Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Philip Ytournel/POLITIKEN
Foto: Philip Ytournel/POLITIKEN
Nyhedsbrev - Politiken Penge

Kontrakt-tjek får lønnen op

Seniorer skal huske at få fat i friværdien, inden de går på pension

Nyhedsbrev - Politiken Penge

Velkommen til en uge, som truer med regn og rusk. Men vi begynder med en opløftende historie set med privatøkonomiske briller.

Det kan godt betale sig at få fagforeningen til at kigge ansættelseskontrakten igennem, inden signaturen bliver sat på den. Det viser tilbagemeldinger til fagforbundet Djøf fra medlemmer, der skifter job og har haft Djøf til at kigge kontrakten igennem inden underskrift. 4 ud af 10 medlemmer fik højere løn, mens 7 ud af 10 fik forbedringer på andre områder som ferie, ret til hjemmearbejde, sundhedsforsikring og lignende.

En rådgiver i forhandlingsteknik råder jobsøgeren til at skabe en venlig og konstruktiv atmosfære under forhandlingerne om kontrakt. Det giver de bedste resultater.


Det lyder fristende at leje en cykel for 175 kroner om måneden, men økonomisk giver det ifølge Forbrugerrådet Tænk sjældent mening at lease frem for at eje. Der er dog en enkelt fidus: Du slipper for at bekymre dig om reparationer.

Vi bliver i cyklernes verden, for godt 100 private og offentlige virksomheder i hovedstadsområdet hjælper hinanden med at få medarbejderne ud af bilerne, når de skal transportere sig mellem jobbet og privaten. De ansatte får tilbudt cykelservice, -tøj og -rygsæk og stor indendørs cykelparkering med bad.


Danske Bank har fået en kvinde i topledelsen. Det er faktisk en mindre revolution, fordi der indtil sidste uge udelukkende sad mænd i direktionen. Det har dog harmoneret dårligt med bankens politik på området, som går ud på at skabe bedre kønsbalance.


Og så til vores fælles penge. Rigsrevisionen frygter flere forsinkelser af det nye IT-system, der skal sikre, at borgernes milliardgæld til det offentlige bliver inddrevet. Der er stadig lang vej, før de statslige skattemyndigheder får styr på inddrivelsen af borgernes enorme milliardgæld til de offentlige kasser.

Til gengæld har landets kommuner med stor succes formået selv at kradse penge ind, når lokale borgere glemmer eller undlader at betale deres ejendomsskatter. Det får de radikale til at ønske ordningen forlænget.


I sidste uge fortalte vi om Per Øberg, som ikke kunne få fat i sin halvanden million kroner store friværdi, men det er langt fra kun rækkehusejeren fra nordsjællandske Veksø, som ikke kan få fingre i sin friværdi og ’spise af sine mursten’. Kun et fåtal af seniorerne kan ifølge pensionsselskabet PFA udnytte deres friværdi, hvis de først er blevet pensionister og dermed har oplevet en nedgang i deres indkomst.


Kort nyt

  • Det kan koste 30.000 kroner i renter og omkostninger at tage et lån på 5.000 kroner i et kviklånsfirma. Hold snitterne fra den type lån, advarer professor.
  • Sommerhuse er blevet dyrere i to ud af tre sommerhuskommuner, viser nye tal fra Boligsiden og Home. På landsplan er salgspriserne på sommerhusene steget med knap fire procent på et år.


Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden