Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Nyhedsbrev - Politiken Klima

Velkommen til Politikens klimanyhedsbrev

Fem vigtige artikler om klimaet, en quiz, en podcast og et par gode råd – velkommen til Politikens klimanyhedsbrev.

Nyhedsbrev - Politiken Klima

Kære læser


Velkommen til den første udgave af Politikens klimanyhedsbrev.


Man kan hurtigt blive nedtrykt på klodens vegne, når man læser klimarapporter og nyheder om politikernes manglende vilje til at handle på den globale opvarmning, der er den største trussel i vor tid.


Men det er ikke for sent at bremse den globale opvarmning og redde kloden, selv om vi kun har 12 år til at halvere CO2-udledningen ifølge FN’s klimapanel.


Heldigvis er mange unge og ældre for alvor begyndt at mobilisere og engagere sig i klimakampen i Danmark og resten af verden. En grøn bevægelse er i gang. Den vil vi gerne bidrage til med nye ideer, løsninger og viden om, hvordan vi kan ændre vores forbrug og hverdag i en mere klimabevidst retning med den nye serie: Vores Klima.


Vi begynder med fem vigtige historier og en podcast:


  • »Vi brugte så meget tid på forbrug, at vi begyndte at spørge os selv, om det var sådan, vi skulle bruge vores liv«, fortæller Kirstine Thue Hansen. Hun er gift med Ömer Göksu og har to børn, Laurits Günes på 3 år og Rosa Nehir på 1 år. Familien stiller op i Politikens klimaeksperiment, hvor de får besøg af en rådgiver fra Det Økologiske Råd, der hjælper dem med at kortlægge deres forbrug og komme med gode råd til, hvad de kan gøre for at mindske deres klimaftryk i hverdagen. Vi besøger familien igen om tre uger for at se, hvor meget CO2-udledning de har sparet. Læs første kapitel her.


  • Der er en grøn bevægelse i gang: Hver anden dansker vil skrue ned for CO2-udledningen. »Vi har 40-50 procent, som siger, at de er blevet mere indstillet på at gøre noget ved deres klimaaftryk. De følger en tendens, som i øjeblikket er stabilt opadgående for en del af befolkningen. Det er ikke en revolution, men en evolution«, lyder forklaringen fra klimasociolog ved Københavns Universitet Anders Blok. Læs mere her.


  • Har du nogensinde tænkt på, hvor meget værre det er for klimaet at spise en rød bøf end et kyllingebryst? Eller hvor meget værre en flytur er i forhold til en tur med toget? Gå på opdagelse i CO₂-tabellen her og brug den til at beregne dit klimaaftryk i hverdagen.


  • »Jeg er fristet til at skrive om din og de kommende generationers bitre skæbne, men ordet skæbne betegner det uafvendelige, og dette var ikke uafvendeligt«. Sådan skriver forfatter Carsten Jensen i sit brev mellem klimagenerationer i serien: Brev til mit barnebarn. Læs eller se Carsten Jensen læse brevet op her.


  • Politiken har en ambition om at være Danmarks klimaavis nr. 1: »Vi fornægter ikke forbrug, men vi er fortalere for forbrug med omtanke. På Politiken tror vi på, at vi med oplysningens kraft og inspirationens magt kan appellere til lystbaseret handling frem for sur sok af dårlig samvittighed«, skriver Politikens ansvarshavende chefredaktør Christian Jensen i en kommentar. Læs mere her.


Podcast: Hver anden dansker er i løbet af det seneste år blevet mere villig til at begrænse sit CO2-aftryk. Men hvordan skærer man lettest ned? Vi tager dig gennem hverdagens store og små klimasyndere idagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som du finder her.




Ugens klimatip


Rigtig mange vil gøre noget godt for klimaet. Men det kan være svært at finde ud af, hvordan det skal ske i praksis. Det vil vi gerne hjælpe med, og derfor vil vi hver uge bringe et klimatip her. Og vi vil meget gerne have dine idéer med. Sidder du med et bud på noget, man selv kan gøre i hverdagen, så send dit tip til redaktør for nyhedsbreve og sociale medier Alexander Sjöberg på alex@pol.dk. De bedste tips kommer med i fremtidige nyhedsbreve.


Ugens tips kommer fra de to pensionerede ildsjæle Bjørn Kristensen og John Valeur, der er gået sammen om et reparationsværksted på Stevns, hvor byens borgere kan få lavet og genbruge maskiner og elektronik. De tre hurtige råd lyder:


  • Tag de kortere ture på elcykel, de lidt længere i elbil og de rigtig lange i tog.
  • Hvis pengene er der, og du er husejer, så invester i et 3 kW stort solcelleanlæg til 45.000 kroner.
  • Spar energi derhjemme, og sørg for en god, effektiv loftisolering og korrekt indstillede termostatventiler. Der er både en energimæssig og økonomisk gevinst at hente. Læs meget mere om Bjørn Kristensen og John Valeurs indsats for klimaet her.




Vi runder denne første udgave af klimanyhedsbrevet af med en lille quiz, hvor vi blandt andet stiller spørgsmålet: »I begyndelsen af 1800-tallet var bare 2 procent af Danmark dækket af skov. Hvor mange procent af Danmark er dækket af skov i dag?«.


Find ud af, om du er klimabegynder eller klimanørd i vores Bezzerwizzer-quiz her.



Tak fordi, du læste med. Vi skrives ved i næste uge.

Ugens udvalgte klimaartikler


Politikens første klimafamilie



CO2-tabellen


Serie: Kære ufødte barnebarn


Ildsjæle på Stevns


Quiz


Mest læste

Annonce

Annonce

Forsiden