Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Mikkel Hørlyck
Foto: Mikkel Hørlyck
Per Øberg har en friværdi på halvanden million kroner, men kan ikke låne med sikkerhed i friværdien, så han kan forsøde alderdommen.
Nyhedsbrev - Politiken Penge

Unge og seniorer rammer hovedet mod låneloftet

København er ved at blive lukket låneland for førstegangskøbere og seniorer, der vil bruge af deres friværdi i hus eller ejerlejlighed

Nyhedsbrev - Politiken Penge

Er du også ved at køre træt i historier om formandsopgøret i partiet Venstre, så siger vi velkommen til et nyhedsbrev, der udelukkende handler om din, min og alle de andres privatøkonomi.

Og vi starter på boligmarkedet, hvor især unge familier og førstegangs-købere har svært ved at låne til at købe deres første hus eller ejerlejlighed i store byer som København og Aarhus.

Det er Finanstilsynets skrappe låneregler, der praktisk talt gør det umuligt for almindelige lønmodtagere at finansiere en ejerbolig i storbyen.

De bliver vurderet benhårdt på indkomsten, uden at de lave renter på realkreditlån tæller med på vægten. Kort fortalt, så kan familier som hovedregel ikke låne mere end fire gange deres årsindtægt, så hvis familien har en husstandsindkomst på 600.000 kroner, kan de låne 2,4 millioner kroner i alt.

Og det er ikke kun de yngre årgange, der har problemer; også seniorer, som har stor friværdi, har vanskeligt ved at få lov at låne i friværdien.


Rekordmange får deres pension udbetalt i udlandet. Og pensionskronerne hæves ikke under sydens sol, men i vore nabolange. I 2003 fik knap 25.000 personer overført deres danske folkepension eller førtidspension til en fast adresse i udlandet.


Drømmen om at køre med nattog ud i Europa bliver begravet af den nye transportminister Benny Engelbrecht (S). Det er for dyrt for DSB at anskaffe nattog, men til gengæld er ministeren åben for at hoppe på toget, hvis vore nabolande skulle være interesseret i at køre gennem Danmark med nattog.

Den nye minister står overfor tre store projekter på jernbanen: Nyt signalsystem, elektrificering af hovedstrækningerne og indkøb af nye el-tog. Benny Engelbrecht sætter nu et serviceeftersyn i gang af om, der gemmer sig flere forsinkelser og regninger i de tre projekter.



Salget af sundhedsforsikringer, der blandt andet giver børn adgang til privat behandling, er i kraftig fremgang. Forældre er utrygge ved det offentlige tilbud, siger Tryg. Men børn venter ikke længe på behandling i det offentlige sundhedsvæsen, påpeger eksperter.

Politiken har talt med en familie, som allerede har haft brug for forsikringen.


Kort nyt

  • Hvad sker der på boligmarkedet? Stiger renten, falder boligpriserne? Disse og lignende spørgsmål optager i høj grad boligejerne, viser en undersøgelse, som analyseinstituttet Epinion har foretaget for ejendomsmæglerkæden Nybolig. 6 ud af 10 boligejerne følger løbende boligmarkedets udvikling med interesse.
  • Op mod 200.000 danskere bør gå deres pensioner igennem. I hvert fald hvis man ser på statistikken. Det er nemlig i august at antallet af vielser, jobskifte og flytninger topper som livsbegivenheder, der har stor indflydelse på vore pensioner, fastslår pensionsselskabet Velliv, der har lavet en opgørelse over de tre begivenheder de seneste 10 år på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
  • Højesterets accept af stigninger i bidragssatsen på realkreditlån bør føre til politisk handling. Det har fået en af de tabende husejere til at skrive en kronik om behovet for beskyttelse af forbrugerne, nu domstolene har svigtet, som han skriver.


Læs mere

For abonnenter

Annonce

Forsiden