0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Mikkel Hørlyck
Foto: Mikkel Hørlyck
Fra i dag og en måned frem bliver der på Rådhuspladsen, Christianshavns Torv, Islands Brygge, Enghave Plads og Sankt Hans Torv stillet beholdere op til at indsamle cigaretskodder, som efterfølgende skal omdannes til et kunstværk. Foto: Mikkel Hørlyck
Nyhedsbrev - Politiken Ibyen

Ibyen Top 3: København er en skodby

Vi giver dig her tre anbefalinger til din uge i København.

Nyhedsbrev - Politiken Ibyen

Kære læser

Og med et var den danske sommer ovre. Eller, teknisk set ikke, men den bagende sol og dagene med ekstra bare-for-en-sikkerheds-skyld-badetøj i tasken er i hvert fald væk.

Og hvad skal man så lave, når man ellers lige har vænnet sig til, at ruten hjem fra arbejde er blevet omlagt med et stop forbi Københavns havnebade?

Her er vores forslag til din uge.


Tænk!

Vi har sagt det før: Du slipper ikke for lunkne dåseøl i efteråret, for lige pludselig er der kommet rigeligt med coronasikre festivaler til at tage de værste abstinenser. I denne uge er det dog ikke øl, der er på programmet, men mad – og du skal ikke kun spise den, du skal også diskutere den. Den nye madpolitiske festival Madland skydes i gang på onsdag, og her kan du måneden frem tage til debatter, madskoler og gårdbesøg – alt sammen med fokus på, hvordan vi kan gentænke vores madsystem, så det bliver grønnere og mere bæredygtigt. Læs mere her.


Sid!

Hvor kunne du allerbedst tænke dig en ny bænk i København? Foran lejligheden, i din lokale park, eller måske har du brug for en pause, når turen op ad Valby Bakke er allerværst? Københavns Kommune har bestemt sig for at placere 500 nye bænke i København og spørger derfor dig, hvor du synes, de skal stå. Du svarer ved at placere en bænk på dette kort, hvor du også kan tilføje, hvorfor den skal være netop der.


Saml op!

For at blive ved byrummet, er København en skodby. Det mener i hvert fald Skodbevægelsen, som med det nye initiativ ’Til kamp mod byens skodder’ vil have københavnerne til at hjælpe med at støvsuge alle de cigaretskodder, der ligger henkastet og forurener både luften og bybilledet. For at gøre det så bekvemt som muligt sætter de i dag såkaldte skodrør op på de fem pladser Rådhuspladsen, Christianshavns Torv, Islands Brygge, Enghave Plads og Sankt Hans Torv, hvor de vil stå den næste måned, inden skodkunstner (det kalder hun sig) Bodil Fosgaard vil lave et kunstværk ud af de indsamlede skodder.

God uge fra Ibyens redaktion.

Fik du læst?




Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts