0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Er det kunst? Er det porno? Måske begge dele? På en ny udstilling kan du få et indblik i arbejdet hos den danske pornoproducent Bedside Productions. Foto: Birk Thomassen
Nyhedsbrev - Politiken Ibyen

Ibyen tipper: Hvad er bæredygtig porno? Ny udstilling gør dig klogere

Vi giver dig her tre anbefalinger til din uge i København.

Nyhedsbrev - Politiken Ibyen

Kære læser

Det bliver et langt og sejt efterår, for vi skal nu til at se i øjnene, at vi ikke kan samles mere end 10 personer. Heldigvis ved vi fra forårets nedlukning, at man sagtens kan tage til koncert, i biografen og på museum uden at gå uden for en dør – og så er byen altså heller ikke helt lukket, for reglen er endnu uændret for de større kulturarrangementer.

Her er tre af ugens bedste events, du kan deltage fysisk i, og hvor der er taget højde for håndsprit og afstand.


Se! Bæredygtig porno – hvad er det for noget? Produktionselsskabet Bedside har ambition om at lave porno under ordnede forhold og film, som forbrugerne ikke skal skamme sig over at se. Torsdag og fredag viser de, hvad de sammen med fællesskabet Morph har brugt de sidste tre år på: Et nyt kunstprojekt, hvor du gennem fotos og dokumentarfilm bliver taget med om bag produktionen af pornofilmen ’Ei Blot til Lyst’ instrueret af Marco Stoltze. Oplev projektet i udstillingen ’Lightroom’, der vises i lokalerne hos Basement på Enghavevej, hvor der foruden en dokumentarfilm vil være fotografier af Birk Thomassen og musik skabt af Schacke og Kid Enotea. Indgang koster en flad 50’er begge dage, og vil du have en musikperformance med i oplevelsen, koster det 150 kroner. Læs mere her.


Lyt! Hvordan lyder det egentlig, når indlandsisen smelter? Det kan du finde ud af på onsdag, når der i den store B&W-hal på Refshaleøen er hele 10 livekoncerter, der tilsammen fortolker de seneste mange års klimaforandringer. Foruden musik kan du opleve laserprojekteringer, video visuals, dans og ord, og det hele foregår under titlen ’The Ice is Melting at the Pøules’, der refererer til den tidligere udenrigsminister Villy Søvndals udtalelse under COP15 (kan du ikke huske den, så gense den lige her). Billetter koster 75 kroner stykket og kan købes her.


Fest! En ting er koncerter, men hvor bliver alle festivalerne af? Selv om der går lang tid, før vi igen kan stå tæt med lunkne dåseøl foran Orange, er der faktisk en række festivaler, du kan tage til dette efterår, og som naturligvis foregår i helt coronasikre rammer. Hele tre af dem foregår i denne uge, hvor der er noget for enhver smag, hvad end du er til Musik i Lejet-stemning i København, feministisk festival eller Neil Young-inspireret høstfest. Vi giver dig hele overblikket i denne artikel.

God uge herfra – pas på hinanden derude!

Fik du læst?


Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts