0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Francois Walschaerts/Ritzau Scanpix
Foto: Francois Walschaerts/Ritzau Scanpix
Nyhedsbrev - Politiken Klima

Nu taler vi ikke længere vildt vejr. Nu taler vi klima

Arla og Danish Crown får kritik for grønvask, og klimakrisen fik en ung mand til at fravælge børn.

Nyhedsbrev - Politiken Klima

Kære læser,

Så er det ugentlige klimanyhedsbrev tilbage efter en sommerpause på tre uger. Og der er sket meget i den tid, som du kan læse om herunder: Verden over skaber vildt vejr overskrifter, og forskere tøver nu ikke længere med at tale om klimaforandringer på steroider. EU har præsenteret en banebrydende klimaplan, nogle af de største danske virksomheder får kritik for greenwashing – og så har vi talt med en af de unge, der synes, at klimaudsigterne er så dystre, at han har taget det drastiske valg ikke at få børn.



Vildere, varmere, koldere, vådere: Vejrrekorder falder på stribe

Vejret først, for hvis du har en fornemmelse af, at tv-billederne fra hele verden er ekstreme, har du ret: Vejrrekorder falder i et overraskende tempo.

  • Grønlandsk varme og argentinsk kulde: I denne artikel kan du finde en hurtig forklaring på, hvorfor der sættes både varme- og kulderekorder, og hvorfor det vilde vejr er kommet endnu hurtigere, end klimaforskerne havde forventet..
  • Syv nedslag: Her er et hurtigt overblik over nogle af de steder, der har skabt de største overskrifter i internationale medier de seneste uger, fra oversvømmelser i Tyskland og Kina til storm over Cuba.
  • Brande i Tyrkiet:Med 49,1 grader er Tyrkiet et af flere lande, der har sat nye varmerekorder. Det har de seneste dage ramt flere turistområder.
  • Det tyske vandchok:Oversvømmelser i Tyskland og Belgien har været blandt de mest omtalte begivenheder: Mindst 179 døde i Tyskland og 36 i Belgien har vist, at alle verdens lande, også de rigeste, kan rammes af klimakatastrofer. Blandt de døde var 12 tyske udviklingshæmmede, der druknede i deres værelser. Dødsfaldene skyldtes blandt andet, at oversvømmelserne tog varslingssystemerne på sengen.
  • Klimasikring i Danmark: Store regnmængder kan også få kolossal virkning i Danmark, siger flere danske forskere. Både SF og Dansk Industri ønsker derfor at lave en meget mere ambitiøs dansk klimasikringsplan.
  • Jetstrømmen: Hvis du vil bore lidt mere i årsagerne til forandringerne, kan du tjekke denne artikel fra starten af juli om de brutale varmerekorder i Canada og det nordvestlige USA. Her er der fokus på de vindsystemer, der står bag det vilde vejr.
  • Podcast: Vores nyhedspodcast ’Du lytter til Politiken’ inviterede mig onsdag i studiet for at forklare, hvad der sker og hvorfor.



EU fremlægger stor klimaplan

Med så mange ekstreme begivenheder, der endda passer ind i klimamodellerne, er det måske ikke mærkeligt, at 13.800 forskere fra forskellige discipliner (altså ikke kun klimaforskere) i et åbent brev kræver klimahandling fra politikerne.

Her er det svært at komme uden om den klimaplan, EU-Kommissionen præsenterede for tre uger siden, ’Fit for 55’ – klart den mest omfattende fra en af de økonomiske stormagter. Den skal EU-landene nu forhandle om.

  • Overblik: Blandt nøgleforslagene er et farvel til benzinbiler, nye krav til shipping, klimatold og en masse nye træer. Få et hurtigt overblik her.
  • Nybrud: Et af de afgørende elementer i planen er en udvidelse af EU’s kvotesystem for industrien til udledninger fra transport og bygningers energiforbrug. Det vil ændre Danmarks klimapolitik markant, fremhæver flere eksperter.
  • Slut for benzilbiler:Hvis vi virkelig skal forbyde salg af benzinbiler i hele EU fra 2035, betyder det, at vi skal gøre livet lettere for elbilejere, mener FDM.
  • Dyrere fly: En ny afgift på flybilletter vil gøre en mellemlang tur i Europa 220 kroner dyrere, viser beregninger.
  • Klimafond: Når man skal betale mere for varer, der udleder meget CO2, kan det ramme de fattigste. Det skal en stor klimafond hjælpe med at afbøde, siger kommissionsformand Ursula von der Leyen.
  • Reaktioner: Mens klimaminister Dan Jørgensen og Dansk Energi er begejstrede for, at EU vil udvide kvotesystemet, mener hverken landbruget eller de grønne organisationer, at planen er ambi