0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Med anslået 30.000 deltagere i København satte Folkets Klimamarch deltagerrekord 25. maj; dertil kom over 1.000 i Aarhus. I alt 12 danske byer holdt klimamarcher. Det var kun et af de mange beviser på massiv folkelig interesse op til folketingsvalget.
Nyhedsbrev - Politiken Klima

Klimavalg i Danmark - varm luft i USA

Drivhusgasser blev allerførste punkt i regeringsforhandlingerne. Imens trådte Finland et skridt fremad på klimastien, og det lykkedes USA at træde et skridt tilbage.

Nyhedsbrev - Politiken Klima

Kære læser,


Så fik vi et nyt Folketing! Og at dømme efter de mange grønne udspil i valgkampens hektiske uger bliver det det mest klimavenlige nogensinde. Lige nu kører regeringsforhandlingerne, og klima er det detailområde, der først blev taget op af topforhandlerne.


Mens Danmark stemte, skete der også ting rundt om i verden. For eksempel har USA’s udenrigsminister givet sit eget helt personlige råd til, hvordan vi overvinder klimaudfordringerne: Man flytter bare lidt væk fra de værst ramte områder. Mere om det længere nede.


Velkommen til Politikens klimanyhedsbrev, hvor jeg har prøvet at samle nogle af den seneste uges vigtigste klimahistorier fra Danmark og udlandet.





Derfor blev det et klimavalg


Du har muligvis hørt ordet ’klimavalg’ et par gange. Måske så mange, at du synes, det er ved at være en floskel.


Men hvis man læser artiklerne fra vores Christiansborg-redaktion, så er det tydeligt, at klima pludselig er blevet det cocktailparty, man bare skal inviteres med til, hvis man er noget.


Allerede efter de første forhandlinger fredag konstaterede S-leder Mette Frederiksen, at klimaet ville blive det første store detailemne. Og sådan blev det: Lørdag inviterede hun Enhedslisten, SF og Radikale til at snakke klima.


»Hvis der er noget, der står tilbage efter den her valgkamp, er det, at vores børn og unge utvetydigt har sagt, at de næste år handler om klima og klimakrisen. Det bliver en af de vigtigste opgaver det kommende år«, sagde hun til Ritzau.


Hurtig quiz: Hvornår var klima senest det første emne i en regeringsforhandling? Helt rigtigt: aldrig. Og selvfølgelig hænger det sammen med, at de fire partier nok hurtigere kan blive enige om klimakrisen end f.eks. økonomisk politik eller udlændinge, men helt enkelt bliver det nu ikke. Læs bare De Radikales og Enhedslistens forskellige udmeldinger efter valget.


Min kollega Hans Davidsen-Nielsen og jeg fik i sidste uge en bunden opgave af vores indlandsredaktør – find ud af, om det her virkelig var et klimavalg, og hvis ja, hvorfor pokker det endte sådan. Vi spurgte flere kloge mennesker, og det, vi fandt frem til, kan du læse her.


Og hvad så efter valget? Vi er så heldige på Politiken at have en af landets klogeste klimahjerner, professor Peter Birch Sørensen, som gæsteskribent. Her er hans ønskeliste til politikerne.





Smeltende havis og varm luft i Washington


Politisk tøbrud for den danske venstrefløj, altså. Og det samme i Arktis, men her rent bogstaveligt: Havisen er allerede begyndt at smelte, og det er en uge tidligere end normalt, fortæller DMI. Hvis udviklingen fortsætter – og det tyder alt på – er Det Nordlige Ishav på vej til at blive isfrit om sommeren om 30-40 år. Det er alarmerende, siger klimaprofessor Sebastian Mernild: Uden det hvide isdække suges mere solvarme op af havet. Så stiger temperaturen yderligere, og mere sne og is smelter – og så fremdeles. En ond spiral, der vil påvirke vejrsystemer verden over.


Det er dog ikke kun Danmark, der ser ud til at ville rykke på klimaet. I sidste uge meddelte Finlands nye regeringskoalition, at man nu satser på at blive CO2-neutral i 2035 – 15 år før Danmark. Det sendte Finland op på andenpladsen blandt de vestlige lande, når det gælder ambitiøse mål: Norge vil have nettonul i 2030. Selvfølgelig er målsætninger ikke det samme som at opfylde dem (Norge pumper f.eks. stadig olie op, men vil købe sig aflad i udviklingslande) og klimaet skal nødig reduceres til en tom overbudsauktion, men alligevel: Vores nordiske naboer har travlt.


Og i den anden ende af skalaen er der så USA. For hvad gør man, hvis klimaforandringer truer med at gøre et område ubeboeligt?


Måske tænker du: Man prøver da at undgå situationen! Men næ nej, det hele kan klares meget enklere, mener USA’s udenrigsminister, Mike Pompeo. Indtil ny teknologi engang redder os definitivt, kan man jo bare flytte lidt væk. Det har mennesker gjort i al den tid, de har eksisteret, understreger han. Se bare Holland: Der bor folk jo glimrende, selv om store dele er under havoverfladen.


Den udmelding vakte vantro i den ikke-Trumptro presse. Fascinerende, hvordan regeringen bliver ved med at bekæmpe et varmere klima med varm luft, lød det for eksempel tørt fra CNN’s politiske kommentator John Avlon i et ætsende faktatjek af Pompeos udtalelser.


Jeg glæder mig over, at vi nok kan vente lidt mere seriøse udmeldinger fra den kommende danske regering. Uanset hvem det bliver.


Tak fordi du læste med hertil. Jeg har nedenfor lagt et par ekstra links til andre gode klimahistorier, vi har bragt i Politiken. God læsning – og hav en god uge.



Følg pengene:


Mange bække små:


Her er regeringens topdagsorden (inkl. klima)


Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden