0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
På torsdag 14. oktober er der sexlegetøjs bingo på Søpavillonen, som Peech står bag. Her kan man blandt andet vinde flot lyserødt sexlegetøj som på billedet her. Foto: Peech.
Nyhedsbrev - Politiken Ibyen

Ibyen tipper: Tag til bingo og vind ... sexlegetøj?!

... eller tag til Kødbyen og spil minigolf. Splitterravende nøgen.

Nyhedsbrev - Politiken Ibyen

Kære læser

Måske er du en af de heldige, som på fredag får lov at gå på efterårsferie. Vi misunder i hvert fald jer, der får lov at trække stikket i en lille uge, hoppe i den varme sweater, måske finde en kastanje eller to.

Hvis ikke har vi fundet tre anbefalinger til dig, du kan peppe ugen op med. Der er dømt nøgengolf, weirdness og sexlegetøj.



SPIL! På søndag inviterer Camping i Kødbyen til nøgengolf, en eftermiddag, hvor du spiller minigolf i bar røv som en del af World Body Confidence Day. Eventet, der støttes af Danske Naturister, er en anbefaling til dig, der har lyst til at udfordre din egen blufærdighed, smide tøjet og svinge køllen (tøhø). Der loves burgere, drinks og slushies, og det er forbudt at fotografere under eventet. Billet kan bookes på deres hjemmeside.



SE! Denne uge står også på Cinematekets filmfestival Don’t Fear the Weird, der viser et udvalg af film, der hver især har det skæve sind som omdrejningspunkt. Der vil være en række film på programmet, og så vil du også kunne overvære debatter og ekspertintroduktioner inden og efter filmene. Festivalen er et forsøg på at gøre op med de tabuer, der ofte er knyttet til psykisk sygdom. På programmet er for eksempel Kate Winslet og Jim Carrey i filmen ’Evigt solskin i et pletfrit sind’ og den flotte, men brutale film ’Queen & Slim’. Her kan man læse meget mere om programmet og de forskellige film, som vises.



VIND! Hvis ikke du kender til den forholdsvis nye sexlegetøjsbutik, Instagram og webshop Peech, er du gået glip af noget. Udover at køre en smuk Instagram-profil med sexvenlige og -informerende posts har de over flere omgange holdt bingo, hvor man kan være heldig at komme hjem med en ny vibrator eller andet sjovt. På torsdag 14. oktober gentager de succesen, denne gang på Søpavillonen. Der vil først være bingo og efterfølgende happy hour fra 22-23 i baren og derefter afterparty. Arrangementet starter kl. 19 og billetter kan købes på deres hjemmeside.


Gof fornøjelse med det.

Fik du læst?


Fik du læst?