0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Nyhedsbrev - Politiken Klima

Den store guide til grøn madlavning

Skru ned for kødet og op for smagen

Nyhedsbrev - Politiken Klima

Kære læser

Velkommen til et nyhedsbrev, hvor vi starter med inspiration til køkkenet.


Din store, grønne madguide

Politiken har lanceret et nyt madunivers. Målet er at give inspiration til klimavenlig mad uden at gå på kompromis med smagen.

  • Klimafordel:Redaktør Mette Mølbak fortæller, hvor store klimabesparelser der er i at hente i den grønne madlavning. For eksempel sænker det klimaaftrykket i en spaghetti bolognese fra 3,7 til 0,5 kg CO2 at udskifte oksekødet med grønne linser.
  • Opskrifter: Maduniversitet bugner af grønne opskrifter. Kan vi for eksempel friste med den ultimative, grønne burger (advarsel til veganerne: den kommer med en skive smeltet cheddar).
  • Forklaringen: I vores interaktive guide forklarer vi sammenhængen mellem kost og klima.

Vi sender klimaregningen for vores forbrugsfest til udlandet

Danmark fik i den forgangne uge sin første, officielle opgørelse af vores samlede klimaaftryk. Det klimaregnskab, vi normalt taler om, indeholder kun de udledninger, der finder sted inden for landets grænser. Den nye opgørelse kigger på, hvad de varer, vi forbruger, udleder, uanset om de er produceret herhjemme eller i Kina. Den viser, at vores forbrug er den største synder, og at vi i vid udstrækning sender klimaregningen for forbrugsfesten til udlandet.


Danmark afviser krav om, at fladskærmen og tørretumbleren skal holde længere

Fladskærmen og tørretumbleren er mellem de forbrugsgoder, som sætter store aftryk på klimaet, når de bliver produceret. Bryder de sammen efter mere end to år, kan det økonomisk ofte ikke betale sig at reparere dem. I stedet køber vi nyt til skade for klimaet. Derfor havde en stribe organisationer arbejdet for at forlænge reklamationsretten for dyre forbrugsgoder fra de nuværende to til seks år. Det har blandt andet Norge, Holland og England gjort for at give producenterne incitament til, at produkterne holder længere, til gavn for klimaet. Herhjemme vælger regeringen imidlertid at følge anbefalingen fra industrien og bevare EU’s minimumsperiode på to år. Det får Forbrugerrådet Tænks formand, Anja Philip, til at ryste på hovedet.


Hvorfor kan sko ikke genanvendes?

En af de varer, som den vestlige verden har et kæmpe forbrug af, er sko. Netop sko kommer der dog intet krav om at samle ind og genanvende, blandt andet fordi det er pokkers svært, særligt med sneakers. De er ofte limet sammen og kan bestå af 50 forskellige materialer. Alligevel vil det lille firma Pyk Cph nu tage imod alle børnesko i et forsøg på at genbruge skoene eller i det mindste sålerne.


Minister kaldte naturforening for anløben, men hans egne tal for lavbundsjorde er pumpet op

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) beskyldte Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer for at markedsføre et urealistisk højt mål for at tage klimaskadelige, lavtliggende marker ud af landbrugsdrift, da han i sidste uge fremlagde regeringens landbrugsudspil. At udtage lavbundsjorde er det mest oplagte klimatiltag i landbruget, og nu viser det sig ifølge eksperter, at regeringen har sminket sine egne tal. Rasmus Prehns budskab lød, at 88.500 hektar skulle udtages, men i realiteten indeholder udspillet under det halve, 38.000 hektar.

»Mest af alt er der nok tale om nogle dygtige kommunikationsfolk, der kan få 38.000 til at lyde som 88.500 hektar«, siger professor Jørgen E. Olesen.

Landbrugsudspillet er også hovedemnet i vores podcast Klimanørd.


Tyskland vil være klimaneutral i 2045

Den tyske finansminister, Olaf Scholz, har fremrykket målet for, hvornår landet skal være klimaneutralt, til 2045, fem år før hidtil planlagt og før det danske mål. I 2030 skal Tyskland have sænket sit udslip af drivhusgasser med 65 procent i forhold til niveauet i 1990. Det er til gengæld fem procentpoint mindre end det danske klimamål. Den tyske regering er presset af en afgørelse fra landets forfatningsdomstol, som fastslår, at regeringen har gjort for lidt for at beskytte fremtidige generationer mod varmere klima.


Amazonas-regnskoven frigiver mere CO2, end den optager

Amazonas-regnskoven optager mindre CO2 fra atmosfæren, end den frigiver. Fra 2010 til 2019 frigav den brasilianske del af regnskoven 16,6 milliarder ton CO2, mens den kun optog 13,9 ton, viser en ny opgørelse. Det hænger naturligvis sammen med den omfattende skovrydning, som er taget yderligere til, efter at den nuværende præsident, Jair Bolsonaro, trådte til i 2019.

Udviklingen bekymrer den danske klimaprofessor Sebastian Mernild, men forskerne har længe advaret om problemer i Amazonas, blandt andet i denne godt et år gamle artikel.


Tak for at læse med.