Nyhedsbrev - Politiken Klima

Politiken vil være Danmarks førende klimaavis. Men hvad gør vi selv for klimaet?

Ved nytår har vi besluttet at tage en række nye klimatiltag, når det gælder rejsejournalistikken og den måde, vi selv rejser på – læs her er dit nyhedsbrev fra Politiken Klima

Nyhedsbrev - Politiken Klima

Kære alle


Politiken vil være Danmarks førende klimaavis. Men hvad gør Politiken selv for klimaet? Og er Politiken ikke bare nogen klimahyklere, når Politiken samtidig har annoncer for rejser til oversøiske destinationer?


Vi får mange overvældende mange henvendelser, læserbreve og spørgsmål fra brugerne om vores erklærede klimamission. Mange er positive, men der er bestemt også mange kritiske og negative reaktioner.


Ved nytår har vi besluttet at tage en række nye klimatiltag, når det gælder rejsejournalistikken og den måde, vi selv rejser på:


  • Vi dropper alle indenrigsflyvninger, medmindre det er bydende nødvendigt. I stedet benytter vi os af kollektiv trafik i form af bus eller tog.
  • Vi klimakompenserer for alle ansattes flyrejser til udlandet. Det vil sige, at vi for hver købt flybillet betaler et beløb til en klimaindsats, der kompenserer for det negative klimaaftryk fra flyrejsen. Ordningen omfatter alle rejser, fra journalistiske reportager til medarbejderes deltagelse i konferencer.
  • Vi undersøger muligheden for en forsøgsordning med elbiler til vores fotografer.
  • Vi reformerer rejsejournalistikken. Alle rejsereportager vil blive deklareret med rejsens klimaaftryk, vi vil skrive meget mere om rejser i vores nærområde og sætter en grænse på maksimalt en rejsereportage fra et oversøisk rejsemål per udgave af rejsesektionen hver søndag. Vi vil desuden opprioritere kritisk rejsejournalistik omkring klimarelaterede emner, og vi indfører nye grønne formater.


Hvorfor skal Politiken moralisere over for vores rejsevaner?


Vi er ikke ude på at moralisere og synes på ingen måde dårligt om læsere, der vælger at rejse til Thailand. Men vi vil gerne oplyse om konsekvenserne af den måde, vi lever vores liv – og rejser – på. Vi vil øge bevidstheden og give indsigt i, hvad vores rejsevaner betyder for klimaet, så forbrugerne kan tage mere oplyste valg. Det er i forlængelse af vores fine oplysningstradition i over 100 år. Vi vil også gerne inspirere til handling og mulige alternativer. Vi vil bidrage til debat og oplysning, så både forbrugere og politikere kan diskutere udfordringerne på et oplyst grundlag.


Men flyrejser står kun for 4% af den samlede CO2-forening på verdensplan?


Ja, danskernes flyrejser fylder meget lidt i det samlede klimaregnskab. Men klimaet er SÅ stor en udfordring, og rejser påvirker klimaet, så Politikens rejsejournalistik kan ikke være et reservat, der er fritaget fra at tænke på klimaet og oplyse om dette. Vi tror på, at vi som klimabevidst medie skal gå forrest, lige som Danmark lader sig inspirere af andre lande, kan vi også gøre en forskel ved at være i front på dette område.


Men er det ikke hyklerisk, når Politiken samtidig har rejseannoncer for oversøiske destinationer?


»Lad mig sige det rent ud: Rejseannoncer er en del af det økonomiske grundlag for Politiken, så vi kan lave den avis, vi finder væsentlig og relevant, til en pris, der er til at betale for abonnenterne. Vi oplever i øjeblikket, at vores rejseannoncører også bevæger sig i en mere klimabevidst retning, fordi de kan mærke, at I – forbrugerne – har stadig større fokus på de valgte rejseformers klimaaftryk«, forklarer Christian Jensen, Politikens ansvarshavende chefredaktør. Læs hele hans kommentar her.




Anbefaling: Sådan kan du finde rundt i junglen af tilbud om klimakompensation


CO2-kompensation af flyrejser går kort fortalt ud på, at du betaler ekstra ud over din rejses pris. Oftest udregner du din rejses CO2-aftryk på en hjemmeside ud fra, hvor langt du har fløjet. Herefter får du mulighed for at investere i projekter, der reducerer CO2-udledningen lige så meget som den CO2, der er blevet udledt fra flyrejsen.


Ifølge eksperter bør forbrugerne kigge efter projekter, der arbejder med skovrejsning, hvis de vil klimakompensere på den mest effektive måde. Eller initiativer, der understøtter en ændring fra fossilt brændstofforbrug til vedvarende energi – som f.eks. vindmøller, solceller eller biomasse.


Et tip: For at sikre sig, at hele ens klimaaftryk bliver udregnet korrekt, skal man undgå at kompensere direkte på flyselskabernes hjemmesider, fordi de tager ikke alle klimaeffekter med, når de fortæller, hvor meget CO2 der udledes ved rejsen. Læs hele guiden her.




Politiken anbefaler fire steder, du kan købe klimakompensation


Vi har bedt seniorrådgiver Kåre Press-Kristensen fra Det Økologiske Råd udvælge fire konkrete projekter for køb af klimakompensation: »Jeg har udvalgt de steder, fordi de tager hele klimabelastningen fra flyene med og ikke bare CO2-udslippet, som mange flyselskaber gør. Samtidig er mange af projekterne investeringer i lande og projekttyper, som ifølge min vurdering er nogle projekter, der ikke var blevet gennemført, hvis ikke jeg gav pengene. Endelig er de fleste projekter certificeret af eksterne certificeringsorganisationer, hvilket netop er garantien for, at pengene går til projekterne, at projekterne bliver gennemført, og at de rent faktisk burde resultere i de CO2-reduktioner, der loves«, siger Kåre Press-Kristensen. Læs mere om de fire projekter her.


Tjek dit klimaaftryk, når du planlægger at rejse. Vi har også lavet en klimaberegner, så du kan undersøge dit klimaaftryk, når du skal ud at rejse med fly, og hvor mange kilometer du ville kunne køre med bil eller tog, før du når op på det samme klimaaftryk. Tjek det ud her.




Og så til noget helt andet…


Bekymring og angst for klimaet er blevet sin egen cli-fi-genre (climate fiction), der har masser af referencer tilbage i filmhistorien.


Til sommer vender Godzilla tilbage til biograferne. Som en brølende klimarapport, der lader menneskeheden vide, at naturen ikke længere finder sig i vores misbrug. Publikummet til filmgenren cli-fi, der siden 1970’erne har ladet naturen hævne sig på mennesker, stiger i takt med, at bekymringen over klimaets tilstand vokser. Men spørgsmålet er, hvem der får mest ud af det. Filmene eller klimaet?


Læs Joakims Grundahls essay her.


Tak, fordi du læste med. Vi ses i næste uge.

Leder


Guide til klimakompensation


Fire konkrete projekter


Beregn klimaaftrykket


Climate fiction


Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce