0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Emil Wellendorf Skou
Foto: Emil Wellendorf Skou
Fried chicken-hypen har taget om sig i København, senest hos nyåbnede Crisp på Nørrebro. Foto: Emil Wellendorf Skou
Nyhedsbrev - Politiken Ibyen

Ibyen Top 3: Hvad er der med al den fried chicken?

Vi giver dig her tre anbefalinger til din uge i København.

Nyhedsbrev - Politiken Ibyen

Kære læser

Er det tredjedagstømmermændene, der gør din mandag grå – fordi øllene blev lidt for mange, lidt for tidligt, i en weekend, hvor alt er lukket og slukket klokken 22 – har vi tre lyspunkter, der kan kurere dig: Musik, mad og god klimasamvittighed.

Her er tre tips til din uge.


Hør!

Husker du de afrikanske legender, sangerinden Miriam Makeba og saxofonisten Manu Dibango? Begge har de hittet i 1970’erne, sidstnævnte med sangen ’Soul Makossa’, som blev tyvstjålet af Michael Jackson til nummeret ’Wanna be startin’ something’, hvilket fik ham sagsøgt. Makeba, som du måske kender fra ’Pata Pata’, var åbenlys kritiker af apartheid og blev derfor forvist fra Afrika i 30 år, indtil hun kom tilbage, da Nelson Mandela fik magten. Tirsdag aften kan du hylde de to kunstnere, der i dag er døde, til tributkoncert i Grand Teatret. Koncerten spilles af et 9-mands band af etniske og afrikanske danskere med mozambique-danske sangerinde Yasmin Kirkegaard og Jakob Dinesen som saxofonist i front og starter klokken 20.30. Du køber dine billetter her.


Spis!

Først kom Amass, snart naturvinbaren Pompettes Poulette, hvis åbning har været udskudt ad flere omgange, og nu Crisp. Fried chicken er blevet en hype, i hvert fald, hvis man skal tro antallet af restauranter og pop ups, der specialiserer sig i forskellige varianter over kylling i friture – og nu er den nyeste høne i gården åbnet i lokaler på Fælledvej nummer 9 på Nørrebro.

Emil Wellendorf Skou/PR
Foto: Emil Wellendorf Skou/PR

Hos Crisp serveres din fried chicken med slagord som dyrevelfærd og klimavenlighed - for kyllingen, lover de, er nemlig fra 100 pct. fritgående høns, uden antiobiotika og helt uden tilsat vand. Den fås som nuggets, wings eller i briocheburgere (75 kroner) med tilbehør som parmesanfritter (40 kroner) og trøffelmayo (8 kroner). Find menuen her.


Byt!

Har du også fået øje på den lyserøde container ved Christian Svendsens Gade på Amager? Som en del af en ny forsøgsordning er der for ganske nyligt blevet sat en byttestation op, hvor du døgnet rundt og helt gratis kan aflevere alt det, du ikke kan bruge længere, men som andre kan få glæde af. Her skal den stå frem til november, hvorefter den skal rundt på Amager og siden til Nordvest.

Københavns Kommune
Foto: Københavns Kommune

Du kan aflevere alt dit bedste kluns, køkkentøj og gamle bøger, men husk, at større genbrugsguld stadig skal forbi de rigtige (nær-)genbrugsstationer. Og psst: Apropos genbrug, har Nordhavn fået et splinternyt reparationsværksted, hvor du på onsdag kan få tips og tricks til, hvordan du tuner din halvbrugte cykel, så den er så god som ny. Det kan du læse om her.

Nyd ugen, og husk nu afstanden, så vi ikke skal ud i endnu en lockdown.

Fik du læst?




Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts