0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Nytårstilbud: Følg med i Politiken hele året for kun 2021,- Køb nu

Anders Legarth Schmidt
Foto: Anders Legarth Schmidt
Der var travlhed på Hvidovre Hospital i foråret, da Politiken var på besøg og rapporterede om epidemien set indefra. Foto: Anders Legarth Schmidt
Nyhedsbrev - Politiken Sundhed

Skal man egentlig rejse til Vestegnen?

Du får her det ugentlige nyhedsbrev fra Politikens sundhedsredaktion. Med fokus på epidemien.

Nyhedsbrev - Politiken Sundhed

Det er om at tage en dyb indånding, hvis man skal begribe, hvordan de centrale tal om epidemien udvikler sig i disse uger og måneder.

Prøv bare at grave en lille smule i hukommelsen. Der var en tid i slutningen af sommerferien, hvor et par lokale udbrud i Aarhus, Odense og på Sjælland tiltrak sig stor opmærksomhed. Så fulgte et par kommuner på Vestegnen, der fik den mørkeste farve på myndighedernes coronakort.

Der var en tid, hvor vi talte om tallet 30. Altså 30 smittede per 100.000 borgere inden for syv dage. For det er den grænse, der får de danske myndighederne til at fraråde alle ikke-nødvendige rejser til et land. Tænk bare tilbage på efterårsferien for et par uger siden, hvor det virkede, som om alle og enhver rejste til Grækenland. Det virker som en evighed siden.


Nu er hele verden farvet orange - bortset fra et par regioner langt mod nord i Sverige.

Nu har et par kommuner på Vestegnen 472 0g 480 smittetilfælde per 100.000 indbyggere inden for syv dage. Det er astronomiske tal, i forhold til hvad vi tidligere anså som høje smittetal. 480 er altså 16 gange højere end den grænse, der i Danmark anvendes for at fraråde ikke-nødvendige rejser til et land.

Bortset fra tre øer, Bornholm, Læsø og Ærø, er alle landets kommuner over myndighedernes såkaldte bekymringsgrænse på 20 smittede per 100.000 indbyggere på syv dage. Så kan man selvfølgelig spørge, om den grænse overhovedet giver mening længere? Vi har efterhånden fattet, er situationen er bekymrende.

Og man kan jo spørge sig selv, om man skal rejse til Vestegnen, hvor 418.000 borgere har adresse? Smutte en tur i Ikea derude og få en omgang kødboller til frokost. Tage på Arken og nyde kunst. Eller noget helt tredje.


Regeringen og myndighederne har fået øjnene op for, at noget ekstraordinært må ske for at få styr på coronasmitten i vestegnskommunerne. En taskforce nedsættes, fortalte sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på et pressemøde i Ishøj i går, hvor en af vores journalister tog en tur i Ishøj Bycenter og talte med folk om, hvordan de egentlig selv oplever at befinde sig i Danmarks corona-hotspot nummer et. En af dem, vi mødte, fortalte, at han i starten var meget påpasselig. Nu tænker han ikke så meget over smitten.


Det gør de til gengæld ude på landets hospitaler. For selv om de (endnu) ikke mærker samme pres på sygehusene som i foråret, så stiger antal indlagte dag for dag. Men lægerne har bedre mulighed for at behandle dem, og patienterne er derfor indlagt i kortere tid nu end i foråret, hvilket bidrager kraftigt til at lette trykket på sygehusene.

Spørgsmålet er så, hvordan det vil gå de kommende måneder? Det er der ingen, som ved, men en af de overlæger, vi talte med om indlæggelser, sagde, at vores samfund er som et fly, der ikke kan lande. Der er ingen exit-plan endnu.


Et par andre vigtige coronanyheder:

Myndighederne siger, at de opruster på smitteopsporing, så de kan håndtere 3.000 smittede om dagen. Men eksperter kritiserer, at vi finder alt for få af de smittedes nære kontakter, fordi myndighederne anvender en for snæver definition af, hvad en nær kontakt er.


Regeringen præsenterede i weekenden det varslingssystem, som skal give mere forudsigelighed i, hvilke restriktioner der vil blive indført, såfremt smittetrykket stiger yderligere. Der er fem risikoniveauer. Vi ligger i midten på niveau 3 lige nu. De borgerlige partier er ikke imponerede over forudsigeligheden.


Til sidst et svar på spørgsmålet i emnefeltet. Tja. Der er ingen advarsler mod at rejse til Vestegnen, men risikoen for at blive smittet derude er selvfølgelig større end i andre dele af landet. Du kan følge med her på Statens Serum Instituts interaktive coronakort her. Og som Statsministeren har sagt flere gange. Vi skal alle sammen bruge vores sunde fornuft.


Det var alt. Tak for din tid.



Noget helt andet end corona


Hjælper mundbind overhovedet?


Lige nu


Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts