Nyhedsbrev - Politiken Klima

Trods kriser og trusler: 196 lande enige om klimaftale

Her er Politikens klimanyhedsbrev med en analyse af Cop24, tre andre klimahistorier og en invitation til klima-bootcamp.

Nyhedsbrev - Politiken Klima

Kære læser


Læg mærke til navnet Greta Thunberg. Den svenske teenager er blevet et globalt fænomen, fordi hun har strejket hver fredag foran den svenske Rigsdagen for klimaet. Hun beskriver sig selv som en 15 år gammel klimaaktivist med Aspergers og har inspireret mange andre unge til skolestrejker i resten af verden, også i Danmark.


Hun blev stjernen under COP24-mødet i Katowice i Polen, da hun onsdag aften holdt en uforglemmelig tale i plenarsalen foran verdenslederne på vegne af klimanetværket Climate Justice Now:


»I siger, at I elsker jeres børn mere end noget andet, men I stjæler deres fremtid for øjnene på dem«, lød det blandt andet i Greta Thunbergs tale, som du kan se i sin fulde længde her.


Velkommen til Politikens klimanyhedsbrev.




Vi begynder i Polen. Trods kriser og trusler om sammenbrud under 14 dages klimatopmøde lykkedes det 196 lande i weekenden at blive enige om en aftale, der opstiller et regelsæt for udmøntningen af Paris-klimaaftalen fra 2015. Selv om flere lande havde ønsket en mere ambitiøs aftale på klimaets vegne, er der bred enighed om, at aftalen er et vigtigt skridt frem. USA går også med i aftalen, selv om Trump ellers trak USA ud af klimaaftalen fra Paris.


Du kan læse Adam Hannestads analyse af COP24-aftalen her.


»Aftalen er ikke perfekt. Men samarbejdet vandt«. Sådan lyder bedømmelsen af aftalen i Politikens leder. Læs den her.




Fra Cop24 i Polen og de store politiske konturer bevæger vi os over i det mere jordnære hjørne med disse tre anbefalinger til andre historier og explainere om klimaet:


Er den spanske eller danske tomat bedst for klimaet? Test dig selv i Politikens CO2-quiz her. Der er 10 sammenligninger, som forhåbentlig giver dig et par aha-oplevelser i den brogede CO2-jungle.


Kirstine og Ömer bor på Frederiksberg med deres to børn. De er med i Politikens klimaeksperiment, hvor de på tre uger tester, hvor meget CO2-udledning de kan spare i hverdagen. Bil til arbejde er blevet skiftet ud med tog, og hele familien har skåret kød og fisk ud af madplanen. Ömer savner godt nok at spise kød, men forbrugspresset i børnehaven har vist sig at være familiens ømme punkt: »På en måde bliver vi ofre for andres forbrug. Vi kan godt selv bryde presset fra forbruget, men i forhold til mine børn er jeg i indre konflikt om, hvor meget jeg vil give efter. For man vil jo gerne give sine børn det, de ønsker allermest. Børnene er vores ømme punkt«, fortæller Kirstine Thue Hansen.


Læs om familiens klimaeksperiment og hvor meget CO2-udledning de fik nedbragt her.


»Man kan ikke sidde og beskrive, hvordan vi er på vej ud over kanten, uden at gøre noget. Situationen er så voldsom nu, at det nærmest er en forpligtelse. En form for meddelerpligt. Man er nødt til at dele ud af sin viden«. Mød ildsjælen, sociolog Rasmus Willig, der blev klimaaktivist, da han lå med et brækket ben og læste Jonathan Safran Foers bog ’Om at spise dyr.’ Efter at have læst 300-400 sider med beskrivelser af slagteteknik og af, hvad dyrene føler i den sammenhæng, skete den første radikale omvæltning.


Læs hvad der mere skete her.




Vil du med til Politikens klima-bootcamp?


Vi har inviteret fire engagerede og vidende klimaaktivister til at komme ind og hjælpe os. Mød forsker og designer Rachel Kollerup, forsker og folketingskandidat Theresa Scavenius, sociolog og forsker Rasmus Willig og tegner og instruktør Anders Morgenthaler.


De har på hvert deres felt valgt at gøre bæredygtighed og klima til en helt central del af deres liv både professionelt og privat. Med helt konkrete eksempler, cases og handlemuligheder deler de deres indsigter og erfaringer med os, og giver os deres bedste bud på, hvordan vi sammen får flyttet udviklingen i den rigtige retning.


Læs mere her.


Til sidst vil jeg ønske dig en god jul og et godt nytår. Klima-nyhedsbrevet holder en kort julepause og er tilbage onsdag 2. januar.


Tak, fordi du læste med.

Cop24 analyse


Leder


CO2-quiz


Klimafamilie


Interview


Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce