0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Belco
Foto: Belco
Nyhedsbrev - Politiken Klima

Tjæreagtig olie er forbudt i Danmark, men vi støtter den i udlandet

Regeringens støtte til både sort industrieksport og landbruget udløser ballade på Christiansborg.

Nyhedsbrev - Politiken Klima

Kære læser

Kan Danmark forbyde det tjæreagtige og klimaskadelige tung brændselsolie herhjemme, men samtidig give eksportstøtte til at bygge kraftværker med det i udlandet? Denne uges handler om to store emner: Sort eksport og de svære forhandlinger i landbruget.



Danske penge støtter klimaskadelig energi

De seneste år har Danmark givet eksportgarantier for flere hundrede millioner kroner til at sælge kraftværker drevet af tung brændselsolie (HFO) i udlandet. Og den praksis kan fortsætte, siger både Danmarks Eksportkreditfond og erhvervsminister Simon Kollerup – på trods af at eksperter kalder den slags værker »katastrofale« for klima, miljø og folkesundhed, og det samme ville være umuligt i Danmark. Det har Politiken og det undersøgende medie Danwatch beskrevet i denne artikel.

Et af kraftværkerne, der åbnede i 2020, ligger på Bermuda, og her klager naboer som 75-årige Sharon Riviere over en forurening af luft og regnvand, der er så massiv, at hun er nødt til at løbe ind for at kunne trække vejret. Deres frustration over det danskbyggede og danskstøttede værk kan du læse om her.

Mens erhvervsministeren affejer kritikken med, at hvis Danmark ikke byggede de kraftværker, de lokale energiselskaber ønsker, ville andre lande med lavere standarder bare gøre det. Men det er regeringens tre støttepartier helt uenige i. »Galimatias« og »hul i hovedet« var nogle af de reaktioner, vi fik fra ordførere, da de hørte historien. Nu bliver der indkaldt til samråd om emnet.



Klimabombe fra fødevareministeren

Når det gælder den grønne omstilling herhjemme, er den største politiske udfordring lige nu nok landbruget. Og her spærrede støttepartiernes ordførere også øjnene op mandag morgen, da de så et stort interview med fødevareminister Rasmus Prehn i Børsen. For midt i de indviklede landbrugsforhandlinger erklærede Prehn, at landbruget var rigeligt presset lige nu, så derfor kan man ikke bede om markante CO2-reduktioner, der for eksempel rammer kvæg- og svineproduktion. Men når presset lempes på landbruget, må andre jo holde for, erkendte han:

»Det siger sig selv, at hvis ikke vi kommer i mål med noget på landbrugsområdet, så er der andre, der skal levere. Det er også det, der er med til at holde os vågne om natten«.

Og så var der ballade i støttepartierne. SF, Enhedslisten og Radikale mente, at Prehn er parat til at lade landbruget slippe for billigt, lød det i bl.a. Politiken. Det samme gjorde bl.a. Dansk Industri i Børsen-interviewet.

Blandt grønne organisationer spreder sig en holdning om, at selv om landbrugets kød- og mælkeproduktion har været ikonisk for Danmark, skal den falde markant, hvis Danmark skal leve op til klimamålet. For eksempel foreslog Danmarks Naturfredningsforening i sidste uge en halvering frem mod 2030. Det fik opbakning fra Den Grønne Studenterbevægelse, der i dette debatindlæg spåede, at det vil vi om mange år se som en af de klogeste klimabeslutninger, vi nogensinde har taget.



Det er selvfølgelig ikke de eneste klimaemner, der har været dækket af Politiken denne uge. Nedenfor har jeg lagt nogle links til andre artikler – både om muligheden for at tænke grønt, når folk holder for rødt, og debatindlæg om så spredte emner som borgerkrigen i Syrien, moderne arkitektur og hvad klimabevægelsen kan lære af rødstrømperne. God læsning, og tak fordi du læste med.





Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts