0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen
I år er det 50 år siden, at Christiania blev til. Det fejres på den gamle fristad med en helt spækket fødselsdagsprogram fra onsdag til lørdag denne uge. Arkivfoto: Finn Frandsen
Nyhedsbrev - Politiken Ibyen

Ibyen tipper: En helt særlig københavner fylder 50 år

Ibyen giver dig her tre anbefalinger til din uge i København.

Nyhedsbrev - Politiken Ibyen

Kære læser

Temperaturen er begyndt at sige efterår, snart begynder bladene at blive orange og mørket at presse på.

Til jer, der helst bare gerne ville have sommer året rundt, har vi tre tips, som du kan underholde dig selv med denne uge, for på den måde at glemme årstidernes skifte.



OPLEV! En oplagt markering af efterårets komme er en god, gammel åbningsfest, sådan en hvor man kan møde nye mennesker, mingle og få lidt gratis alkohol. Og sådan en holder Springbrættet 6a, der er et helt nyt galleri/showroom, cafe, kunstshop, atelier på Nørrebro. Og åbningsfesten er den helt gode af slagsen, for der er nemlig gratis øl til de første, som kommer. Det hele foregår på Heimdalsgade fredag fra kl. 16 til 22, og du vil kunne opleve galleriets første udstilling med Maja Johanne Lauesen og Line Myhlendorph, en performance af Morten Underbjerg og dj. Læs mere her.



LÆS! Efteråret er lig med lange ture i skoven, varme drikke og ikke mindst gode bøger. Og et oplagt sted at få god inspiration til din næste medrivende læseoplevelse kunne være Lille Bogdag 2021, som hen over weekenden bliver afholdt på Johan Borups Højskole. Bogdagen er en hyldest til mindre, uafhængige forlag, og du kan høre oplæsninger og samtaler med forfattere, oversættere og forlæggere, møde de mindre, uafhængige forlag og selvfølgelig købe bøger. Og så slutter det hele med uddelingen af Asger Schnack-prisen søndag kl. 18.00. Læs meget mere her.



FEST! I år er det hele 50 år siden, at de første christianitter besatte den tidligere kaserne på Christianshavn og døbte området Fristaden Christiania. Og det skal fejres. Fødselsdagen bliver både markeret på Kunsthal Charlottenborg, hvor der fra 21. september udstilles et stort udvalg af fristadens mange plakater »som et visuelt vidnesbyrd over fristadens historie, ideologier og kreative udtryksformer«, men også på den gamle fristad er der fra onsdag 22. september til lørdag 25. september et kæmpe fødselsdagsprogram. Der er blandt andet koncerter, en parade, udstillinger, en gøglerworkshop og meget meget mere. Læs mere om programmet her.


God fornøjelse med det!

Fik du læst?


Fik du læst?


Fik du læst?