Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann
Nyhedsbrev - Politiken Bøger

Tillykke til litteraturens kærlighedsgudinde

Ian McEwan, Amalie Langballe, Jon Fosse – og Suzanne Brøgger

Nyhedsbrev - Politiken Bøger

Kære læser!

Bogforum i Bellacenter er slut, og selv om indgangsforholdene var kaotiske, og det var svært at finde ud igen, når man først var kommet ind, satte bogmessen publikumsrekord med mere end 38.000 besøgende. Om det var Yahya Hassans skyld vides ikke, menhan tog i hvert fald fra Aarhus for at læse op fra Gyldendals scene.

På bogmessen optrådte også vinderen af Bogforums Debutantpris, Amalie Langballe. Hun fik prisen på 50.000 kr. for romanen ’Forsvindingsnumre’. Jeg har interviewet hende, og her er femten spørgsmål og lige så mange svar.

Bogforum er en fest for bøger af enhver slags, men hvor er det ærgerligt, at forlagene udgiver så mange af efterårssæsonens bøger lige op til begivenheden i stedet for at sprede dem ud hele efteråret. Alt for mange titler drukner i mængden. Man har lov at håbe, at det ændrer sig.

Ian McEwan, som er aktuel med ’Maskiner som mig’ var ikke på Amager, men han var i Bøger og her kan du læse Carsten Andersens fremragende interview med den engelske mester.

Norske Jon Fosse var heller ikke på messen, men han har også været i avisen, og Lillian Munk Rösing har lyst til at læse første bind af ’Septologien’ igen. Seks hjerter gav hun magiske Fosses fortryllende tankestrøm i denne anmeldelse.

Få har været så synlige i de seneste halvtreds år danske kulturliv som Suzanne Brøgger. I dette fødselsdagsportræt kalder Lise Garsdal hende for både hattedame, kattedame, orakel og sfinks. ”En kærlighedsgudinde forklædt som rebel, et forvokset vidunderbarn med kullede øjne og glubende appetit, som tilbyder sig selv på et sølvfad”.

God læselyst!

Fik du læst?


Læs mere

For abonnenter

Annonce

Forsiden