0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Roald Als/POLITIKEN
Foto: Roald Als/POLITIKEN
Nyhedsbrev - Politiken Klima

Dyster klimarapport fjerner fundamentet for dansk klimalov

Mette Frederiksen er umulig at binde til klimamasten

Nyhedsbrev - Politiken Klima

Kære læser

Velkommen til uges klimanyhedsbrev, hvor vi skal se på regeringens program for at nå det danske klimamål.


Ikke en eneste beregning viser, at klimamålet er tilstrækkeligt

Vi starter dog med et kritisk blik på selve klimamålet om at sænke udslippet med drivhusgasser med 70 procent i 2030 sammenlignet med 1990. Målet skal sikre, at Danmark lever op til Parisaftalens ambition om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader. Men de galopperende klimaforandringer er allerede løbet fra det danske klimamål, som skal være endnu højere, hvis Danmark skal yde et forholdsmæssigt bidrag til at reducere udslippene tilstrækkeligt.

»Der er ikke en eneste realistisk beregning, hvor klimalovens mål lever op til Paris-aftalens 1,5 grader«, siger Joachim Peter Tilsted, ph.d.-studerende i miljø- og energisystemer ved Lund Universitet.

Hvorfor også Klimarådet vurderer, at det danske klimamål kan være for lavt, kan du læse i denne artikel. Det har blandt andet noget med den dystre rapport fra klimapanelet IPCC at gøre.

Hvis du ikke nåede at fange det, så har Radikale Venstre foreslået at hæve det danske klimamål.



Mette Frederiksen er umulig at binde til klimamasten

Klimaminister Dan Jørgensen (S) har derimod ikke tænkt sig at hæve det danske klimamål, uanset om det lever op til Parisaftalen eller ej. Regeringen finder de 70 procent rigeligt udfordrende at opnå. Det er faktisk så svært, at planen for, hvordan det skal gøres, ikke kommer på plads i denne valgperiode. Det fortalte Mette Frederiksen, inden regeringen offentliggjorde sit klimaprogram i går. Den sidste aftale skal først være lukket i 2025.



Norge ramt af fuldtonet elbilsmirakel

Vi forlader for en stund Christiansborg og kigger mod Norge, hvor 91 procent af bilsalget til private i de to første uger af september var elbiler. Norge er med afstand verdens førende elbilland, som du kan læse i denne artikel. Det kunne også lade sig gøre herhjemme, mener en af næstformændene for Klimarådet.

  • Særvilkår:I denne artikel fortæller min kollega Lars Dahlager om de særlige vilkår, for eksempel gratis passage gennem byernes betalingsringe, som har givet elbilerne norsk medvind.
  • Ford med på vognen: I den forgangne uge bebudede den amerikanske bilproducent Ford, at den vil bygge tre nye batterifabrikker, og at 50 procent af de nye biler skal være elektriske i 2030.
  • Overblikket:Dette tweet fra en af lederne af organisationen ICCT, som var med til at afsløre svindlen med dieselemissioner, giver et glimrende overblik over bilproducenternes elektriske løfter.
  • Flere danske ladestandere: Herhjemme stiger salget af elbiler, og det samme gør antallet af ladestandere, hvor de skal lades op. Alene i august kom der 600 ladestandere til.



Det er mere klimavenligt at bo i storbyen end på landet

Jeg slutter med en personlig favorit i genren mytedræber. Den bliver leveret af Simon Kjær Hansen, som leder Copenhagen Center for Public Policy på Københavns Universitet, og som netop har udgivet bogen ’Et forsvar for storbyen’. Skridt for skridt gennemgår han i dette interview, hvorfor det er mere bæredygtigt og klimavenligt at bo i storbyen end på landet.


Tak for at læse med og kig gerne på de artikler, jeg har lagt lidt længere nede. De tager dig blandt andet med til de genopstandne klimademonstrationer på Christiansborg Slotsplads – nu med langfingre.