetsmiljøet og skriver med større politisk mod. Her er Idskovs kommentar.


Vores podcast, Bogfolk, er også tilbage. I første udgave, som udkommer på fredag, taler jeg med Peter Øvig Knudsen om hans nye bog, ’Jeg er hvad jeg husker’, om de elektrochok, der helbredte ham fra en svær depression.

God læselyst!


FLERE HISTORIER FRA BOGREDAKTIONEN: