Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard
Nyhedsbrev - Politiken Bøger

Hun skriver med dødsforagt

Sara Omar, Yahya Hassan og Alaa Al-Aswany

Nyhedsbrev - Politiken Bøger

Kære læser,

Fik du læst vores Bogforum-udgave af Bøger? I den kan du læse om en lang række af de forfattere som optræder i Bellacenter om få dage. F.eks. den egyptiske forfatter Alaa Al-Aswany, som vi bragte et interview med.

En anden forfatter, du kan møde, er Sara Omar, som er aktuel med ’Skyggedanseren’, den barske opfølger til bestselleren ’Dødevaskeren’. I vores interview med den dødsforagtende forfatter, som du kan læse her, kalder Omar sit forfatterskab for et kald og hun har knoklet for at få romanen færdig til tiden. Jeg har i øvrigt den glæde at interviewe hende på fredag på bogmessen kl. 13.

Og så er Yahya Hassan, som ikke optræder på bogmessen, fordi han stadig er indlagt, på banen med sin opus 2. En digtsamling, hvori han skriver om både at være ’luksusperker’ (efter sin succes) og ’psykoseperker’ (efter de voldsomme udfald, som førte til arrestation domfældelse og anbringelse). Her er Lilian Munk Rösings begejstrede anmeldelse af hans nye digte.

Og så passerede vi trediveåret for Murens fald i Berlin og omkring den hedengangne politistat DDR. Vi har i en lang række artikler talt med forfattere og kulturpersoner om tiden, der er gået. Her er en præsentation af fem forfattere, bl.a. Simon Strauss og Hans Magnus Enzensberger, som aldrig har sluppet mindet om Muren. Simon Strauss var kun et år, da den faldt, og han vakte opsigt med bogen ’Syv nætter’, hvori han skrev om følelsen af at være født for sent.

Sådan har jeg det ikke. Verden er voldsom, men den har aldrig været bedre, selv om mediestormen, som hele tiden blæser gennem os, får os til at føle det modsatte. Hvor ville det have været fint, hvis Hans Rosling, ham med ’Factfulness’, havde været i live, og man kunne møde ham på Bogforum.

Vi ses derude og i avisen.

God læselyst!

Fik du læst?


Læs mere

For abonnenter

Annonce

Forsiden