Avedøreværket, forurening, kulkraft, kraftværk, co2, skorsten, røg, energi, DONG Energy.
Foto: Thomas Borberg
Arkivfoto af Avedøreværket. Foto: Thomas Borberg.
Nyhedsbrev - Politiken Klima

2019 tegner til at blive klimaets år

Politiken Klima er tilbage i din indbakke efter en kort jule- og nytårspause. Og i dag møder vi to klimaaktivister på henholdsvis 63 år og 15 år.

Nyhedsbrev - Politiken Klima

Kære læser


Først rigtig godt nytår!


2019 tegner til at blive klimaets år, hvor vi rykker sammen om at finde nye og bedre løsninger på de globale klimaudfordringer. Mange har fået øjnene op for klimakampen, og hvad den globale opvarmning får af konsekvenser for vores børn og børnebørn.


Klimaet er rykket højt op på vælgernes dagsorden, og vi kan se frem til en folketingsvalgkamp med klima som et afgørende valgtema. Det er i sig selv en historisk milepæl. Verdens politikere har et stort ansvar for at leve op til den globale klimaaftale, der blev indgået under COP-24 mødet i Polen midt i december. Alle bidrag gælder. Klimaet er vores fælles ansvar.


Derfor opfordrer vi alle Politikens læsere til at indgå en personlig klimaaftale, hvis man har lyst og måske trænger til et lille skub for at komme i gang med at leve mere klimavenligt. Læs mere her om, hvordan du kommer i gang.


Jeg har lavet en personlig klimaaftale med min familie, der tæller kæreste og to små børn. Vi har ikke en bil, men en ladcykel, og vi kører altid med tog for at besøge den jyske gren af familien. Så det er ikke på transport, der er CO2-besparelser at hente. Til gengæld er der meget at hente i vores forbrug af mad, fly og køb af ting og sager.


Vi har besluttet, at vi vil…


  • droppe mindst en flyrejse til en europæisk destination i 2019
  • hænge tre tøjvaske op om ugen, hvor vi ellers ville bruge tørretumbleren
  • indføre mindst tre kødfrie dage om ugen
  • indføre tøm-køleskabs-aftensmad mindst en gang om ugen for at reducere madspild


Hvad tænker du at gøre?




Ugens anbefalinger


Alder gør ingen forskel i klimakampen. Og i ugens anbefalinger møder vi to klimaaktivister på henholdsvis 63 år og 15 år.


Den tidligere kendte vejrvært på DR, Jesper Theilgaard, sagde sit job op for kun at beskæftige sig med klimaet i sit eget firma. Han er blevet mere optimistisk på klimaets vegne, efter at den ekstreme sommer har fået vækket især unge til at engagere sig i klimaet. »Deres adfærdsmønster begynder at ændre sig med de grønne studenterbevægelser, klimamarcherne og den 15-årige svenske pige Greta Thunberg, der blev synonym med kampen ved klimatopmødet i Polen. Det giver håb, at de unge tænker på sagen«, fortæller han i dette interview til Politiken. Læs mere her.


Netop Greta Thunberg har vi tidligere omtalt i klima-nyhedsbrevet med et link til hendes berømte tale på klimatopmødet i Polen. Men kender du hendes historie, og hvorfor hun begyndte at strejke fra skole for klimaets skyld foran den svenske Riksdag? Kun 15 år gammel med Aspergers er hun blevet et aktivistisk ikon, der inspirerer børn, unge og voksne verden over til at følge hendes eksempel.


Da hun som niårig så en film i skolen om plastik i havene, ændrede det alt for Greta Thunberg: »Jeg begyndte at trække stik ud og slukke lamper, og så tvang jeg mine forældre til at blive engagerede og læse alt det, jeg havde læst. Min mor fløj meget i sit arbejde, men hun holdt op med det og var derfor tvunget til at skifte karriere. Så det forandrede ret meget«, siger hun. Læs hele det fascinerende portræt om Greta Thunberg og en ualmindelig svensk familie her.




Ugens gode nyhed


Lagring eller indfangning af CO2 er ifølge FN’s Klimapanel uomgængeligt at udvikle for at holde den globale opvarmning på højst 1,5-2 grader. Regeringen har i finanslovsaftalen for 2019 afsat 100 mio. kr. til forskningsprojekter i netop lagring og indfangning af CO2.


Vidste du, at der er plads i den danske undergrund til at oplagre mindst 22 milliarder tons CO2 i huler af sandsten ifølge Geus, De Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland?


Til sammenligning udleder Danmark i dag omkring 40 millioner CO2 om året.


CO2 skal lagres mindst 800 meter nede for at komme under så højt tryk og nå så høj en temperatur, at det kommer i en såkaldt superkritisk fase, hvor det fylder mindre end 1 procent af, hvad det fylder i luftform. De mulige lagre i Danmark vil være i sandsten i 1-2 kilometers dybde, fortæller afdelingsleder Lars Henrik Nielsen i Geus, og tilføjer:


»Det er vigtigt at sige, at vi geologer ser lagring som fuldstændig uproblematisk. CO2 er en helt ufarlig luftart, som hverken kan brænde eller noget, og de processer, der sker nede i jorden, er velkendte. Men jeg underkender ikke, at der kan være en kommunikationsmæssig udfordring i det – at skulle forklare folk, at det er noget, vi er nødt til at gøre i deres lokalområde for at redde verden, om jeg så må sige«.


Forskning i lagring og indfangning af CO2 er endnu på et tidligt udviklingstrin, og teknikken er dyr. Men perspektivet er enormt. Læs mere her.


Tak fordi du læste med.


Vi ses i næste uge.

Siden sidst med Jesper Theilgaard


Klimaoprør


Lagring af CO2


Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce