0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Anders Rye Skjoldjensen
Foto: Anders Rye Skjoldjensen
I denne uge kan du gourmet'e løs ved den populære havneknejpe La Banchina, når tre af byens topkokke, der tilsammen kalder sig 'El Merman', gæster drivhuskøkkenet. Foto: Anders Rye Skjoldjensen
Nyhedsbrev - Politiken Ibyen

Ibyen Top 3: Michelingrill på La Banchina

Vi giver dig her tre anbefalinger til din uge i København.

Nyhedsbrev - Politiken Ibyen

Kære læser

Ugen byder på mad, mad, mad.

Der er michelinoplevelser til de badeglade på La Banchina. Der er smørrebrødsnyt fra Madklubben. Og cykelkokken kokkererer i forskellige københavnske afkroge.


Bad!

Det gode solskinsvejr kalder på et besøg på Refshaleøens La Banchina, en af byens mest velbesøgte havneknejper, som ud over at være et samlingssted for badende københavnere også serverer veloplagte middagsserveringer og italiensk naturvin til gode priser.

»Et helt igennem magisk sted«, kaldte vores anmelder drivhuskøkkenet, og som om det ikke var godt nok i forvejen, får køkkenchefen Brendon Walker fint besøg denne sommer. Her vil en række prominente kokke nemlig gæste ham i køkkenet, og nu på søndag gælder det ’El Merman’, som de kalder sig, en trio bestående af kokkene Roberto Flore, Diego Prado og Pancho Cardenas.

Navnene siger dig måske ikke nåder, men de kommer altså fra michelinrestauranter som Alchemist og Kadeau, og de tænder op i grillen og laver en sommermenu med grønt, fisk og veganske retter. Du behøver ikke at booke plads, men dumper bare forbi, når det passer dig mellem 12 og 21.


Smag!

En anden nyhed denne sommer er smørrebrødsrestauranten Madklubbens København, der i sidste uge slog dørene op i nyrenoverede kælderlokaler i Store Kongensgade 66 – der, hvor Madklubben åbnede sin første restaurant for 13 år siden.

Det er første gang, restaurantgruppen prøver kræfter med smørrebrød, og her vil du kunne få deres bud på højtbelagte klassikere som eksempelvis rødspættefilet med håndpillede rejer og purløgsmayonnaise, rørt tatar af okseinderlår og røget færøsk laks med rygeostecreme og stikkelsbær.

Smørrebrødene koster mellem 75 og 115 kroner stykket, og både frokost og aften vil der også være en række større retter på kortet. Læs mere om restauranten og menuen her.


Opdag!

Er du – som de fleste af os andre – forvist til en sommer i Danmark, behøver det på ingen måde være kedeligt.

Du kan for eksempel bruge tiden på at lære din by endnu bedre at kende. Netop det står Cykelkokken klar til at hjælpe dig med. Hele sommeren kan du og vennerne tage med Morten Kryger Wulff, som er Cykelkokkens borgerlige navn, på en nøje planlagt cykeltur, hvor I kommer forbi hemmelige steder, byen gemmer på, mens I undervejs finder ingredienser til den fem-retters menu, der senere tilberedes og serveres i det fri.

Cykelkokken arrangerer ligeledes udflugter til grønne områder uden for byen. Læs mere, og bestil en tur her.

Hav en dejlig uge - og glem ikke, at det er sankthansaften i morgen!

Fik du læst?


Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden