0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Emma Sejersen
Foto: Emma Sejersen
MØ er et af de navne, du kan opleve til 24-timers festival torsdag 16. september. Arkivfoto: Emma Sejersen
Nyhedsbrev - Politiken Ibyen

Ibyen tipper: Kom til festival med ... IKEA!?

Ibyen giver dig her tre anbefalinger til din uge i København.

Nyhedsbrev - Politiken Ibyen

Kære læser

Forhåbentligt er du ikke en af dem, der ligger hjemme med panodiler og ondt i halsen lige nu. Mange er gået sygdomssæsonen tidligere i møde end normalt, og det gør det ret svært at komme ud og være kulturel.

Hvis ikke du er feberramt, har vi fundet tre nye tip til din uge. Der er både lidt til æstetikeren, den festglade og til dig, der er fan af ... Ikea!?



OPLEV! Nu er det igen tid til designfestivalen 3 Days of Design, som hvert år afholdes i København. Fra torsdag til lørdag fra hyldes designere og godt design over den tre dages lange festival forskellige steder i byen. Der vil blandt andet være en række talks med designerne Alfredo Häberli og Ilse Crawford, der vil være et virtual room, hvor man kan opleve showrooms og udstillinger, og så vil der være en række udstillinger, som du kan læse mere om på hjemmesiden her. Du kan også downloade deres app, hvor du nemt kan finde rundt i de forskellige arrangementer, udstillinger osv., der er at opleve under festivalen.



FEST! Mange glemte, støvede dansegulve bliver i disse dage åbnet op igen efter en lang coronapause. En af dem er dansegulvet på Forfatterskolen, som nu byder op til dans til Forfatterskolens Afgangsoplæsning og -fest 2021 lørdag 18. september. Hvis du er mest til bare at høre litteratur læst op af spirende forfatter- og debutantstjerner, kan du nøjes med oplæsningerne, der foregår fra kl. 15 til 17. Her kan du også anskaffe dig afgangsantologien. Men hvis du er klar på mere, kan du blive hængende indtil kl. 19, hvor der vil være fest. Det hele foregår på Forfatterskolen, som ligger på Peder Skrams Gade 2. Læs mere her.



OPLEV! På torsdag 16. september afholder Ikea en festival. Ja, du læste rigtigt. En »verdensomspændende 24-timers festival på tværs af landegrænser, der byder på kunstneriske indtryk fra hele paletten«, som de sælger den i en pressemeddelelse. Er du også intrigued over, at en møbelgigant nu vil afholde festivaler? Så er du ikke den eneste. Der vil både være fysiske og digitale indslag, og i Danmark vil der være djs, forfatterforedrag, walking music og en f’estival-burger menu’ i de danske varehuse. På den digitale scene kan man opleve bidrag fra blandt andet MØ. Læs meget mere her.


God fornøjelse med det!

Fik du læst?


Fik du læst?


Fik du læst?