0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Miriam Dalsgaard/POLITIKEN
Foto: Miriam Dalsgaard/POLITIKEN
Anne-Marie Vedsø Olesen er aktuel med første bind i den stort anlagte fantasy-trilogi, 'Vølvens vej'.
Nyhedsbrev - Politiken Bøger

Virkeligheden overgik fantasien

Anne-Marie Vedsø Olesen, Maggie O’Farrel og Peter Øvig Knudsen

Nyhedsbrev - Politiken Bøger

Kære læser!

Jeg holder af at se Politikens bogstof som en buket af blomster i mange farver. Anmeldelser af bøger der er lige så forskellige som roser er det fra mælkebøtter, interviews der er lige så forskellige, kommentarer og portrætter plus samtalerne i vores podcast Bogfolk. I buketten er også de live-interview vi laver på scenerne i vores bladhus. Nogle gange på trappen i Boghallen, andre gange i Pressen.

I denne uge har jeg plukket blandt vores interviews. Her er fire styk.


Det første er med Maggie O’ Farrell, som er aktuel med romanen ’Hamnet’, Shakespeares søn, som døde ung. Hendes udgangspunkt for at skrive romanen var, at Hamnets korte liv ikke er blevet tillagt den betydning, han fortjener, for det var ham der inspirerede Shakespeare til at skrive sit bedste stykke. Her kan du læse hele interviewet med O’Farrell.


De fleste har nok ikke hørt om den tysk-georgiske forfatter Nino Haratischwili, men hendes bog ’Det ottende liv’ har givet hende et kæmpe gennembrud. Da hun researchede til bogen om tiden under Stalin, måtte hun flere gange gå ud fra læsesalen og kaste op. Hun fik det fysisk dårligt af det, hun sad og læste og var nødt til at komme udenfor i en fart for at trække noget frisk luft. Det chokerende læsestof var et interview med en tidligere kvindelig ansat i den sovjetiske efterretningstjeneste under Stalin, som fortalte om de metoder, de anvendte i torturkamrene. »Det er rigtigt, når man siger, at virkeligheden overgår fantasien. Jeg tror ikke, at selv den bedste forfatter ville kunne finde på alt det, der foregik«, siger Nino Haratischwili, som heldigvis overmandede sin lede ved det hun læste og skrev sin bog færdig. Her har du hele interviewet med hende.


Anne-Marie Vedsø Olesen bor i en lejlighed på Vallø Slot nær Køge, og da hun gik i gang med sin nye stort anlagt fantasy-serie om den nordiske mytologi med titlen ’Vølvens vej’ – anede hun ikke, hvad der skulle ske. Så tænkte hun: »Jeg laver da en ’David Copperfield!«, for Dickens begynder ’David Copperfield’ med: »Jeg bliver født ...« og det gjorde Vedsø Olesen også. ’Snehild’, første del af serien er lige udkommet og anmelderne er begejstrede. Du kan læse vores interview med Vedsø Olesen her.


I Bogfolk kan du høre Peter Øvig Knudsen fortælle om de elektrochok, som helbredte hans depression i 2018. Jeg taler med ham om de reaktioner hans børn havde på både hans sygdom og tiden efter, hvor han føler han er blevet en anden. Øvig Knudsen er aktuel med bogen ’Jeg er hvad jeg husker’, der også rummer interviews med flere af hans egne behandlere og førende skikkelser inden for dansk psykiatri. Her er et link til udsendelsen med Øvig Knudsen.

God læselyst!



FLERE HISTORIER FRA BOGREDAKTIONEN: