0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Elisabet Davidsdottir, Ugo Carmeni.
Foto: Elisabet Davidsdottir, Ugo Carmeni.
For tiden kan du opleve udstillingen 'Nervescape IX Shoplifter' af den islandske kunstner Hrafnhildur Arnardóttir i Nordatlantens Brygge. Her vises hendes kunst på Venedig Biennalen. Foto: Elisabet Davidsdottir, Ugo Carmeni.
Nyhedsbrev - Politiken Ibyen

Ibyen tipper: Til dig, der savner at ryste røv på klub

Ibyen giver dig tre anbefalinger til din uge i København.

Nyhedsbrev - Politiken Ibyen

Kære læser

Det kan godt være, at det har regnet de sidste mange dage, og efteråret synes uhyggelig tæt på. Men klubberne åbner i denne uge, og der er stadig et hav af festivaler og kulturarrangementer, du kan tage til.

Til denne uge har vi fundet lidt forskelligt til dig, alt efter om du er i humør til musikfestivaler, alternative litterære arrangementer eller bare gerne vil ryste røv på klub.



HØR! Det boomer med musikfestivaler og kulturarrangementer i disse post-coronatider, og denne uge er ingen undtagelse. Især to små musikfestivaler og én udstilling virker til at være et besøg værd. Den nye Tomorrow Festival finder sted i Valbyparken fra 3.-4. september, og her kan du blandt andet høre Savage Rose, Scarlet Pleasure og Greta og talks om bæredygtighed med blandt andet aktivisten Selma Montgomery og Signe Wenneberg. Læs mere her. Another Life Festival finder sted fredag i Urban13 ved Bispeengbuen. Foreningen Another Life står bag, og de arbejder generelt med »et øget fokus på repræsentation i den danske musikbranche«, lyder det i en pressemeddelelse. Lineup tæller blandt andet Jeuru, Nadia Tehran og COUCOU CHLOE. Læs mere på Facebook her. Til sidst er der udstillingen Nervescape IX Shoplifter af Hrafnhildur Arnardóttir, som kan opleves på Nordatlantens Brygge, og som ser ud til at være et besøg værd, hvis du gerne vil poste flotte kunstbilleder på din Instagram.



OPLEV! »Zelda Fitzgerald vækkes til live én aften i et kartoffelrækkehus på Østerbro i København«. Det er ikke et tidligt Halloween-arrangement, der beskrives her, men en alternativ boglancering af Zelda Fitzgeralds autobiografiske roman fra 1932, ’Save Me the Waltz’, som for første gang nogensinde udkommer på dansk. Du kan nemlig fredag 3. september komme til Zeldas House - en performance, hvor »skuespillere, musikere og en enkelt malerinde vil spille Zelda Fitzgerald i husets forskellige værelser, i gårdhaven og i vinduerne«. Læs mere og tilmeld dig på Facebook her.



CLUB! Øjeblikket, vi alle har ventet længe på, er kommet. Klubberne åbner igen! Du kan ryste røv til Dua Lipa på klub igen, og både klubgængere og klubejerne er glade. Der er i hvert fald arrangeret en række åbningsfester på de københavnske natklubber, du kan overveje at tage til. Bakken holder åbningsfetch torsdag, Ved Siden Af holder grand re-opening fredag og Culture Box holder re-opening week fra på onsdag af og ugen ud. Kridt danseskoene og følg med, når vi i morgen kommer med vores guide til klubbernes åbningsfester denne uge.


God fornøjelse med det!

Fik du læst?