0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen
Nyhedsbrev - Politiken Klima

Det sejler for havvindmøllerne

Minister vil frede dansk kødproduktion, og der er friske klimatal for påskeæggene.

Nyhedsbrev - Politiken Klima

Kære læser

Et område ved Omø er udlagt til både havvindmøllepark og fuglereservat, hvilket har hensat energibranchen i forvirring. I USA har præsident Biden fremlagt en ny grøn plan, og så kigger vi nærmere på de påskeæg, der bliver livligt omsat disse dage.

En lille serviceoplysning: Trods datoen er der ingen aprilsnar i dette nyhedsbrev. Selv om den første historie godt kunne ligne en.



Vindmøller i et fuglereservat? Ja da! Måske.

Kan man opsætte havvindmøller i et fuglereservat? Spørgsmålet er både vigtigt og konkret.

Vigtigt, fordi Danmark skal leve op til EU-krav om at beskytte havfugle bedre, men også gerne vil have flere vindmøller. Umiddelbart passer de to dårligt sammen.

Konkret, fordi energiselskabet European Energy i et år har ventet på at få at vide, om et område ved Omø ud for Sydvestsjælland bliver udlagt til fuglebeskyttelse, eller om selskabet må bygge det projekt, man har arbejdet på i otte år.

Nu har to dele af regeringen udsendt modsatrettede svar, som en forvirret branche forsøger at tyde: I fredags udpegede Miljøministeriet området til fuglebeskyttelse, men samme dag udsendte Erhvervsministeriet et kort, der godkendte det til havvind. European Energy tolker svarene forsigtigt positivt, mens brancheorganisationen Dansk Energi finder det urimeligt at skabe så stor forvirring.

I en relateret sag advarer medarbejderne i Miljøstyrelsen om, at besparelser nu rammer styrelsen så hårdt, at arbejdet for at leve op EU’s krav om at beskytte udsatte dyre- og plantearter er i krise.



Så kom Bidens grønne plan, og den er stor

Til gengæld er der godt nyt for vindmøllebranchen fra et væsentlig større marked: USA’s præsident, Joe Biden, har offentliggjort en grøn plan, der vil sprøjte mellem 20.000 og 25.000 milliarder kroner ud i økonomien – og grønne investeringer er i fokus. Det kan du læse om her.

Betydningen for havvind er enorm. Ifølge nyhedsbureauet Bloomberg skal der ifølge planen de næste ni år bygges 30 GW møllekapacitet, og det er på et marked, hvor danske selskaber allerede er godt på plads.



En »stor chance for et lille land«

Mere USA: Joe Biden har indkaldt til et klimatopmøde om tre uger for 40 udvalgte stats- og regeringsledere. En af de seks inviterede EU-ledere er statsminister Mette Frederiksen, der bl.a. skal tale om erfaringerne med havvind.

Det er »en stor chance for et lille land«, siger klimaminister Dan Jørgensen. Nogenlunde samme holdning har den dansk-amerikanske professor Katherine Richardson, der er medlem af FN’s klimapanel. Hun kalder det »et skulderklap«.

»Vi bruger en del tid med at piske os selv med våd spaghetti, fordi vi ikke er store som USA, men at komme med i det store selskab betyder ikke alene noget for eksporterhvervene, men også noget for eksempelvis turisme«, siger Katherine Richardson i dette interview.



Minister: Landbruget skal spares i klimakampen

I sidste uges nyhedsbrev omtalte jeg, at fødevareminister Rasmus Prehn vil skåne landbruget for hårde klimakrav. Det uddyber han i dette interview i vores søndagssektion PS: Landbruget skal ikke have et krav om at sænke udledningerne med 70 procent i 2030, men måske kun 30 procent. Pengene vejer tungt, siger han:

»Vi har et eksporteventyr på svin, og det ville være tosset at sætte den økonomiske gevinst over styr«.

Landbrugets folk føler ofte, at deres klimabevidsthed undervurderes. I dette debatindlæg forklarer branchedirektør Flemming Nør-Pedersen, at Danmark kan gøre en væsentlig større forskel globalt, hvis man gør, som ministeren siger: Giv landbruget fred til at udvikle ny teknologi, nye metoder og nye produkter, der kan bruges i resten af verden.



Langt til ladestanderen? Nej, det er misforstået

Over 60 procent af danskerne tror, at den nærmeste offentlige ladestander til elbiler er længere væk, end den i virkeligheden er. Det viser en meningsmåling, som er lavet for ladeoperatøren Clever. Hver tredje dansker tror, der kan være mindst 80 kilometer mellem el-oaserne, men det er helt skævt, for svaret er under det halve. Det er noget rigtig skidt, at myterne om elbilers problemer bider sig fast, for det afholder folk fra at købe elbiler, mener FDM.



Påskeæg er ikke gode for klimaet

Du må undskylde, at jeg afslutter dette nyhedsbrev med et lille stik til samvittigheden. Men faktum er, at når du sætter tænderne i påskeæg af chokolade, sætter du i mange tilfælde også fut i fældningen af Jordens regnskove. For stort set alle chokoladevarer indeholder palmeolie, der dels dyrkes på områder, hvor der er ryddet regnskov, dels udleder næsten fire gange så meget CO2 per liter som raps- eller solsikkeolie.

Det er ikke for at sige, at man ikke skal købe påskeæg til familien – det gør jeg i hvert fald selv – men politisk bør man skubbe til udviklingen ved at indføje høje afgifter på palmeolie, mener en ekspert.



Tak for at læse med. Nedenfor har jeg lagt nogle links til andre artikler og debatindlæg, vi har haft den seneste uge. God læsning – og god påske.





Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts