0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen
MUH! Vi skal spare på både kød og ost, hvis vi skal klare klimaudfordringen, mener tænketanken Concito. Det kan man nu snart mærke i Københavns Kommunes institutioner. Foto: Finn Frandsen
Nyhedsbrev - Politiken Klima

Jo, et stykke med ko gør faktisk en forskel

Kender du begrebet food fight, kære læser?

Nyhedsbrev - Politiken Klima

Kender du begrebet food fight, kære læser?


Det er det, der sker, når amerikanske skoleelever i kantinen begynder at kaste med mad mod hinanden. I high school-film er det en stolt tradition lige som cheerleaderdans og at låse klassens nørd inde i vægskabet.


Nu har vi fået en af slagsen herhjemme. Kun med ord, ganske vist, for i Danmark lader vi nødig en sprød frikadelle gå til spilde, men en madkamp alligevel: Mindre end et år efter, at Dansk Folkeparti sidst foreslog at tvinge svinekød på menuen ved lov, er Alternativet og S i Københavns Kommune nu ved at gå den modsatte vej og indføre en grøn grundmenu. Ikke for at tækkes muslimer, men for at tækkes klimaet.


Det ligner en saftig værdipolitisk bund til det kommende valg: Klog klimaadfærd eller formynderisk bedrevidenhed?


Velkommen til ugens nyhedsbrev om de vigtigste klimahistorier fra Politiken.





Kampen om kødet


Vi starter ved forbruget. For uanset hvor meget, man elsker at smide stykker af køer og grise på grillen, eller for den sags skyld en skive ost på brødet, er det ubestrideligt, at det er en dårlig idé for klimaet. Det understreger tænketanken Concito i en frisk rapport, der anbefaler at skære kødforbruget ned til en fjerdedel. »Folk undrer sig nogle gange over, at Concito lægger så stor vægt på fødevarer, men de er den næststørste belastning af klimaet, kun overgået af energiforbruget. Vi kan ikke løse klimakrisen uden at se på vores madvaner«, siger rapportforfatter Michael Minter.


Den er Københavns Kommune med på, fortæller min kollega Mette Guldagger: Her vil kulturborgmester Franciska Rosenkilde fra Alternativet have alle byens institutioner, for småbørn såvel som ældre, til at lave menuen om til et »vegetarisk basismåltid, som så kan suppleres med kød«.


De har en pointe, mener Klimarådet. I et nyt diskussionsoplæg skriver klimavagthunden, at der er brug for at ændre adfærd på alle fronter – og hvis en endnu ukendt ny teknologi ikke redder os, så omfatter det også kødspisning og andre hellige køer så som flyvning.


Sidste år var det plastik, der blev årets store grønne sag. Jeg vil godt vove svinepelsen og spå, at i 2019 bliver det kødspisning, der bliver årets emne.


Nej, det er ikke nemt at være landbrugssektor disse dage, især ikke slagterier. En ny rapport, der er frigivet tirsdag, har dog en lille håndsrækning: Det Miljøøkonomiske Råd har ganske vist regnet sig frem til, at landbruget er nødt til at sætte ind over for drivhusgasser, hvis de danske klimamål skal overholdes. Men man skal være klar over, at så flytter en masse produktion til udlandet, og klodens samlede CO2-gevinst er lille. Politikerne kan derfor overveje at skåne landbruget lidt for de klimaafgifter, rådet ellers anbefaler.





Klimavalg forude?


I skrivende stund har statsministeren endnu ikke udskrevet valg, men o.k., der er også små otte år siden sidst, så rutinen mangler nok.


Bliver det et klimavalg? Nej, siger vores politiske kommentator Noa Redington. Der er sådan set løfter nok om stribevis af vindmølleparker og millioner af elbiler, men ingen af partierne har ifølge ham en klar ide om, hvordan vi skaffer penge til dem. Og så bliver det mest varm luft og vindfrikadeller.


Interessen for området er der. Et borgerforslag om en ny og skarpere klimalov fik på rekordtid 67.000 underskrifter. Det skulle have været vedtaget tirsdag, men det blev effektivt udskudt, da Venstre sidste uge indsendte ni nye spørgsmål til partifællen og ministeren Lars Chr. Lilleholt. Godt nok noget for sent – deadline var 9. april – og oppositionen fnyste over det, der blev kaldt »en syltning« af et ubekvemt forslag indtil efter valget.





Det sejler i kommunerne


Der er ellers masser at tage fat i, når det gælder klimapolitikken. Landets 98 kommuner har vidt forskellige tilgange til at takle de udfordringer, der kommer fra klimaforandringer – kystsikring eller sikring mod ekstremt vejr som skybrud, for eksempel: Mens Københavns Kommune har 300 forskellige klimaprojekter, har Nyborg Kommune kun et.


Står det til regeringens nye råd af unge vælgere, Ungeklimarådet, skal klimaet langt højere op på dagsordenen. I sin første rapport kalder rådet det seneste folketingsforlig »uambitiøst«. Medlemmerne vil have, at Danmark bliver CO2-neutral i 2040 og ikke i 2050 (samme plan har kun Enhedslisten og Alternativet).


Lidt mere vidtgående kan man sige, at klimaprofessor Jørgen E. Olesen er. Den danske forsker, der var med på det nobelprisvindende FN-klimahold i 2007, har været med til at foreslå en etbarnspolitik på verdensplan for klimaets skyld. En holdning, han har fået meget kritik for den seneste uge, men som han forsvarede i et interview med vores videnskabsredaktør, Lasse Foghsgaard.


Så kan man da tale om et indgreb i privatlivet.


Lad os slutte denne ugens nyhedsbrev med en lidt lettere sag. Klik på dette link og læs historien om, hvordan rapperen Lil Dicky har samlet en gruppe verdensstjerner i et syv minutter langt klimaopråb, komplet med talende kænguruer, gribbe ... og, nå ja, køer. Velbekomme.


Tak for at du læste med helt hertil. Vi har mange flere klimahistorier på politiken.dk/klima, og jeg har linket til nogle stykker af dem herunder.





Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden