0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Lasse Kofod
Foto: Lasse Kofod
På lørdag er der gadefest i Rantzausgade. Det betyder, at Rabarberkvarterets travle trafikåre bliver lukket af for en dag, så butikkerne og restaurationerne kan rykke udendørs. Gaden bliver fyldt med musik, loppemarkeder og mad fra blandt andre Depanneur, der netop har åbnet bagelbageri og vinbar i de gamle Corner Shop-lokaler på billedet her. Arkivfoto: Lasse Kofod
Nyhedsbrev - Politiken Ibyen

Ibyen Top 3: Tag til gadefest på Nørrebro

Vi giver dig her tre anbefalinger til din uge i København.

Nyhedsbrev - Politiken Ibyen

Kære Læser

Denne uge er dedikeret til festivaler. Efter en sommer, hvor vi har måttet give afkald på de stribevis af festivaler, vi er vant til at kunne boltre os til, er de så småt tilbage her i september. Indrømmet: Du kommer stadig ikke til at stå og svede og skrige foran Orange Scene sammen med 60.000 andre. Men mindre kan også gøre det. Denne uge skal du både til film, musik og byfestival.


Se!

Nikolaj Kunsthal slår 2. september dørene op for verdens ældste filmfestival, nemlig Venedig Filmfestival, der i år tager hul på sin 77. udgave. I år med et program, der også inkluderer fire danske projekter. Festivalen, der foregår i Venedig, har som noget særligt i år også visninger i København og andre storbyer under hele festivalperioden, der løber frem til 12. september. Så hvis du er fan af VR-film, skal du smutte ind forbi Nikolaj Kunsthal, da det netop er denne kategori, der bliver screenet i København. Desuden er det tre danske film, der konkurrerer i kategorien! Læs mere, og bestil billetter her.


Lyt!

Den femte udgave af Sydhavn Festivalgår i gang om lidt og byder på en uge med musik og fest. De lover et mangfoldigt musikprogram med genrer som r’n’b, folk, ny kompositionsmusik og jazz. Desuden arrangerer festivalen som noget nyt i år en ny musikcamp for kvinder og kønsminoriteter mellem 17 og 25. Der er linet op med kunstnere som Ydegirl, Mathias Reumert og Syvende og sidst. Se det fulde program her.


Fest!

»Coming Back From Corona« hedder Rantzausgades gadefest, hvor formålet er at sætte fokus på det lokale sammenhold på trods af restriktioner, afstand og håndsprit alle vegne. Sådan beskriver de selv endagsfestivalen, der bliver afholdt lørdag 5. september i - ja, du gættede rigtigt - Rantzausgade. Alle gadens butikker rykker ud på asfalten, hvor der vil være mad fra Sidecar og Depanneur, paneldebat om klima, loppemarked og koncert i Brorsons Kirke. Hold øje med hele programmet her.

Rigtig god uge – og god festival!

Fik du læst?




Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden