0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Mads Pedersen
Grafik: Mads Pedersen
Ifølge Forbrugerrådet betaler kunderne typisk omkring 1,5 procent af deres opsparing i årlige omkostninger til bankerne og deres investeringsforeninger
Nyhedsbrev - Politiken Penge

Bankens gebyrer æder din pension, 750.000 sparer stort set ikke op, og Grøndalsvænge forbliver andelsforening

Politiken Penge

Nyhedsbrev - Politiken Penge

Velkommen til Politiken Penge, der i denne uge har fokus på danskernes opsparing og pension.

Næsten 1 million danskere har placeret sparepengene i en investeringsforening, fordi de ikke har en pensionsordning på jobbet, eller fordi de gerne vil sætte flere penge til side til den tredje alder.

Men de populære investeringsforeninger og fonde tager sig så godt betalt, at det kan koste flere års pension. Sådan lyder budskabet fra Forbrugerrådet Tænk i en kampagne rettet mod bankejede investeringsforeninger.

Ifølge Forbrugerrådet betaler kunderne typisk omkring 1,5 procent af deres opsparing i årlige omkostninger til bankerne og deres investeringsforeninger. Og selv om det ikke ser ud af meget på papir, kan det løbe op i flere hundrede tusinde kroner – målt på et livsforløb.

Bare 1 procent i årlige omkostninger kan betyde, at en lønmodtager må blive fire år længere på arbejdsmarkedet, før gebyrerne er betalt af, viser Forbrugerrådets beregninger.

Alligevel er der stor set ingen kunder, der vælger at lade en bank stå for investeringerne, fordi banken tilbyder de laveste omkostninger, viser en spørgeundersøgelse fra Forbrugerrådet, der vil have danskerne til at slå i bordet og forlange billigere produkter af bankerne.


Mens eksperter og politikere jubler over systemet med arbejdsmarkedspensioner, der sikrer lønmodtagere en tryg alderdom, er der 750.000 danskere, der ikke er med til festen. En del af dem er på overførselsindkomst, mens en anden - og voksende - gruppe er arbejdstagere med en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet - som vikarer, freelancere og andre midlertidigt ansatte. Finansministeren vil nu undersøge problemet.

Det var mere nød end lyst, der gjorde Bettina Prühs til freelancer. Hun savner kollegerne, og pension er der ikke råd til. Britt Jacobsen er derimod godt tilfreds med at arbejde som vikar.  Antallet af vikarer er steget voldsomt de seneste år og omfatter nu rundt regnet 50.000 personer, der ryger ud og ind af kortere og længere vikariater. For langt de fleste vikarer er motivationen dog troen på, at vikararbejdet baner vejen til et fast arbejde, viser Dansk Erhvervs vikaranalyse fra 2017.


Grøndalsvænge forbliver en andelsboligforening. Det besluttede beboerne i tirsdags på den årlige generalforsamling. De havde ellers muligheden for at omdanne sig til en grundejerforening - og dermed tjene betragteligt på de eftertragtede boliger. Men forslaget fik ikke det nødvendige flertal.


Kort nyt om privatøkonomi

  • Netop offentliggjorte tal fra Nationalbanken viser, at danskernes indlån i bankerne lå på 858 mia. kr. i marts, svarende til 148.400 kr. for hver eneste dansker. Det er det højeste niveau nogensinde, skriver Nykredit.
  • Nye og mere restriktive låneregler, der skal begrænse afdragsfrie- og variabelt forrentede lån, bekymrer foreløbigt ikke de danske boligejere synderligt. En undersøgelse fra Finans Danmark viser, at 15 procent er bekymrede for ikke at kunne få lov at optage de boliglån, de ønsker, mens fire ud af 10 mener, de slet ikke vil blive berørt af de nye regler.
  • Lån med fast rente og afdrag er steget 39 mia. kr. det seneste år. Dermed udgør lån med fast rente og afdrag langt størstedelen af stigningen i boligejernes samlede realkreditlån, som er steget knap 50 mia. kr. i samme periode. Det viser dagens tal fra Nationalbanken, skriver Totalkredit.

Mange tak for at læse med og på gensyn i næste uge.




Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden