0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Philip Davali/DAVALI PHILIP
Foto: Philip Davali/DAVALI PHILIP
Fra i dag til og med på lørdag bliver gadebilledet fyldt med regnbuens farver til årets fejring af Pride Week. Her er det drag queen Jaxie Bearcunt til Copenhagen Pride Parade i 2018. Foto: Philip Davali
Nyhedsbrev - Politiken Ibyen

Ibyen Top 3: Nu går Pride Week løs

Vi giver dig her tre anbefalinger til din uge i København.

Nyhedsbrev - Politiken Ibyen

Kære læser

En ny uge er begyndt, og det er ikke hvilken som helst en af slagsen. I dag er årets Pride Week nemlig skudt i gang, og selv om ikke alt er som det plejer på grund af corona, er der stadig masser af regnbuefest på programmet.


Fest! For selv om corona har aflyst Pride-parader over hele verden, er det ikke tilfældet for den københavnske version. I dag starter Pride Week – der både er en festival og en demonstration for og med LGBTQIA+-miljøet – og fylder ugen med fester, debatter og film over hele København. Du kender højst sandsynligt også den store parade, der hvert år går fra Frederiksberg til Rådhuspladsen på festivalens sidste dag: Godt 350.000 deltog i 2019, og da det er lige i overkanten for forsamlingsforbuddet, er paraden i år gået digitalt. Hvad det indebærer, kan du læse om her, hvor du også kan finde ud af, hvilke af de mere end 100 fysiske events, du skal besøge i ugens løb.


Oplev! På fredag kan du også lægge vejen forbi Bibliotekshaven, når Det Kongelige Bibliotek tager hul på en ny sæson af deres sommerscene. Her vil de over tre aftener kombinere musik og poesi med taler fra aktuelle stemmer, der i år skal fortolke temaet ’GENÅBNING’. På denne uges program er sanger Marie Carmen Koppel, forfatter og digter Olga Ravn, sanger og storyteller Mihkala Wolsgaard-Iversen og skuespiller Mohamed Ali Osman. Alle arrangementer er gratis, og byder i haven på en pop up-bar med både vådt og tørt, ligesom du kan forudbestille en picnickurv med salat og økohvidvin. Det gør du her.


Byt! Det kan godt være, at en rundvisning på din lokale nærgenbrugsstation lyder en smule tørt, men hvis ikke gratis byttegoder kan lokke dig til, så kan måske planteworkshops, quizzer og gratis smagsprøver på is og kaffe. Det er i hvert fald, hvad der er lagt op til, når Københavns nærgenbrugsstationer i denne uge holder en ekstraordinær tour de chambre, hvor du altså kan hoppe fra byttestation til byttestation i lidt mere festlige omgivelser end normalt. Det sker tirsdag til torsdag på Enghave Plads på Vesterbro, Amagers Hørgården, i Møllegade på Nørrebro og på Tingbjerg Nærbrugsstation i Brønshøj. Her kan du se, hvornår turen går til din nærmeste genbrugstation.

Hav en dejlig uge.

Fik du læst?




Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden